fbpx
“Selvom selvstændige køber det perfekte onlineprodukt, der har a-l-t det, de har brug for … er det sjældent, at de kommer helt i mål.”

“Selvom selvstændige køber det perfekte onlineprodukt, der har a-l-t det, de har brug for … er det sjældent, at de kommer helt i mål.”

Jeg bliver nødt til at sige det her.

Det er ikke dig, den er gal med, når du ikke får gennemført et onlinekursus, for…

“Selvom selvstændige køber det perfekte onlineprodukt,
der har a-l-t det, de har brug for … er det sjældent, at de kommer helt i mål.”

• Anne Pernille Fischer •

 

Statistikkerne viser nemlig, at det kun er et sted mellem mindre end 10% og op mod 40% (og måske endda 60%), som gennemfører. Det betyder, at det i bedste fald kun er 4-6 ud af hver 10 personer og i værste fald kun 1 ud af 10, der kommer igennem et onlinekursus.

Er det ikke vildt? 

Men alligevel ikke så overraskende, for det er også min personlige erfaring, og hvad jeg hører mine kunder fortælle. Derfor er min allerstørste anbefaling, at hvis du ved, at du har en tendens til ikke at få gennemført onlinekurser, så køb dem kun, hvis der indgår en eller anden form for support.

Det kan være:

  • Et facebook-forum som udbyderen er aktiv i.
  • Spørgerunder eller Q&A’s som de også bliver kaldt.
  • Den varme stol.
  • Mastermindgrupper.
  • Fysiske møder.
  • Online live-møder.
  • Eller sparring på en eller anden måde, hvor du kan række hånden ud og få hjælp, når du går i stå. 

 

Forestil dig et øjeblik, at du bruger dine onlineprodukter. Helt. Og omsætter den værdifulde undervisning til …. at tjene (endnu) bedre og få en bedre virksomhed.

 

For du har allerede investeret i det.
Pengene er brugt.
Nu skal du tjene dem hjem igen.

Langt de fleste onlinekurser jeg kender har masser af værdi. Og kan (hvis du gør alt det, der bliver sagt) tjene investeringen hjem igen. Mange gange.

Jeg ved godt, der ikke er nogen, der laver et onlineprodukt bare for at hive penge ud af din lomme. Eller jo, det er der jo nok faktisk nogle, der gør, men det er ikke den slags, jeg taler om her. Jeg taler om værdifulde, kvalitetsonlineprodukter, der hjælper dig og din virksomhed.

Det, jeg vil have dig til at fokusere på, er:

  • Du har investeret.
  • Nu skal investeringen betale sig hjem igen.

 

Og hvordan gør man så det?

Det er faktisk ret simpelt. Men ikke let. For hvis det var let ville der ikke være nogen, der havde ubrugte eller halvgennemførte onlinekurser til at ligge et sted i cyberspace og vente på ‘en skønne dag’.

Har du også ubrugte eller halv-gennemførte onlinekurser liggende i Simplero, Kajabi, Teachables, Easyme eller Thinkific?

Så er guiden til dig lige her.

 

Det handler om at holde tungen lige i munden og følge den her simple plan:

 

  1. Åbn din onlinekursusplatform.

     

  2. Vælg det onlinekursus, der lige nu enten:

    – vil hjælpe dig mest eller
    – du har mest lyst til at bruge.

    Ja, jeg mener det.

    Åbn din konto i Easyme, Kajabi, Teachables, Simplero eller hvor din værdifulde online-produkt-samling nu bor.

    Vælg et kursus.
    Kun et.

    Hvis det er svært, så bare vælg et. Du skal igennem de andre alligevel før eller siden.

     

  3. Giv dit bedste skud på, hvor lang tid det vil tage dig at gennemføre det første modul. Skriv antal minutter, timer eller dage her:________________

    Og ja, det er inklusive hvor lang tid selv opgaverne tager at lave og implementere.

     

  4. Find din kalender og sæt tid af til at lave første modul (eller hvor du nu er kommet til i det onlinekursus, du har valgt).

    Forsæt med de øvrige moduler. Beregn tid til at bliver helt færdig med hvert modul – og sæt det så i kalenderen.

     

  5. Sidste trin: gå i gang.

 

Jeg sagde det jo.
Det er simpelt.
Men ikke nødvendigvis let at føre til dørs. 

Mine 2 bedste råd til at overkomme udfordringerne med at få gennemført dine (dyrtkøbte) onlinekurser:

 

  • Får du hovedpine af at skulle vælge bare ét af onlinekurserne? For hvad så med alle de andre? Det er jo umuligt at vælge.

    Forestil dig i stedet at du om ½ år fra nu har færdiggjort et, to eller tre af dine onlinekurser, fordi du er startet ét sted og har holdt fokus. Du har implementeret alt det, du har lært. Din virksomhed nyder godt af det. Din indtjening nyder godt af det. Dit arbejdsliv er blevet lettere. Eller hvad det nu er, onlinekurset hjælper dig med.

    Hvordan vil det føles?

    Vil du blive glad?
    Føle dig stolt?
    Være tilfreds?
    Vil det give dig ro indeni?

    Godt.

    Husk på at enhver rejse på tusind mil starter med et enkelt skridt. Tag det modig skridt og vælg ét. For træder du vande i beslutningen om hvilket kursus, du skal vælge, risikerer du, at du ikke er kommet længere om et halvt år.

    Så tag det første skridt nu.

    Jeg ved om nogen, hvor svært det kan være, så jeg hepper på dig her fra sidelinjen.

    Hvilket onlineprodukt vælger du at fokusere på først? Skriv svaret her:

    _______________________________

     

  • Er du gået i stå et sted i kurset, så find ud af, hvem du kan spørge eller sparre med for at komme videre. Lad ikke tvivlen eller teknikken blive stopklodsen for, om du får gennemført kurset.

    Brainstorm på maks. 3 minutter over, hvem du kan spørge. Nu.

    “Jeg kunne spørge…”:

    ______________________________________________

    ______________________________________________

    ______________________________________________

 

Det her er faktisk grunden til at jeg ikke har lavet onlinekurser før nu, selvom jeg gerne vil hjælpe mange flere selvstændige med skabe en økonomisk bæredygtig forretning og opnå det arbejdsliv, de drømmer om.

Jeg er ved at optage en onlineversion af Skab Dit Bedste År-workshoppen, som man får evig adgang til og kan lave hvor som helst og når som helst på året. For det er ikke alle, der kan være med på LIVE-workshoppen. Mest af alt fordi der kun er 6-8 pladser pr gang. 

Men det er ikke det, det skal handle om lige nu.

 

Summa Summarum

 

Hvis du har tendens til ikke at få brugt dine dyre onlinekurser, og derfor smider penge ud af vinduet, så lad være med at slå dig selv i hovedet. 

Beslut dig for at du vil tjene din investering hjem igen. Find det første onlinekursus, du vil implementere i din virksomhed. Sæt tid af i kalenderen. Og gå så i gang med første modul.

 

Har du brug for sparring på de onlinekurser, du er gået i stå med eller er i gang med – og har du brug for en på sidelinjen, der hjælper dig med at holde dig på sporet? Så vil jeg også rigtigt gerne hjælpe dig. Start med at booke en afklarende samtale, så vi kan snakke sammen, og find ud af, om vi er et godt match.

 

Kærlig hilsen

Podcast #2: Fra pædagog til selvstændig KonMari-konsulent med venteliste og onlineprodukt

Podcast #2: Fra pædagog til selvstændig KonMari-konsulent med venteliste og onlineprodukt

Jeg har glædet mig til at dele Mirjams opløftende og lærerige succeshistorie med dig.

Mirjam Madsen var pædagog i mange år og fik øjnene op for, hvordan oprydning på arbejdspladsen og i institutionerne hjalp både kollegaerne og beboerne på det bosted, hvor hun også arbejdede. Det blev startskuddet til en omskoling og starten af hendes selvstændige virksomhed RydHeltOp i 2016.

Indenfor det seneste år har hun både opbygget sin første venteliste og skabt sit første onlinekursus, som hun lancerede med succes i januar 2020.

Utroligt, ikke?

Jeg deler det med dig, fordi vi alle har noget værdifuldt at give videre til andre. Og vi kan helt sikker lære noget af det, Mirjams har gjort som selvstændig, og med hendes arbejdsområde som oprydningskonsulent.

Før i tiden var Mirjam typen, der aldrig planlagde. Hun kastede sig bare over opgaverne i virksomhederne fra morgenstunden, så det blev lidt tilfældigt, hvad hun fik arbejde på den dag. (Ikke et ondt ord herfra, for det har jeg også prøvet.)

Det mønster har hun ændret, fordi hun kunne mærke, det ikke bragte hende de resultater, hun drømte om i virksomheden. I interviewet fortæller hun, hvad hun har gjort for at blive meget bedre til at planlægge og holde sig til sin plan for at realisere sine drømmemål. Glæd dig til at høre det!

Her er et overblik over, hvad du kommer til at høre i interviewet: 

  • [00:04:22] Hvad der fik Mirjam til at specialisere sig i oprydning og skifte pædagog-titlen ud med titlen som selvstændig KonMari-konsulent.

     

  • [00:07:25] Hvordan Mirjam skiftede fra sit daværende job og omskolede sig til at blive selvstændig.

     

  • [00:09:22] Om en af de største udfordringer som selvstændige møder i de første år – nemlig at turde tage en ordentlig pris for sit arbejde. Her deler Mirjam, hvordan hun tog springet til at blive ordentligt betalt, selvom alle andre sagde, det var for dyrt i forhold til hendes tidligere løn som pædagog.

     

  • [00:15:00] Det her kender mange selvstændige. Mirjam var før i tiden en, der nærmest ikke planlagde noget som helst. Her fortæller hun åbenhjertigt om, hvad der har hjulpet hende til at blive bedre til at planlægge og realisere sine mål – og om endelig at kunne slippe for frygten for at have glemt noget og altid føle sig bagud med sit arbejde.

     

  • [00:19:05] Det handler om at kende sine egne begrænsninger. Sådan siger Mirjam og deler, hvor svært det også kan være for hende at sætte sig og lave en årsplan – og hvad hun har gjort det sidste 1½ år for at kunne realisere målene om blandt andet venteliste til oprydningskunder og lanceringen af sit første onlineprodukt.

     

  • [00:20:18] Det her har givet Mirjam både et meget større netværk af selvstændige og nye samarbejdspartnere og kunder. Uden at sælge.

     

  • [00:22:23] Mirjam deler ud af sin ekspertise og giver os 3 tips til, hvordan vi som selvstændige kan komme i gang med at rydde op i alle vores ideer, i notesbøgerne og rod på kontoret, så vi får mere overskud og glæde ind i arbejdsdagen.

     

  • [00:29:16] Det her var det vigtigste første skridt Mirjam tog for at lave et onlineprodukt, som hendes følgere havde brug for, og tips til, hvordan du indsamler viden om potentielle kunder, så du skriver dig ind i dine kunders hjerte.

     

  • [00:36:03] Er du ved at lave dit første onlineprodukt? Eller har planer om det? Her får du det råd, Mirjam ville give sig selv, hvis hun kunne gå tilbage i tiden til før, hun havde lavet sit onlineprodukt.

     

  • [00:36:21] Vi slutter af med en snak om at få læsere på nyhedsbrevet, freebies og hvorfor du ikke skal vente med at skrive til din nyhedsbrevsliste. 

Der er guldkorn at hente. Både for dig, der er ny som selvstændig, og dig, der har været igang i en del år.

 

Lyt til podcasten for selvstændige her:

Podcastepisode #2: Fra pædagog til selvstændig KonMari-konsulent med venteliste og onlineprodukt

med Anne Pernille Fischer | med Mirjam Madsen - RydHeltOp

Download episode#2 af podcasten for selvstændige ved at højreklikke på linket her: Download podcast (Mp3) >>)

Taler vi virkeligt stadig om work-life balance?

Taler vi virkeligt stadig om work-life balance?

Kender du det med at være til børnefødselsdag med din lille datter, mens dine tanker kredser om, hvordan du skal lave præsentationen til teammødet i morgen?

Ligger du vågen om natten og tænker på den arbejdsopgave, du skal have færdig i morgen?

Eller vågner du om morgenen og er mentalt i gang med at gennemgå din to do-liste, inden du overhovedet har fået sagt roligt og nærværende godmorgen til dem, du deler dit liv med?

Det har vi nok alle prøvet.

Der er selvfølgelig ikke et problem, hvis du har det fint med det. Men hvis du er træt af, at det fylder meget i dit liv og dræner dig for energi, så ville mange nok nævne det meget brugte og fortærskede ledelsesbegreb: work-life balance, selvom jeg ikke kender nogen, der reelt har kunne bruge det til at genfinde balancen i livet. Derfor har jeg skrevet denne artikel til dig.

Når du har læst artiklen…

Hvorfor taler vi stadig om det forældede work-life balance, når så mange går ned med stress? Og hvad skal der til for at opnå den balance i livet, som mange længes efter?

 

Jeg vil spole en del år tilbage i tiden til en eftermiddag, hvor jeg sidder på en træbænk på Store Torv i Aarhus sammen med en veninde.

Sommersolen skinner på vores bare fødder, og vi skraber den sidste is ud af isbægeret.

“Er du ved at blive stresset?”, siger hun og kigger forsigtigt på mig. Hun fortæller, at hun længe har tænkt på at spørge mig om det, fordi hun er nervøs for, hvordan jeg har det.

Men jeg følte mig ikke stresset og kunne mærke, at jeg blev lidt småirriteret over spørgsmålet. JMit svar var, at jeg bare havde rigtigt travlt for tiden. Der er meget, jeg gerne ville nå, og de sidste store opgaver skulle være løst, inden alle stak afsted på sommerferie om 3 uger.

Og så talte vi ikke mere om det, men spørgsmålet blev siddende i mig som et ekko bagefter.

Hvad jeg ikke sagde til hende var, at der ikke bare var travlt for tiden. Der havde været rigtigt travlt på arbejde de sidste 5 måneder, og jeg havde svært ved at få tid til både arbejde, løbetræning, venindehygge, kærestetid, at besøge mine forældre og den videreuddannelse, jeg var i gang med.

Dagen efter, da jeg endelig havde slukket computeren og satte mig ud i bilen, var jeg udmattet. Jeg havde ligget vågen flere timer den nat og spekuleret på, hvordan jeg skulle få forhandlet den sidste kontrakt med vores leverandør, så den var indenfor budgettet.

“Hvordan holder jeg egentlig helt fri, når jeg har fri?” spurgte jeg mig selv.

Jeg kiggede på vinduesviskerne, der viftede sommerregnen af forruden. Det var sådan, jeg gerne ville kunne gøre, når jeg havde fyraften: vifte med armene foran hovedet ligesom vinduesviskerne på ruden (swush … swush …) og feje tankerne om arbejdet væk, så der var ren tavle igen, og jeg bare kunne holde fri med god samvittighed.

Men så let er det ikke altid.

Det ved både du og jeg.

Vi kan alle komme til at tage vores arbejde med hjem. Især når vi er pressede, for tankerne om arbejdet bor ikke inde i et rum med en dør, som vi bare kan lukke i, når vi har fri.

Min historie endte desværre også med, at jeg knap 2 måneder senere gik ned med stress og blev langtidssygemeldt fra arbejde. Det tog mig godt 7 måneder, før jeg blev raskmeldt, men det tog mig rigtigt mange år at komme helt ovenpå igen.

Den slags historier er der rigtigt mange af derude.

Jeg fortæller dig min egen historie, fordi det kan være så svært at opnå den work-life balance, på trods af at der er blevet talt vidt og bredt om work-life balance i mere end et halvt århundrede. Så hvorfor taler vi stadig om det, hvis det er så svært at opnå?

 

Work-life balance: et fortærsket ledelsesbegreb

 

Termen ”Work-life balance” blev set første gang i 1980’erne i U.K. i ”Women’s Liberation Movement”, men det har eksisteret som begreb længere end det.

Women’s Liberation Movement kæmpede for mere fleksible arbejdstider og barsel for kvinder, så den udearbejdende kvinde kunne få det hele til at hænge sammen mellem arbejdet og alt det huslige, hun ofte stod med ansvaret for.

Men vi er ikke i 80’erne. Det er ikke engang det 19. århundrede.

Vi er godt inde i det 2. årtusinde, og i stor kontrast til dengang er arbejdslivet i dag ofte flettet så tæt sammen med resten af livet, fordi mange har frihed til at arbejde hjemmefra (eller hvorfra du vil) og har fleksible arbejdstider.

Også den traditionelle fordeling af opgaverne på hjemmefronten er mange steder visket helt ud eller byttet rundt. Det er ikke længere 1900-tals-husmoren, som skal passe et arbejde ved siden af at løfte de fleste af de huslige pligter med rengøring, kødgryder og børneopdragelse.

Begrebet work-life balance er blevet fornyet gennem tiden, men det er et efterhånden fortærsket og slidt ledelsesbegreb, som mange higer efter, men alt for få lykkes med at opnå.

De fleste, der skriver om det, fokuserer på, hvordan man håndterer symptomerne på ubalance mellem ens arbejde og ens øvrige liv med mere planlægning, effektivitet, mødestyring og ved at lukke computeren, mailen og mobilen, når man har fri.

Men hvis du spørger mig, så er det ikke helt så enkelt at opnå balance i livet og symptombehandling kurerer yderst sjældent årsagen til problemet.

 

Hvordan får vi livsbalance og overskud hele vejen rundt i livet – både når vi arbejder, og når vi har fri?

 

Begrebet work-life balance provokerer mig i den grad. For jeg får et billede af, at arbejdet ikke er en del af livet, men noget vi bruger tid på ved siden af livet.

Det virker som om, vi skal anskue det som et tovtrækkeri mellem to, der for evigt skal kæmpe mod hinanden – og ikke samarbejde om en løsning.

Men ”work” er en del af ”life”. Eller sagt på dansk: arbejdet er en del af livet.

Det er det i hvert fald hos mig i dag som selvstændig, og det har det faktisk altid været – også i de mange år jeg var ansat.

Mit arbejde er noget, jeg brænder for og noget, jeg har svært ved ikke at involvere mig dybt i. Det skal være sjovt og meningsfyldt. Men det skal samtidigt ikke fylde mere, end at jeg har tid til at nyde livet og alt det andet, der også er vigtigt for mig – familie, venner, hobbyer, træning, koncerter og ferier.

Kan du nikke genkendende til det?

Derfor mener jeg, at det ikke længere er så retvisende at se problematikken som en strid mellem to store kæmper: livet og arbejdet, som begrebet work-life balance oprindeligt har lagt op til.

Idéen med begrebet er god nok, men det trænger til at blive udskiftet med noget mere tidssvarende. For det handler om meget mere end bare at blive bedre til at planlægge, øge effektiviteten på vores arbejdspladser og lægge telefonen og computeren væk om aftenen.

Derfor vil jeg gerne flytte fokus til, hvordan vi skaber livsbalance og overskud hele vejen rundt i livet både, når vi arbejder, og når vi ikke gør.

Men hvorfor er det så egentlig så svært?

 

“Helt firkantet set, kan det være lettere at få et pusterum fra udfordringerne på hjemmefronten, når du går på arbejde, end at få det tiltrængte pusterum fra et presset arbejdsliv, når du har fri.”

 

Jeg ved godt, det er lidt barskt at sige, for det gælder selvfølgelig ikke alle.

Der er dem, der har et sygt barn, en særlig svær familiekonstellation eller kæmper med andre større problemer i privatlivet. Jeg er helt med på, at de ikke bare lægger det svære på hylden, når de går på arbejde.

Men mange børnefamilier har de der klassiske udfordringer, der bare ér på hjemmefronten uanset, hvem du er:

  • Børn, der hverken vil stå op, have tøj på eller ud af døren til tiden om morgenen.
  • Småskænderier om eftermiddagen, fordi alle er trætte efter en lang dag.
  • At spaghetti med kødsovs pludseligt ikke er favoritten længere.
  • At der går (alt for) lang tid mellem hyggeaftener med veninderne.
  • Putteritualer, der trækker ud og æder de få timer, du har for dig selv til at lade op eller nå noget praktisk, inden du rammer puden og en ny dag starter.
  • Uenighed med sin mand eller kone omkring børneopdragelse.
  • Det er svært at få tid til at dyrke motion, passe på dig selv og din krop og lave sund mad.
  • Fyld selv resten af listen ud. Du kender den lige så godt som alle andre forældre.

Jeg hører ofte forældre fortælle, at arbejdspladsen giver dem et dagligt pusterum fra det hektiske liv med at nå det hele derhjemme. Et frirum hvor de i store træk har plads til bare at gøre det, de er gode til og fokusere på at få løst opgaverne. Uden at skulle diskutere alt med alle hele tiden, bare fordi iPad’en skal lægges væk, yndlingsfodboldtrøjen er til vask eller lyserødt ikke er favoritfarven i dag.

Ja, jeg ved godt, det er lidt kækt sagt, men du forstår sikkert, hvad jeg mener.

Det er selvfølgelig ikke, fordi forældre vil være fri for det derhjemme.

Vi kan bare alle have brug for et sted, hvor der ikke bliver revet i os hele tiden, og hvor vi kan være os selv engang imellem.

Uanset om vi er forældre eller ej. For der kan også være mange andre ting i privatlivet, der gør det svært at få enderne til at mødes. Det er derfor, jeg sætter det på spidsen og siger, at mange godt kan tage på arbejde og få et pusterum fra udfordringerne i privatlivet, men det kan være svært at få den samme slags pusterum fra arbejde, når de har fri.

Det bedste ville være, hvis vi havde en knap, vi kunne trykke på og slukke for tankerne om arbejdsopgaverne, mailindbakken, møderne, chefen og holde helt fri.

Sådan en knap kan jeg ikke give dig.

Til gengæld kan jeg give dig min vinkel på, hvad der skal til for at opnå livsbalance og få følelsen af mere overskud hele vejen rundt i livet. Og ikke kun at skabe balance mellem arbejde og livet ved siden af, som begrebet work-life balance hentyder til.

 

Hvordan opnår du livsbalance og får mere overskud?

 

Når du vil finde ud af, hvordan du opnår balance i livet, er det første og vigtigste skridt at begynde med at zoome ud og se livet ovenfra. Jeg kalder det at tage en mental flyvetur i helikopteren og se hele dit liv ovenfra (eller udefra) med alt det, der er og ikke er i dit liv.

Forestil dig, at du har overskud og tid til det, der giver mening og værdi – både når du arbejder, og når du har fri.

Og prøv at forestille dig, hvordan det vil være, når du når det, du sætter dig for, fordi du har tid, overblik og ressourcer til at løse opgaverne. Det er ikke to-do-listerne, arbejdspladsen eller andre, der styrer dig – men dig, der styrer dit liv.

Jeg tror dybest set, at det er det, mange mennesker savner: At være ovenpå og i harmoni.

Det er dét, jeg kalder at have livsbalance, og den balance kan vælte, ligesom den gjorde for mig den sommer for mange år siden, hvor jeg gik ned med stress.

Når kravene (ikke kun på arbejde!) bliver for store, opgaverne for mange, og vi har for lidt indflydelse på opgaver, deadlines og ansvar, så stiger presset på os – og risikoen for at blive syge af det.

Vi har ikke ens præferencer allesammen. Derfor findes der ikke en tjekliste, du kan printe og arbejde ud fra for at nå i mål med det. Men de her 7 trin er et godt sted at starte.

7 trin der styrker din livsbalance:

  • Skab dig et overblik over, og hvad du helst vil fylde dit liv med.
  • Overvej, hvad du allerhelst vil bruge din tid og energi på.
  • Hvad vil du gerne have plads til mere af?
  • Identificér, hvad der dræner dig.
  • Find ud af, hvad du er villig til at gå på kompromis med, hvad du vil vælge fra eller nedprioritere.
  • Definér, hvad et godt liv er for dig, og hvilke værdier der skal styre dine valg
  • Øv dig i at mærke og sætte ord på, hvad der giver mening og værdi for dig.

Livsbalance: Meget mere end work-life balance

 

Livsbalance handler om at kunne balancere alt det, som livet består af, fra behovet for støvsugning, vasketøj og småskænderier med ungerne eller manden derhjemme til det romantiske frieri, din første positive graviditetstest og uforglemmelige ferier med solbrune smil. Og arbejdslivet er en del af det store hele – ikke et individuelt element, som begrebet work-life balance får det til at lyde som.

Når du zoomer ud og ser dit liv fra helikopterperspektivet, kan det være, du finder ud af, at der er ubalance et sted i dit liv. For eksempel i arbejdslivet, hvis du har alt for travlt eller føler dig kronisk bagud med to do-listen. Så ville jeg anbefale at zoome ind på dit arbejde og fokusere på, hvad der skal til for at skabe et bæredygtigt arbejdsliv.

Et bæredygtigt arbejdsliv opnår du blandt andet ved at:

  • Fokusere på de vigtige ting og blive mere produktiv de rigtige steder – uden at skulle arbejde mere.
  • Lade medindflydelsen stige, når arbejdspresset og forventninger til opgaveløsningen stiger, så du ikke bliver fanget i et stort pres og høje forventninger med meget lidt indflydelse på beslutninger, deadlines og opgaveløsning.
  • Finde ud af, hvordan du kan styrke din egen arbejdsglæde og motivation.
  • Lade være med at sige “ja” til alle opgaver, sådan at du kun tager de opgaver på dig, som du kan nå at løse.
  • Prioritere arbejdsopgaverne, så du ved, hvad der er virkelig nødvendigt at bruge tid på, og hvad der egentlig giver værdi.
  • Luge ud i uhensigtsmæssige arbejdsvaner (mails, sociale medier, opgaveløsning, mødekultur, osv.).
  • Have klare rammer for, hvornår du arbejder (også mentalt), og hvornår du ikke gør.

Det er ikke en fuldstændig liste over, hvad der skal til for at skabe balance i arbejdslivet, men inspiration til, hvor vi kan finde svarene til at skabe den forandring, du længes efter. For når du får styr på det, der skaber ubalance, har du ikke i samme grad brug for pusterummet fra arbejdet.

Det er ikke, fordi de områder ikke bliver nævnt i meget af teorien og artikler om work-life balance. Jeg vil bare gerne have endnu mere fokus på, hvorfor vi tager de valg, vi gør, i arbejdslivet. Det er vejen til at skabe et liv med arbejdsglæde og overskud hele vejen rundt.

Skru ned for kravene, og vælg (kun) det vigtigste til.

 

Piet Hein har skrevet digtet: “Du skal ikke ville det hele”, som minder mig om, at turde vælge fra, prioritere og med omhu vælge, hvad jeg bruger mine 24 timer i døgnet på. Altså både på arbejde, og når jeg har fri.

Du har også 24 timer i døgnet.

Det har vi alle sammen.

Og alligevel kunne vi ind imellem godt tænke os en ekstra time (eller to). Jeg har i hvert fald selv af og til savnet en 25. time for at kunne nå alt det, jeg gerne ville.

Men det er der, det går galt.

Vi skal ikke ville det hele, som Piet Hein skriver. Så et af skridtene til livsbalance er især at kunne – og turde – fravælge nogle ting, for at de 24 timer i døgnet kommer til at passe til det, vi vil fylde i dem. Det har jeg også selv lært på den hårde måde, efter jeg gik ned med stress.

Det handler om at kunne (eller turde) uddelegere eller sige nej, når forventningerne ikke kan indfries inden for eksempelvis din arbejdstid med de ressourcer, du har til rådighed.

Men det er ikke kun omverdenens krav og forventninger, der får os ud af balance.

En af nøglerne til at forandre et hektisk liv til et liv i balance med overskud til det, der er vigtigt for dig, finder du ved at blive bevidst om de krav og forventninger, du stiller til dig selv, og hvordan og hvem du skal være.

Det handler om at skrue ned for kravene og vælge det allervigtigste til. Så du ikke skal levere 150% hele vejen rundt, men kan bruge din tid og energi på det, der er det vigtigste og mest værdifulde i dit liv.

Du kan reflektere over dele af dit liv, såsom hvordan du er forælder, dit parforhold, dine fritidsaktiviteter, hobbyer, husombygningen, dine karriereplaner eller dit arbejdsliv i det daglige. Og du kan zoome ud og se hele dit liv fra oven, som jeg har været inde på tidligere.

For det kan lige så vel være udfordringer på hjemmefronten, der gør, at livsbalancen vælter. Når du skal give meget mere, end du har, eller på anden måde er presset i privatlivet, går det nemlig også ud over overskuddet til at løse de udfordringer, du møder i arbejdslivet.

Derfor handler det om det, der sker hele vejen rundt, og hvordan vi vælger at prioritere og bruge de 24 timer, som vi allesammen har at gøre godt med hvert døgn. Det handler både om, hvad der sker i aftentimerne, weekender og ferier, vores forpligtelser, private aftaler, familiære forpligtelser, ansvarsområder, forventninger til livet, kravene til os selv og til alt fra rengørings- til oprydningsniveauet – og til og fra dem omkring os.

Både på arbejde og i privatlivet.

Spørgsmål til din egen refleksion:

  • Hvad er virkelig vigtigt og værdiskabende?
  • Hvad kan du gå på kompromis med?
  • Hvad er du villig til at nedprioritere?
  • Hvad kan du uddelegere eller slette fra din to do-liste?
  • Hvad har du brug for at ændre for at få balancen ind i dit liv? Det kan være planlægning, struktur, prioritering eller at ændre dine arbejdsvaner.
  • Snup en notesbog, gå en lang tur, tænk over spørgsmålene, og mærk efter, hvad der er rigtigt for dig.

Giv kulturen på din arbejdsplads et temperaturtjek

 

Og hvad mener jeg så med det?

Lad mig dele en lille historie med dig.

Det er onsdag formiddag.

Connie sidder inde på det lille, lukkede kontor nede for enden af gangen og slider som en anden målrettet arbejdshest med bogføring.

Det gør hun hver dag. Måneden igennem.

Uden at sige et ord om det.

Nede i den anden ende af bygningen i det åbne kontorlandskab står Michael og fortæller højlydt om sine bedrifter med kunderne. Han er ikke bleg for at fortælle, hvor sent han har siddet på kontoret den sidste uge for at blive færdig med præsentationerne.

Sådan er vi jo så forskellige, og det skal der være plads til.

Jeg siger ikke, at den ene form for opførsel er bedre end den anden, men …

Det her var en ret almindelig oplevelse, der udspillede sig med få dages eller ugers mellemrum, da jeg arbejdede i rådgivningsbranchen for mange år siden.
Nogle af vores rådgivere gjorde meget ud af, at de var på kontoret til sent om aftenen hver dag. Og de talte gerne (lidt ekstra) højt om, hvor hårdt de har arbejdet, og hvor meget de har nået. Så alle kunne høre det.

Jeg tror dog ærlig talt, at Connie i virkeligheden har nået (mindst) lige så meget som rådgiverne.

Desværre var det de højttalende, der fik mest opmærksomhed og var med til at påvirke os andre til at gå senere hjem end almindelig arbejdstid. Og til at få lidt dårlig samvittighed, hvis vi havde brug for at gå en halv time tidligere en dag – eller gerne ville arbejde hjemme for at koncentrere os om en analyse.

Det, jeg vil sige med det, er, at den slags kultur ikke med til at bane vejen for livsbalance eller overskud til livet ved siden af arbejde.

Her er det som med alt andet: der er ikke én rigtig løsning.

Så det er helt fint at være sent på kontoret, hvis det giver mening og værdi for dig og/eller dine kolleger. Bare du har taget stilling til, om det er det, der er rigtigt for dig. Men hvis livsbalancen halter, og du ikke føler, du har tid til andre ting, du savner at have overskud til, så er det tid til at gøre noget anderledes.

Vær nysgerrig, og undersøg:

  • Hvilken kultur er der på din arbejdsplads?
  • Hvordan er du selv med til at påvirke den?
  • Hvad sætter dine chefer pris på?
  • Hvilken adfærd hos dine ansatte belønner eller værdsætter du, hvis du er chef?
  • Hvilke rammer har du skabt for dig selv, hvis du er selvstændig virksomhedsejer?
  • Hvordan vil du selv påvirke arbejdskulturen, så den understøtter et bæredygtigt arbejdsliv og din balance i livet?

Tag endelig spørgsmålene med til dit lederteam, en teambuildingdag eller drøft dem i fællesskab på et afdelingsmøde for at få alle til at bidrage til dialogen og udviklingen hos jer.

Vil du dykke mere ned i, hvordan du selv eller I i virksomheden skaber bedre arbejdsliv? Så læs de 9 anbefalinger fra Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv.

 

Spænder dit mindset ben for dig i forhold til at opnå livsbalance og et bæredygtigt arbejdsliv?

 

Vi skal ikke kun kigge udad på, hvad de andre gør, hvordan kulturen er på arbejdspladserne, hvor effektive og produktive vi er, eller hvordan vi arbejder, planlægger eller prioriterer.

Vi skal også kigge indad i os selv. For endnu en af nøglerne til ligger i vores mindset. Det handler om bevidst og ubevidst frygt og overbevisninger om, hvordan vi tror, vi bør være.

Det er det, der får os til at strække os mere og give mere af os selv enten privat eller på arbejde, end vi har energi, overskud eller tid til. Det er her, det bliver tydeligt, at vi selv kan være den største forhindring i forhold til at opnå den livsbalance, vi længes efter.

Det handler om at få bevidsthed om din adfærd og dine prioriteter er i harmoni med dine værdier og præferencer i livet.

Igennem de mange år som selvstændig har jeg haft fornøjelsen af at hjælpe mange med at skabe et godt arbejdsliv. Mange af dem har et højt præstationsniveau og stiller høje krav både til sig selv og arbejdet. Derfor leverer de gerne 120% eller 180% på arbejde, fordi de bliver grebet af opgaven eller kan se, hvordan man også lige kunne forbedre noget, finpudse en rapport lidt ekstra, gennemgå dataene 5 gange i stedet for 4.

Det er jo fantastisk at blive opslugt og passioneret af sit arbejde. Det er jeg selv en stor fortaler for, fordi flow-tilstanden er en energi-giver. Bliv endelig ved med det, hvis det giver dig energi, og du stadig har tid til det andet, der er vigtigt at nå.

Men hvis du ofte giver dig lidt ekstra, og du bliver træt, udmattet og føler dig bagud, så sæt gerne tid til at reflektere over, hvorfor du leverer mere end de 100%?

Det kan du gøre på flere måder. Her er et par af dem:

 

1. Find ud af, om din (ubevidste) frygt spænder ben for din livsbalance

 

Har du en tendens til at give mere, end du burde, enten på arbejde eller i privatlivet?

Måske frygter du indimellem, at nogen finder ud af, at du ikke er nær så dygtig, som du føler, at du burde være?

Eller er du bange for at virke sjusket eller ligeglad med andre, hvis du ikke hjælper (mere) til

Det er mindst lige så vigtigt at kigge på det, der sker mentalt indeni os hver især som at få styr på de ydre rammer og prioriteringer.

Måske er du allerede bekendt med din frygt.

Måske har du aldrig tænkt over det.

Det kan du finde ud af ved at spørge dig selv om, hvorfor du strækker dig selv eller leverer mere end 100% nogle steder i dit liv.

Jeg peger ikke fingre ad nogen her. For jeg har selv haft årelang erfaring med at være perfektionistisk, arbejde for meget og please andre. Og det tog mig lang tid at finde ud af, hvordan jeg fik ændret mit mindset og skruet ned for frygten for, hvad …

  • der ville ske, hvis jeg ikke gjorde alt ‘godt nok’ på arbejdet.
  • der ville ske, hvis jeg lavede en stor eller lille-bitte-mikroskopisk fejl.
  • andre ville tænke, hvis jeg gjorde noget andet, end det, jeg troede, de forventede af mig.

Så jeg ved, hvordan det kan føles at være bange for ikke at gøre det godt nok.
Det, der kan spænde ben for os balancen i livet, handler blandt andet om graden af ansvarlighed, kontrol og perfektionisme. Det kan også være et veludviklet pleaser-gen, der får os til at gøre mere, sige ja til mere, end vi kan nå, arbejde for længe med hver opgave eller tage ansvar for ting, der egentlig ikke er vores.

Enten for andres skyld eller for at bekræfte os selv i, at vi er gode nok.

Det kan være med til at få dig til at strække dig mere, end du har overskud til. Uanset om det er at arbejde mere, bekymre dig mere, give mere eller gøre mere for andre. Og det kan i sidste ende gå ud over livsbalancen.

Du kan enten arbejde med på egen hånd eller få hjælp af en psykolog, terapeut, coach eller anden form for professionel, der kan hjælpe dig med at gennemskue dig selv og vende det, der spænder ben for dig til en styrkeposition.

 

2. Giv dine arbejdsrutiner (og -vaner) et servicetjek

 

Jeg har talt med mange, der giver sig selv 120 % eller 180 % på arbejdspladsen i stedet for at holde sig til de 100%. Og ja, det kommer vi nok allesammen til ind imellem. Spørgsmålet er bare, om det er undtagelsen fra reglen – eller det almindelige niveau for alt i dit liv?

Jeg ved godt, at det kan være svært at se, hvornår man har givet nok, og hvor man må sige nej eller sætte en grænse overfor andre. Og det kan være meget forskelligt, hvad der er ok for dig, din kollega, chef, din mand eller samarbejdspartner.

Og hvis vi ikke hviler i os selv og har tillid til, at vi selv kan vurdere, hvornår nok er nok, så kommer mange til at give alt det, de kan, både på arbejde og i privatlivet. Når det er hverdagen, bliver energien hurtigt drænet og overskuddet forsvinder.

Som jeg ser på det, handler det grundlæggende om at kunne trække en streg i sandet for en opgave og sige: nu har jeg gjort det, så godt jeg kunne med de ressourcer og den tid, jeg havde til rådighed. I stedet for at give 150% i 49 ud af 50 tilfælde.

“Mener du så, at jeg ikke skal lave mit arbejde ordentligt?”, tænker du måske.

Nej, overhovedet ikke.

For vi kan nemt blive enige om, at ingen gider opereres af en kirurg, der ikke er grundig og gør sit arbejde godt nok. Ingeniøren skal også lave beregningerne af konstruktionen korrekt. Og tekstforfatteren skal levere en fejlfri, velskrevet tekst.

Vi skal alle sammen gøre vores arbejde ordentligt.

Men der er også stor forskel på det og på at blive ved med at perfektionere og ikke kunne fornemme, hvornår nok er nok. Rigtigt mange opgave kan næsten altid laves lidt bedre. Eller blive løst på en anden måde, end du eller jeg ville løse dem.

Det betyder dog ikke, at vi skal blive ved med at forfine og finpudse dem.

Så hvis du er presset (eller gerne vil undgå at blive det), så gå dine arbejdsrutiner igennem i sømmene og se, om du måske har en tendens til at bruge for meget tid til at overveje, forbedre, finpudse eller bekymre dig om opgaverne. Eller måske bruger du mere energi på at hjælpe og være der for andre, end for dig selv?

Det er trods alt kun et arbejde.
Der er ikke nogen, der har købt din sjæl.

 

Det kræver mod, vilje og benhård prioritering at opnå livsbalance og et bæredygtigt arbejdsliv

 

Når du zoomer ud og ser på dit liv fra helikopterperspektivet, bliver det lettere at prioritere det, der er vigtigst for dig. Det kræver mod og vilje at vælge ting fra og prioritere energi og tid på det, der er i harmoni med dine værdier, men det er et vigtigt skridt på vejen til at få livsbalance med overskud til det, der giver mening og værdi i din dagligdag.

En central del af et liv i balance er det bæredygtige arbejdsliv, hvor du trives og har overskud til at løse dine opgaver – og til resten af livet uden for arbejdstid. Når det kommer til arbejdslivet handler det især om (men er ikke begrænset til) at …

  • kravene til opgaveløsningen skal matche din indflydelse og ressourcer
  • give arbejdsrutinerne og -vanerne et servicetjek, så du prioriterer de vigtigste og mest værdifulde opgaver uden at give dig 120% eller 180% hver gang
  • styrke dit mindset og blive bevidst om, hvordan frygt, overbevisninger og tanker kan få dig til at strække dig selv mere, end du har overskud til
  • geare kulturen på arbejdspladsen til, at der også er andet i livet end arbejde.

Overvejer du at få hjælp til at finde vejen til livsbalance og et bæredygtigt arbejdsliv? Så er du altid velkommen til at få en afklarende snak over telefonen. Du kan læse mere om, hvordan jeg arbejder, og hvad jeg kan hjælpe dig med i de personlige sparringsforløb for selvstændige eller det personlige coachingforløb for ansatte. Du booker bare en en afklaringssamtale direkte i min kalender ved at klikke her.

 

Kærlig hilsen

2 myter om multitasking – og hvorfor singletasking er et bedre valg

2 myter om multitasking – og hvorfor singletasking er et bedre valg

En af årets mange mærkedage hedder “Single Tasking Day”.

Og ja, jeg ved det godt. Der findes en dag for alt muligt fjollet, men lige præcist det her emne, synes jeg faktisk har sin ret til at få en dag opkaldt efter sig.

Altså lige bortset fra at det ikke kun burde være én dag om året, vi fokuserede på single tasking (at arbejde med én ting ad gangen) – men alle dage om året.

Så uanset om du læser det på selve dagen eller et hvilket som helst andet tidspunkt på året, så lover jeg dig, at det er relevant at læse med.

Lad os starte med at tage fat i myten det modsatte: multitasking. 

 

MYTE #1: Vi kan multitaske 

“Du kan bare ikke multitaske” er en sætning, som mange mænd har hørt fra deres bedre halvdele. 

Og jeg får det også jævnligt at vide af min søde kæreste. Det er ikke ondt ment, når han siger det.

Og det er heller ikke fordi, jeg som sådan ikke kan.

For mange år siden besluttede jeg mig for, at jeg ikke gider ligge under for myten om, at mennesket (og især kvinder) kan multitaske.

Det betyder som sagt ikke, at jeg ikke kan samtale med min kæreste, mens jeg skriver en sms. Jeg gider bare ikke flakke frem og tilbage mellem opgaver for at tilfredsstille andres impulsive behov for at få svar på noget eller fortælle noget, mens jeg er igang med noget andet.

 

Mange tror, at multitasking betyder noget andet, end det gør

I begrebet multitasking ligger nemlig en skjult antagelse om, at vi gør tingene lige godt, selvom vi laver flere ting på samme tid. Altså at vi godt kan både svare på mails og føre en samtale med kollegaen om en opgave, eller både tjekke sms’er på telefon, mens vi taler med kæresten om en eller anden aftale.

Men det gør vi ikke.

Når mennesker tror, de multitaske, skifter de egentlig bare hurtigt mellem flere opgaver.

Disse skift kan ske mentalt i meget højt tempo. Det vil sige, vi deler vores opmærksomhed mellem opgaverne. Så hvis du laver 3-4 ting på samme tid, giver du hver opgave ca 25-30% opmærksomhed – istedet for 100%.

Det giver større risiko for fejl og dårlige beslutninger.

 

Så kan vi multitaske eller ej? Det er både et ja og et nej.

En undersøgelse fra Utah University og Standford University viser nemlig, at kun 2 % af vi mennesker kan multitaske, uden at det påvirker vores effektivitet, fokus, tidsforbrug på opgaverne eller resultatet af vores arbejde.

Så når de fleste tror, de multitasker (og dermed, at de leverer en kvalitet svarende til 100% fokus på hver og en opgave), så vil langt de fleste bare skifte hurtigt mellem opgaver.

Frem og tilbage

Og hver gang er der en kognitiv omkostning ved at gøre det. Det kommer jeg ind på om lidt.

Så svaret på myte #1 er at kun ca 2 % af verdens befolkning faktisk kan multitaske uden at det påvirker resultatet. 

Og jeg er helt sikkert ikke blandt de 2 %.

Er du?

 

Myte #2: Multitasking er effektivt

Kender du også til, at det kan være svært at holde fokus på en arbejdsopgave, og at du let bliver distraheret af noget andet?

Det fænomen hænger sammen med at menneskets præfrontale cortex (den forreste del af hjernen også kaldet pandelappen) bliver tiltrukket af alt det, der er nyt og spændende.

Så opmærksomheden fra den del af hjernen bliver let forstyrret.

Og det er ikke mærkeligt at vi bliver forstyrret og flytter vores fokus fra en opgave til en anden eller fra arbejdet til facebook-appen og til mailen, for vi får også et belønningshormon ud af det.

Det er som om hjernen tolker det, at du har klikket på en mail eller en app, der sagde “bling”, som en fuldført opgave. Du har kunne sætte flueben ved noget. Det får ofte hjernen til at udløse et lille stykke kaloriefrit slik til følelsessystemet, som du bliver lidt høj af. 

Pandelappen er også den del af hjernen, hvor vi planlægger handlinger, udøver social selvkontrol og udsætter egne behov og finder frem til konsekvenser af vores handlinger. Og det er den del af hjernen, som vi har brug for til at holde fokus på en given arbejdsopgave, som let bliver forstyrret af eksempelvis et “bling” fra mailen eller telefonen. 

Er multitasking værre for hukommelsen end at ryge hash?

Glenn Wilson (professor i psykologi ved Gresham College i London) beviste, at det kognitive tab (bl.a. hukommelsesbesvær), der kommer af at multitaske, er endnu større end de kognitive tab ved at ryge hash. 

Samtidigt øger multitasking produktionen af stress-hormonet kortisol og hormonet adrenalin, som kan overstimulere hjernen og skabe uklarhed og usammenhængende tanker.

Det er ikke ligefrem noget, vi har brug for, når vi har travlt på arbejde, vel?

Så selvom mange tror, de får lavet en masse ved at multitaske, gør multitasking os ironisk nok bare mindre dygtige til at løse opgaverne og mindre produktive og effektive.

Medmindre du er blandt de 2%, selvfølgelig.

Det var aflivning af myte #2.

* * * * * 

For mig at se, er det argumenter nok for at træne sig selv i at singletaske eller monotaske – altså fokusere i længere tid på én opgave ad gangen. Og helst til opgaven er færdig, så du ikke skal vende tilbage til den.

Jeg ved godt, det ikke altid er muligt. Det er det heller ikke for mig.

Men det hjælper at beslutte sig for, hvad du vil lave den næste time eller hele formiddagen og så fokusere på det. Byg din arbejdsdag op i bidder, så du ved, hvad du fokuserer på hvornår.

Og sæt tid af til at tjekke sociale medier, mailen eller at tage en kop kaffe, men vælg at styre din dag – i stedet for at lade den styre dig. 

Hvordan bruger man single- eller monotasking?

Single (eller mono) tasking betyder ikke, at du kun skal lave en ting, og så holde fri resten af dagen, når det er gjort.

Metoden går i sin enkelthed ud på at bryde opgaver ned i delopgaver, og holde fokus på én delopgave ad gangen til den er færdig, så du har overskud til at gå i detaljen med den. Du slipper for at blive uklar i hovedet og ikke at blive færdig med det, du går igang med. 

Og husk, at presset på dig i forhold til at kunne multitaske også hænger sammen med, om du selv tillader det.

Det kræver mod at sætte grænser og bede en kollega vente, når han begynder at tale til dig, mens du er igang med at skrive en mail, artikel eller analysere data.

Men det vil for langt de fleste af os være en bedre adfærd, fordi vi vil komme til at levere et bedre stykke arbejde, når vi ikke prøver at gøre alt på samme tid. Jeg tænker, om der måske også ligger en kilde til stress heri i nutidens arbejdskultur?

Jeg vil elske at høre, hvor du er og om konceptet single tasking inspirerer dig til en anden adfærd i dit arbejdsliv? Eller bruger du det allerede – og i så fald, hvordan virker det for dig? 

Kærlig hilsen
Anne Pernille

3 enkle tips der reducerer stress

3 enkle tips der reducerer stress

Her er 3 enkle tips, der reducerer stress 

1. Lær at sige nej

Den er svær. Det ved jeg godt. Men du gør dig selv og andre en tjeneste ved at overveje ,om det virkeligt er dig, der skal tage den opgave, der afbryder dit arbejdsflow. Eller om du gør det for at aflaste eller hjælpe en anden? Det er skønt at møde hjælpsomme mennesker, men hvis din hjælpsomhed eller høje performanceniveau ender med at gøre dig stresset, så er det ikke en gave for virksomheden, kunderne, dig eller dem, du holder af.

Så pas på dig selv – og øv dig i at sige nej til det mindre vigtige og hold fokus på de vigtigste opgaver i stedet for at strække dig over alt for meget.

2. Få nogen til at hjælpe dig med at prioritere og fravælge opgaver

Det gælder især når to-do-listen er blevet for lang. Det er ikke fordi, du er ineffektiv eller uproduktiv, at listen vokser , men fordi der kommer flere opgaver til dig, end du kan nå at løse alene indenfor rimelig arbejdstid. Så lad være med at slå dig selv i hovedet, men ræk hånden ud og få hjælp.

Hvis du er selvstændig, kan det være alle ideerne, der bomber din planlægning, og det kan være svært at få overblikket imellem de mange opgaver, du skal varetage. Så få en professionel til at hjælpe dig med at styre, planlægge og udvikle din virksomhed, så du ikke skal stå med det hele selv.

Hvis du er ansat, så tag din lange liste, sæt tidsestimater på hver opgave og gennemgå dem med din chef – og få vedkommende til at hjælpe med prioriteringen. Så er I også begge bekendt med arbejdsmængden, der lander på dit bord.

3. Øv dig i at monotaske

Kun 2 % af vi mennesker kan multitaske uden det påvirker vores effektivitet, fokus, tidsforbrug på opgaverne eller resultatet af vores arbejde, viser en undersøgelse fra Utah University og Standford University.

Når vi multitasker, udfører vi ganske enkelt ikke hver opgave lige godt.

Monotasking handler om kun at beskæftige sig med én ting ad gangen, og min erfaring er, at det opnås bedst med grundig ugentlig planlægning. Sæt faste tidsrum af til hver enkelt opgave (fx 1 time til at svare på mails, hvis du har en fyldt indbakke. 4 timer til at skrive et blogindlæg eller nyhedsbrev. ½ time til forberedelse til et møde. Osv.).

Bonus ved monotasking: det giver hjernen ro og overblik – og gør dig mindre stresset. Så hold fokus på én opgave ad gangen og hold dig fra at tjekke emails, acceptere forstyrrelser fra ideer, mailen, mobilen, sociale medier eller skifte til mellem flere opgaver.

* * * * *

Jeg vil altid anbefale at starte med at bruge et af tippene i stedet for at kaste dig ud i det hele på en gang. Så beslut dig for, hvilket tip der giver mest værdi for dig at begynde med. God fornøjelse.

Kærlig hilsen
Anne Pernille

Derfor skal du lave årsplaner som selvstændig (+ to gaver, der gør det lettere at lykkes med dine drømme som selvstændig)

Derfor skal du lave årsplaner som selvstændig (+ to gaver, der gør det lettere at lykkes med dine drømme som selvstændig)

Planlægning af drømmene er ofte lidt af en udfordring. Når jeg taler med selvstændige omkring deres mål og retning for virksomheden, oplever jeg, at de deler sig i to grupper:

  1. Enten har de så mange mål, at de har svært ved at finde ud af, hvad de skal fokusere på
  2. Eller de har svært ved at finde ud af, hvad deres mål overhovedet er. Og når jeg spørger dem, hvad de gerne vil, kommer der ikke noget. De bliver bare helt stille.

Heldigvis er løsningen til begge udfordringer den samme:

Du skal lave en soleklar plan for, hvor du er på vej hen for at kunne afgøre hvilke(t) mål, du skal fokusere på de næste måneder.

Det gør jeg også selv hvert halve år for at holde mig selv og min virksomhed på sporet.

 

Derfor er det ikke nok kun at gøre det en gang om året

Rigtigt mange selvstændige bruger tid på at lægge planer for deres drømme i december eller januar.

Men ofte ender drømmene bare med at samle støv i en skuffe, indtil det nye år igen banker på døren.

Det er brandærgerligt for intentionerne om at få flere kunder, skabe et nyt produkt, få din freebie på plads eller arbejde mindre og nyde livet mere, kommer jo fra et stærkt ønske om forandring.

Det er også en af grundene til, at jeg selv laver et tjek-ind hvert halve år.

Jeg kalder det for en sommer- og nytårskur og den holder jeg også for selvstændige her >

Når jeg holder min sommer- og nytårskur, tager jeg en pause fra den hektiske hverdag og bruger en dag på at se min virksomhed og mit liv som selvstændig ovenfra.

På den måde undgår jeg at tiden bare ræser afsted, mens jeg halser bagefter for at prøve at følge med – uden at få gjort særligt meget ved det, jeg virkeligt brænder for at ændre og realisere i mit liv som selvstændig.

Det vil jeg også anbefale dig at gøre.

For når du investerer tid på visioner og planlægning bliver det nemlig dig, der styrer din virksomheds udvikling – og ikke virksomheden og dine kunder, der styrer dig og dit arbejdsliv.

Det er en af de helt centrale elementer til at få det gode liv som selvstændig. Og det starter som sagt med at sætte tid af til at sætte mål og finde ud af, hvor du egentlig er på vej hen, og hvad du vil prioritere det næste år.

_______

“Drømme der får en deadline bliver til mål.
Mål der bliver brudt op i trin bliver til planer.
Planer der understøttes af handling
får dine drømme til at lykkes.”

_______

For at hjælpe dig har jeg lavet en forkælsespakke til dig

Her får du både den guidede visualisering “Mit Bedste År” (16 min. audio) og værktøjet: “9 refleksioner til at skabe dit bedste år som selvstændig” (PDF).

De 9 refleksioner er min samling af de 9 vigtigste spørgsmål, som alle selvstændige bør stille sig selv, hvis de vil lykkes (lettere) med deres drømme.

Du får adgang til begge gaver for 0,- kr. lige her:

 

Men hvordan gør du så?

Lad mig fortælle dig, hvordan jeg selv holder mit halvårs-tjek-ind, som jeg kalder for en nytårskur og en sommerkur for min virksomhed.

Jeg plejer at sige, at det er den eneste kur, min virksomhed (og mit liv som selvstændig) bliver rigtig fed af.

Jeg gør det til en dag fyldt med selvforkælelse og sætter en hel dag af i arbejdstiden til at reflektere over det sidste halvår, der er gået. Det er derfor, jeg altid ser frem til den dag med glæde.

Jeg sørger for at det bliver hyggeligt med alt fra lækker kaffe og kage til en god frokost.

  • Mobilen er sat på lydløs.
  • Computeren er slukket.
  • Jeg bruger KUN papir og en kuglepen.

For der sker noget fedt, når vi skriver i hånden og har kontakt med de ord og drømme, der flyder ud af pennen og ned på papiret.

Og så sørger jeg for altid, altid, altid at være i hyggelige omgivelser, der inspirerer mig til at fokusere på det, der gør mig glad og giver mening for mit liv som selvstændig.

Sådan så det ud i sommer, da jeg sad på vores terrasse i Aarhus og lagde planer for resten af året: 

Når jeg laver mit halv-års-tjekind, undersøger jeg alle hjørner af mit arbejdsliv for at sikre mig, at jeg er på rette spor og bruger tid på det, der gør mig glad og giver mening for mig.

Jeg evaluerer de planer, jeg lagde i starten af året, for at skabe mit bedste år nogensinde. Jeg tjekker ind med min passion og min vision af det gode liv som selvstændig.

Og så svarer jeg på en lang række spørgsmål, der skaber hele fundamentet for mine planer fremad og for, at mit liv som selvstændig er i tråd med mine drømme.

Det er den proces, jeg guider selvstændige igennem på workshoppen: Skab dit bedste år nogensinde som selvstændig. 

* * * * *

 

Sæt kun mål, der føles rigtige for DIG

Husk på, at det er din virksomhed, så du skal hellere finde ind til, hvad DU vil i stedet for hovedkulds at springe ud i at gøre det, andre gør.

Lad være med at lytte (for meget) til andres råd om, hvad du burde og skulle. Især hvis de ikke har erfaring med din type virksomhed, din kundetype og kan give råd i forhold til, hvordan DU vil drive din virksomhed.

Det, der virker for andre, er ikke nødvendigvis det rigtige for dig.

Derfor inviterer jeg dig til at slukke for tanken om, hvad andre vil tænke om dig og dine valg, og skabe en vision for din virksomhed og dit arbejdsliv, der føles rigtig for DIG. Sæt både store og små mål der er i overensstemmelse med DIN drøm om livet som selvstændig.

 

Kom igang her

Værsgo’. Her er de 2 gaver, der hjælper selvstændig til at finde ud af, hvordan de lettere lykkes med deres drømme:


Vil du forkæle dig selv og blive guidet til at skabe dit bedste år nogensinde sammen med andre selvstændige?

  • Savner du tid til at dykke ned i dine planer og drømme for din virksomhed?
  • Vil du ha’ adgang til personlig, professionel sparring på dine planer og ideer, så du lettere lykkes med det hele?

Så kan du også tilmelde dig forspringslisten (helt uforpligtende), så du bliver blandt de første, der får besked, når jeg åbner for de få pladser på næste udgave af workshoppen: “Skab dit bedste nogensinde som selvstændig” her:

Jeg hepper på, at du får ført dine drømme ud i livet som selvstændig. 

For det fortjener du.

Kærlig hilsen
Anne Pernille

Onlinekursus til dig:

"De 6 typiske fælder, der forhindrer selvstændige i at realisere deres ideer og skabe det arbejdsliv, de drømmer om (og hvordan du undgår dem)".

Du bliver samtidigt tilmeldt nyhedsbrevet for selvstændige og kan altid afmelde dig med et enkelt klik. 

YAY! Du er nu ombord og onlinekurset er på vej til din indbakke.