Hvordan definerer man egentlig succes som selvstændig?

Og hvad er succes for en størrelse?

Succes er ikke en entydig størrelse, for det kommer an på, hvad du bliver motiveret af, og hvad der er værdifuldt og vigtigt for dig her i livet. Her får du 3 af mine bedste tips til, hvordan du får succes med det, DU gerne vil.

Lad os først kigge på, hvad succes egentlig er for en størrelse, før vi hopper til tippene:

Succes er noget med at lykkes med det, man gør og vil. Om man så er webshopejer, terapeut, bygningskonstruktør eller grafiker.

Men at lykkes med at realisere drømmen er kun den ene del af ligningen i succes.

Jeg møder mange selvstændige, der har fået succes med at bygge en virksomhed op. De har fået et godt kundeflow, en god omsætning og en god økonomi.

Men hvad sker der, når man har fået så rygende travlt at arbejdslivet begynder at føles som et marathon?

• Et marathon, hvor man aldrig har tid til at udvikle på de nye idéer, man får?

• Et marathon, hvor man aldrig har rigtig fri, fordi man altid tænker på, taler om eller beskæftiger sig med arbejdet.

• Et marathon, hvor man alt for sjældent får taget sig sammen til at deltage i de fritidsaktiviteter, man egentlig elsker, fordi man enten er helt udkørt – eller har dårlig samvittighed over alt det, man burde gøre i sin forretning.

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående scenarie, vil jeg gætte på, at du langt fra føler dig som en succes. (På trods af at mange andre nok vil mene, at du er det, når de ser din forretning udefra.)

Jeg har et motto, der er grundstenen for mit arbejde med selvstændige, og det er, at det også skal være sjovt at gå på arbejde.

Alle fortjener at være glade for deres arbejdsliv.

Og det er svært at være, hvis man føler sig konstant presset, selvom man har opnået det, vi kan kalde for den operationelle del af succesen med at drive virksomhed. 

Den anden del af succes-ligningen, som er det, der gør det sjovt at eje sin egen virksomhed på den lange bane, er, at man har tid og overskud til at nyde livet ved siden af. Det her er den mentale del af succesen.

De to dele af succes-ligningen skal gå hånd i hånd, for …

… balancen i arbejdslivet er ikke motiverende, hvis man ikke har kunder nok eller har en dårlig økonomi.

.. og det økonomiske overskud ikke sjovt, hvis måden man opnår det på, får én til at tvivle på, om man kan holde til at drive virksomhed i det lange løb.

Så hvis du spørger mig om, hvordan jeg vil definere succes for selvstændige, så er det at lykkes med kombinationen af disse to.

På den måde kan man opnå:

1) Friheden og fleksibiliteten til at arbejde, som man vil.

2) Overskuddet og tiden til at udvikle på nye idéer og projekter.

3) Energien og glæden ved at passe driften af virksomheden (uden at være konstant presset og arbejde 24-7).

Der er mange veje til at nå dette, men jeg vil fremhæve især 3 punkter, som kan hjælpe både nystartede iværksættere og etablerede selvstændige med at skabe BÅDE en succesfuld forretning OG et arbejdsliv med tid til livet ved siden af. (Som for de fleste var den største motivation for at springe ud som selvstændig.)

1# Klarhed over din langsigtede vision for virksomheden

Mange, især kvinder, er vanvittigt gode til at få ting fra hånden og knokle på for at få ting krydset af to do-listen.

Men det kan halte med det langsigtede perspektiv for virksomheden og planen for udviklingen.

Derfor er det vigtigt at sætte tid af til at kigge på den lange bane og få lagt en klar plan for, hvad du vil med din virksomhed og dit arbejdsliv 1-2-3 år ud i fremtiden.

Når der er travlt i virksomheden, drømmer mange om at ændre på noget. Men den forandring kommer først, når vi ved, hvad vi vil, og har en plan for, hvordan vi kommer derhen.

Se det derfor som en investering i at få en bedre virksomhed, når når du afsætter din tid til visions-og strategiarbejde.

2# Fokus frem for (over)ambition

Dette punkt er en akilleshæl for kreative, idérige selvstændige, der vil 1.000 ting med virksomheden.

Det er det også for mig. Jeg kan kun grine ad det, når jeg får øje på, at jeg igen har gjort det, der faktisk saboterer chancen for at få succes.

For når vi vil alt på samme tid og ikke tør udskyde idéer og tiltag 1-6 måneder, så sker der 2 ting:

• Vi når meget mindre, end når vi kun fokuserer på få ting og dermed stopper med at hoppe mellem opgaver. Det er nemlig skiftet mellem opgaver, der leder til spildtid og ineffektivitet.

• Vi bliver pressede og kan have svært ved at holde fri, fordi der er så meget mere, vi føler, vi burde nå.

Så pointen her er, som Piet Hein så fint sagde det:

Det kræver både mod og en langsigtet plan at turde vælge noget til og noget andet fra her og nu. 

Det er vejen til at fokusere. Og dermed vejen til at få realiseret de vigtigste af de 1.000 ideer.

3# Dagens vigtigste opgave

Sidste punkt er en af mine yndlingsmetoder til at få de vigtigste opgaver krydset af listen, så jeg både føler og ser fremdrift i min virksomhed.

Det er et af de mange hacks, som jeg underviser i på min mastermind FOKUS og på Skab dit bedste år-workshoppen, hvor de selvstændige kvinder lærer at planlægge og realisere deres næste drømme med virksomheden, så de får overskud i hverdagen og føler sig foran (i stedet for bagud) med deres planer.

Det er noget, du kan bruge lige her og nu.
Det er ultra enkelt, men også virkeligt effektivt.

Det handler om at bruge 5 minutter hver morgen på at beslutte dig for, hvad dagens allervigtigste opgave er. 

Spørg dig selv:

“Hvad er det, jeg vil være mest tilfreds med at have fået krydset af listen, når jeg lukker computeren, kontoret eller klinikken og holder fri i dag?”

Det eneste krav til opgaven er omfanget af den, for det skal være noget, du med sikkerhed kan nå i løbet af arbejdsdagen. 

Og vælg så hvornår du vil gøre det.

Det kan være en lille ting, som at få fulgt op på en mail, sende det færdige produkt til en kunde, lave et opslag på sociale medier eller at bruge 2 timer på udvikling af et nyt produkt, redesign af din hjemmeside eller noget andet, som trækker i dig.

Så for at samle op på det, er de 3 tips til at få succes som selvstændig:

1. invester tid og energi i at finde ud af, hvad du vil med din virksomhed og læg en plan for, hvordan du lykkes med det.

    

2. Fokusér på LIDT. Vær modig nok til at vælge til og fra i forhold til arbejdsopgaver og udvikling, så du hurtigere kommer i mål med de ting, du selv har valgt at bruge tid på. Det er dybt tilfredsstillende og meget mere effektiv brug af din tid og energi.

    

3. Vælg dagens vigtigste opgave, som kan nås inden arbejdsdagen er slut. På et år med 46 arbejdsuger og 5 arbejdsdage om ugen kan du med denne über-simple daglige vane få krydset de 230 vigtigste opgaver af din liste. Det kan mærkes hele vejen rundt i din virksomhed.

Hvilket af de 3 punkter vil du starte med?

Kærlig hilsen 

Anne Pernille

Jeg bliver nødt til at sige det her.

Det er ikke dig, den er gal med, hvis du ikke får gennemført alle de onlinekurser, du har købt, for…

… statistikkerne viser nemlig, at det kun er et sted mellem 10%-40% (og måske endda 60%), som gennemfører onlinekurserne. Det betyder, at det i bedste fald kun er 6 ud af hver 10 personer (og i værste fald kun 1 ud af 10), der får gennemført det.

“Selvom selvstændige køber de perfekte onlinekurser,
der har a-l-t det, de har brug for … er det sjældent, at de kommer helt i mål.”
• Anne Pernille Fischer •

Derfor er min allerstørste anbefaling, at hvis du ved, at du har en tendens til ikke at få gennemført onlinekurser, så køb dem kun, hvis der indgår en eller anden form for support.

Det kan være:

• Et facebook-forum som udbyderen er aktiv i.
• Spørgerunder eller Q&A’s som de også bliver kaldt.
• Den varme stol.
• Mastermindgrupper.
• Fysiske møder.
• Online live-møder.
• Eller sparring på en eller anden måde, hvor du kan række hånden ud og få hjælp, når du går i stå. 

 Og hvad gør du så, hvis du lige nu har et helt bibliotek af halvt gennemførte eller ubrugte onlinekurser, du har investeret små og store summer i?

Forestil dig et øjeblik, at du bruger dine onlinekurser helt og omsætter den værdifulde undervisning til …. at tjene gode penge og drive en bedre virksomhed.

Du har jo allerede investeret i onlinekurset (eller onlinekurserne, hvis du er ligesom mig, der elsker at lære online og har købt stribevis af onlinekurser).

Pengene er brugt.

Nu skal du tjene dem hjem igen.

Langt de fleste onlinekurser, jeg kender, giver masser af værdi. Du kan – hvis du gør alt det, der bliver undervist i- tjene investeringen hjem igen. Mange gange.

Jeg ved godt, der ikke er nogen, der laver et onlineprodukt bare for at hive penge ud af din lomme. Eller jo, det er der jo nok faktisk nogle, der gør, men det er ikke den slags, jeg taler om her. Jeg taler om værdifulde, kvalitets-onlineprodukter, der hjælper dig og din virksomhed.

Onlineprodukter, der er udviklet af erfarne eksperter indenfor området, som du kan stole på og med en vis garanti kan tro på, vil give dig de resultater, de lover.

Det, jeg vil have dig til at fokusere på, er:

• Du har investeret.
• Nu skal investeringen betale sig hjem igen.

Og hvordan gør du så det?

Det er faktisk ret simpelt. Men ikke let. For hvis det var let, ville der ikke være nogen, der havde ubrugte eller halvgennemførte onlinekurser til at ligge et sted i cyberspace og vente på, at vi fik to ekstra tirsdage i ugen…

Har du også ubrugte eller halv-gennemførte onlinekurser liggende i Simplero, Kajabi, Teachables, Easyme eller Thinkific?

Så følg guiden her til at få fuld valuta ud af dine investeringer:

De 5 trin til at få fuld valuta ud af dine (dyrtkøbte) onlinekurser

Det handler om at holde tungen lige i munden og følge de 5 trin i denne utroligt simple plan:

1. Åbn din onlinekursusplatform.

    

2. Vælg det onlinekursus, der lige nu enten:

   – vil hjælpe dig mest eller
   – du har mest lyst til at bruge.

   Og ja, jeg mener det sådan helt bogstaveligt.

   Åbn et nyt vindue i din browser, find din konto i Easyme, Kajabi, Teachables, Simplero eller hvor din værdifulde online-produkt-samling nu bor.

   Vælg et kursus, du kunne få meget gavn ud af at gennemføre nu.

   Og kun ét.

   Hvis det er svært, så bare vælg et. Du skal igennem de andre alligevel før eller siden.

    

3. Giv dit bedste skud på, hvor lang tid det vil tage dig at gennemføre det første modul.
   Skriv antal minutter, timer eller dage her:________________

   Og ja, det er inklusive hvor lang tid selv opgaverne tager at lave og implementere.

    

4. Find din kalender og sæt tid af til at lave første modul (eller hvor du nu er kommet til i det onlinekursus, du har valgt).

   Forsæt med de øvrige moduler.
   Beregn tid til at bliver helt færdig med hvert modul – og blokér tid i kalenderen til det.

    

5. Sidste trin: gå i gang.

Jeg sagde det jo: Det er simpelt.
Men ikke nødvendigvis let at føre til dørs. 

Hvis du stadig kommer til at spænde ben for dig selv, så er hjælpen her:

Mine 2 bedste råd til at overkomme udfordringerne med at få gennemført dine onlinekurser.

1. Til dig, der har svært ved at vælge, hvilket onlinekursus du skal starte med.

Får du hovedpine af at skulle vælge bare ét af onlinekurserne? For hvad så med alle de andre? Det er jo umuligt at vælge.

Forestil dig i stedet at du om ½ år fra nu har færdiggjort et, to eller tre af dine onlinekurser, fordi du er startet ét sted og har holdt fokus.

Du har implementeret alt det, du har lært. Din virksomhed nyder godt af det. Din økonomi nyder godt af det. Dit arbejdsliv er blevet lettere. Eller hvad det nu end er, onlinekurset hjælper dig med.

• Hvordan vil det føles?

• Vil du blive glad?

• Føle dig stolt?

• Være tilfreds?

• Vil det give dig ro indeni?

Godt.

Husk på at enhver rejse på tusind mil starter med et enkelt skridt. Tag det modig skridt og vælg ét. For træder du vande i beslutningen om hvilket kursus, du skal vælge, risikerer du, at du ikke er kommet længere om et halvt år.

Så tag det første skridt nu.

Jeg ved om nogen, hvor svært det kan være, så jeg hepper på dig her fra sidelinjen.

Hvilket onlineprodukt vælger du at fokusere på først? Skriv svaret her:

_____________________________________

2. Til dig, der er gået i stå i et onlinekursus og har svært ved at komme videre.

Er du gået i stå et sted i kurset, så find ud af, hvem du kan spørge eller sparre med for at komme videre. Lad ikke tvivlen eller teknikken blive stopklodsen for, om du får gennemført kurset. 

Nogle af os har brug for at tale det igennem med en anden og få en andens øjne på det, vi sidder fast i, for at kunne komme videre.

Så start med at brainstorme bare 5 minutter på, hvem du kan spørge. Nu.

Hvem kunne hjælpe dig med at tale udfordringen igennem?
Hvem kunne være god at snakke med om det, der bremser dig?
Hvem kunne have nogle gode perspektiver og ideer til, hvad du skal gøre, vælge eller hvilken vej du skal gå?

“Jeg kunne spørge…”:

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

Det her er faktisk grunden til, at jeg ventede mange år med at lave onlinekurser, selvom jeg gerne vil hjælpe mange flere selvstændige med skabe en økonomisk bæredygtig forretning og opnå det arbejdsliv, de drømmer om.

Jeg har lave en onlineversion af Skab Dit Bedste År-workshoppen, som du får evig adgang til og kan lave hvor som helst og når som helst på året. Jeg endte med at lave den, fordi der kun er ganske få pladser på LIVE-workshoppen: Skab Dit Bedste År. Og nogle vil hellere planlægge deres bedste år på egen hånd eller med en god veninde eller med-selvstændig i et sommerhus i fred og ro. 

Men det er ikke det, det skal handle om lige nu.

Summa Summarum: beslut dig for at tjene din investering hjem igen. Og sæt tid af i kalenderen til at gennemføre det næste onlinekursus skridt for skridt.

Min pointe med alt det her er, at hvis du har tendens til ikke at få brugt dine onlinekurser, og føler du har smidt penge ud af vinduet, så lad være med at slå dig selv i hovedet. Som du kunne se på statistikken, sker det for rigtigt mange. Ikke kun dig.

Beslut dig i stedet for, at du vil tjene din investering hjem igen fra nu af. Find det første onlinekursus, du vil implementere i din virksomhed. Sæt tid af til modulerne i din kalender, så du har tid til at gennemføre det. Og gå så i gang med første modul.

Har du brug for sparring på de onlinekurser, du har købt, og på, hvordan du gør din virksomhed og dit arbejdsliv (endnu) bedre? Måske har du brug for en på sidelinjen, der hjælper dig med at holde dig på sporet? Det er blandt andet det, jeg hjælper dig med.
Du kan altid booke en gratis matchsamtale, så vi kan tage en snak og finde ud af, hvad du har brug for hjælp til, og hvordan du lykkes med det.

God fornøjelse med dine onlinekurser.

Kærlig hilsen

Den her artikel er til dig, der er nysgerrig på, hvad impostor syndromet er, vil finde ud af, om du har et aktivt impostor syndrom – eller vil vide, hvad du kan gøre ved det.

I mine samtaler med selvstændige virksomhedsejere falder snakken jævnligt på impostor syndromet. En del af dem nævner selv denne betegnelse som en forklaring på deres usikkerhed og den perfektionisme, der begrænser dem i arbejdslivet. 

Her i artiklen finder du følgende:

• Hvad impostor syndromet dybest set handler om.
• Test dig selv: Har du tegn på impostor syndrom?
• 3 ting der hjælper dig med at skrue ned for impostor syndromet.
• Hvordan skyggearbejde hjælper dig, der har impostor syndrom, med at genfinde selvsikkerheden og selvtilliden i arbejdslivet.

Så hvad er impostor syndromet egentlig, og hvad kan du gøre ved det, hvis du opdager det hos dig selv? 

Lad os dykke ned i det.

Er du (meget) nervøs for at lave fejl? Måske går du rundt med en lille frygt for, at der en dag er nogle, der vil afsløre, at du faktisk ikke er god nok til det, du laver? Eller tænker du ofte: “Det er så let for mig, at det aldrig bliver noget, andre vil betale penge for .”

Dette er nogle af de træk, der kommer til udtryk med impostor syndromet. Syndromet blev første gang identificeret tilbage i 1970’erne i USA af professor Pauline Clance og psykologen Suzanne Imes. Men det lever i bedste velgående i nutidens præstationssamfund både blandt stræbsomme selvstændige kvinder, erhvervsledere i toppositioner og nybagte mødre.

Jeg kender impostor syndromet fra mig selv, og oplevede det i min hverdag længe før jeg vidste, hvad det var.

I 2001-2006 gik jeg på Copenhagen Business School og på studiet kunne jeg frygte, at underviseren ville komme tilbage og sige til mig: ”Jamen, du har jo overhovedet ikke fattet noget som helst”, når han havde læst min eksamensopgave, eller hvis jeg svarede på et spørgsmål i undervisningstimerne.

Senere i mit arbejdsliv kunne jeg fokusere og hænge fast i bittesmå fejl, jeg havde lavet, mens jeg ikke skænkede en tanke til alt det, jeg gjorde godt i mit arbejde. Det var jo bare noget, jeg gjorde og leverede. Det store problem var, at det kun var mine fejltrin, der hang ved i min hukommelse. Succeserne fyldte slet ikke så meget hos mig følelsesmæssigt.

Det kender du måske fra dig selv.

Hvornår punkterer den skrøbelige sæbeboble?

Der er flere lag ved impostorsyndromet.

Første lag handler om en nervøsitet for, at andre skal finde ud af, at vi slet ikke er så dygtige og gode, som vi ”foregiver” at være. Vi er bange for, at det hele pludselig falder fra hinanden – som en sæbeboble, der punkterer – og at de andre vil stå tilbage og sige: hun er jo slet ikke så dygtig, som vi troede. Nervøsiteten handler om, at vi dermed bliver en skuffelse for andre, og at det vækker deres vrede mod os og afvisning af os.

Det næste lag handler om, at de mennesker, der genkender impostor syndromet i sig, faktisk er ret dygtige til det, de laver. Hvis man spørger dem, vil de have svært ved at huske de gange, hvor de har lavet fejl, fordi det sker ret sjældent. De er vidende og erfarne. Men de ser det ofte ikke selv. De ser ikke deres egne succeser og kompetencer.

I mine første år efter min kandidateksamen arbejdede jeg i en stor virksomhed i København. Jeg havde lavet en analyse og en præsentation af resultaterne i PowerPoint, som de skulle bruge til et direktionsmøde. På ét af powerpoint-slidene havde jeg skrevet mia. (milliarder) i stedet for mio. (millioner). Vores administrerende direktør kom så tilbage til mig efter mødet, gnækkede lidt og sagde, at der blev høj latter på mødet over de mange milliarder. Så den måtte jeg lige redde.

Han tog det jo pænt, men indeni mig føltes det ganske forfærdeligt. Jeg kan huske, hvordan jeg havde lyst til at grave mig ned af skam, og har aldrig glemt det siden. Det var en form for chok, at jeg havde lavet den fejl.

I dag ved jeg, at det både er meget menneskeligt og uundgåeligt.

Impostor syndrom: Om at være blind overfor egne evner og bidrag.

Da jeg læste om impostor syndromet første gang, genkendte jeg det straks hos mig selv. Især det med frygten for at lave fejl og skuffe andre. Men jeg kunne ikke genkende det med, at personer med syndromet faktisk ER virkelig dygtige og udretter mange gode ting. Jeg var simpelthen blind for mit eget bidrag, kompetencer og evner. Denne blindhed – eller manglende realitetssans – i forhold til sig selv er også en del af syndromet.

Det handler en del om både selvværd og selvtillid. Man føler sig dybest set ikke god nok, og hvis andre roser en, tror man ikke helt på dem. Det giver ikke genklang inde i én. Man tror, at de overdriver eller siger det for at være venlige. Eller fordi de ikke tør sige sandheden.

De dybere lag ved impostor syndromet handler om, at man ikke selv kan se værdien ved det, man udfører – om det er at skrive en bog, opdrage sit barn eller designe tøj. Man kan føle, at man bare har gjort det, der forventes af en, at det ikke er noget særligt. Noget som man er virkelig god til, føles så let og naturligt for en, så man tilskriver det ingen værdi, mens det kan have rigtig stor værdi for andre.

Men man er netop en, der IKKE foregiver noget. Det man gør er ægte og et positivt bidrag. Man HAR evnerne. Man HAR udrettet store ting. Man ER dygtig.

Men det kan man meget ofte ikke selv få øje på.

Derfor går man rundt og er nervøs for at blive gennemskuet, selvom der ikke er noget at gennemskue. Man er bange for, at andre skal sige: Du er en løgner, en falskner.
Man har katastrofetanker om, at lige pludselig går det HELT galt. At man bliver opdaget.
Men man opfatter det som oftest slet ikke selv sådan. Man kan først selv se sammenhængene, når man får mere selvindsigt om, at det er impostorsyndromet, der er på spil.

Impostor syndrom: Det handler om at turde lave fejl

Og hvad så nu? Hvis du genkender noget af dette hos dig selv, ja, hvad gør du så nu, hvis du ønsker, det skal være anderledes og måske lidt mere selvkærligt?

Svaret er ganske enkelt:

“If you want to double your successes, you have to triple your failures.”

A’ hva’ siger du? Skal jeg til at lave fejl?? Neeej!!

Hmmm, ja faktisk.

Du skal vænne dig til, at det at lave fejl og være uperfekt er fuldstændig normalt og menneskeligt, og at verden ikke bryder sammen, fordi du har sat et komma forkert eller har glemt den nye chefs navn. Du skal lære at turde være i risikolandet, hvor andre kan sige, hov, der var en fejl der. At se det som læring.

I dag har impostor syndromet sluppet sit tag i mig, da jeg har arbejdet meget med det siden, jeg blev bevidst om det for mere end 10 år siden, og jeg har udviklet bevidsthed omkring de sider af mig selv.

Jeg kan i dag stadig være bange for, at folk finder fejl ved det, jeg laver, eller sætter spørgsmålstegn ved mit arbejde. Men hvis det så sker, så forfølger det mig ikke som et mareridt, som det ville have gjort engang.

Nu kan jeg bedre sige, nå ja, det kan jo ske for den bedste, og hvad kan jeg så gøre ved det?

Jeg rummer det at ”lave fejl” på en helt anden måde i dag. Andre må gerne lave fejl, og jeg må gerne selv lave fejl, selvom jeg selvfølgelig prøver at undgå det. Det giver nemlig et større spillerum og mange flere muligheder i livet som selvstændig, fordi alt ikke skal være perfekt fra første skud. Så frygten trækker mig ikke rundt i manegen på samme måde mere.

Impostor syndromet har lettere ved at komme igennem hos mig i dag, hvis jeg bevæger mig ud i et arbejdsområde, jeg ikke kender så godt til. Men der, hvor jeg har opbygget erfaring og en naturlig selvtillid, viser det sig faktisk aldrig mere. Det er en kæmpe lettelse og gør arbejdslivet så meget sjovere at være i. 

Test dig selv: Har du tegn på impostor syndrom?

Her er tre røde flag, som er værd at holde øje med. Hvis du genkender disse, har du sandsynligvis en grad af impostor syndrom. Den gode nyhed er, at du kan gøre noget ved det, så dit arbejdsliv også bliver nemmere og sjovere.

Kan du genkende noget af det her?

1. Udskyder afleveringer
Du har en tendens til at blive ved med at gå en opgave eller et resultat igennem, som du skal aflevere. Det kan være en rapport, en analyse eller et manuskript. Selvom det er færdigt, bliver du ved med at gå igennem for fejl for liiiige at være helt sikker. Genkender du: Jeg læser den lige 1 gang til? Det kan være svært at nå hen til slutningen og få afleveret. Det bliver hele tiden udskudt. Fordi du har en frygt for at overse fejl og for feedbacken fra modtageren.

2. Fokus på tidligere fejl
Har du erindringer om små fejl, du har lavet, og som bliver ved med at dukke op i dine tanker? De føles store inde i dig, selvom omverdenen har glemt det for længst. Du er ikke selv bevidst om, at du overdriver fejlen, og du bliver ved med at huske den.Det siger noget om, hvor dybt et spor det sætter i en. Selvom der ikke var sket noget af betydning, eller det gik ud over andre.

3. Lav selvtillid og blind for egne evner
Du kender nok den indre følelse og tanker som: Kan jeg overhovedet det her? Er det jeg laver godtnok? Du ser på andre mennesker og kollegaer omkring dig og synes, de ved så meget og er så dygtig. Hele tiden sammenligner du dig med andre. Du føler dig ikke helt tryg i dig selv.
Du ser ikke realiten om dig selv og hvor god, du faktisk er.

3 ting der hjælper dig med at skrue ned for impostor syndromet: 

1. Øve dig i at lave fejl

Du skal finde en lille fejl, du har lavet, hver dag. At øve systemet i, at der ikke sker noget farligt ved det. Vi har brug for, at katastrofe-tankerne får ro på. Faktisk laver folk med impostor syndromet færre fejl end gennemsnittet. 

Øv dig i at rumme, at du laver en fejl. Målet er at lave en fejl – så når man finder en fejl, man har lavet, så siger man ’tjek’. Så er opgaven løst.

2. Lave en succesliste

Nedskriv alt det, du har gjort i livet, som du er glad for og stolt af. Stort som småt. Fra at du har malet et billede, til at du har afleveret en kandidatafhandling. Bliv ved med at opbygge din succesliste. Når du først har den og er begyndt at skrive på den, så begynder du at få det mindre dårligt med at sidde og fremhæve gode ting ved dig selv.

3. Opbyg et mere realistisk syn på dig selv og andre

… så du kommer mere i øjenhøjde med andre og ikke putter dem på en piedestal og dig selv allernederst. Man kan tro, at andre aldrig laver fejl eller er bange for at lave fejl, men de fleste mennesker kender til dette. Når man ser, at andre også kan fejle og heller ikke er perfekte, så bliver man mindre hård ved sig selv. Så man ikke ser andre som glansbilleder.

Når selvstændige har impostor syndrom…

Når jeg fornemmer, at impostor syndromet spænder ben for en selvstændig i mit mentorforløb, så starter jeg min dialog om det med et lille smil.

Vi kan prøve at le lidt sammen af det og ikke gøre det for alvorligt. Og så snakke om, hvad fejl er, hvorfor hun undgår dem, og hvordan hun reagerer på at lave fejl. Jeg ville tale om, at det er uundgåeligt at lave fejl i sit liv uanset hvor meget, man anstrenger sig. Rigtigt meget af det, vi kaster os ud i som selvstændige er ny læring og erfaringer. 

Herefter skal vi i gang med at øve at lave fejl. Vi kan ikke gøre noget nyt perfekt første gang. Så vi kan lige så godt vænne os til det. Vi kan prøve noget af og lære af vores fejl, så vi ikke gentager dem igen og igen. 

Der er ingen, der laver det perfekte kundemøde, den perfekte præsentation, den perfekte kage første gang. 

Selvfølgelig vil jeg hjælpe folk med at komme hen til at lykkes med det, de gerne vil og har sat sig for. Men vejen derhen er oftest fyldt med erfaringer og øvelse. Ligesom ved en teaterforestilling, hvor man også øver sig rigtig meget, før man har premiere.

Skyggearbejde kan hjælpe dig med at finde dine blinde punkter

Du kan også bruge skyggearbejde, som er et af de værktøjer, jeg arbejder med, til at forstå, hvorfor det er så svært for dig at lave fejl. Du kan arbejde bevidst med, hvad der sker, hvis du gør noget forkert. 

Skyggearbejde giver dig frihed til at være et helt menneske i stedet for, at du lader dig begrænse af frygt for, hvis andre ser dig på en bestemt måde. Du kan derved få et større spillerum i livet og i din business med frihed, indre fred og accept af, at du er et helt menneske.

Når impostorsyndromet langsomt begynder at slippe sit tag i os, så kan vi finde andre måder at engagere os på, som ikke dræner os, men i stedet giver glæde og overskud. Vi kan forfølge vores drømme og passion – det vi ikke kan lade være med at gøre. Og så bliver det glæden – og ikke frygten – der driver værket (og livet og arbejdet). Det gør det hele meget lettere og sjovere at være i livet! 

Kærlig hilsen

Føles det umuligt at opnå work life balance? Og har du svært ved at finde den hårfine balance mellem at arbejde og holde (helt) fri, når du ikke er på arbejde? At ramme ligevægtspunktet i den work life balance, alle taler om?

Selvom du ikke fysisk sidder med fingrene i tastaturet om aftenen i sofaen, så slentrer tankerne stadig rundt i mødet, du holdt i morges, eller den opgave, der venter i morgen. Du er der i sofaen. Men hører du egentlig, hvad din datter fortæller om sin dag i skolen? Og giver du din krop og hjerne ro til at holde fri? Sådan helt fri?

Selvom work life balance lyder som det oplagte tiltag, er det i praksis ikke så simpelt at stable sit arbejde op på den ene side af vægten og livet op på den anden. For er det overhovedet muligt at skille arbejde og liv ad på den måde i dag? Især som selvstændige virksomhedsejere, hvor arbejdet typisk er en dyb passion og integreret del af os og vores liv?

Måske er det på tide, at vi arkiverer illusionen om work life balance og stræber efter noget, der faktisk er muligt at opnå. Det er det, jeg vil dele med dig i dag.

Det er ikke, fordi jeg mener, at vi skal opgive balancen. Slet ikke! Men jeg synes, begrebet work life balance er en lille smule forældet. Jeg vil gerne, at vi overvejer, om det virkelig er det, vi leder efter – og hvis ikke, hvad er det så?

Her får du mine svar på:

• hvorfor jeg ikke synes, at begrebet work life balance giver mening (længere)
• hvad der gør det så svært at skabe balance i livet
• hvad der skal til for at få balance hele vejen rundt i livet især som selvstændig
• de 7 trin der hjælper dig med at opnå livsbalance.

Når balancen i work life balance tipper

Bevidstheden om en at vi alle skal stræbe efter en sund work life balance har eksisteret i mange år – og alligevel har der aldrig været flere end nu, der kæmper med stresssymptomer eller er ramt af alvorlig stress.

Hvad går der galt? Hvorfor kan vi ikke bare begrænse arbejdet til vores arbejdstid og holde fri og slappe af, når vi har fri? Vi er intelligente væsener, der forstår konsekvensen af vores handling og mangel på samme. Vi får sirligt forklaret, at det handler om at skabe en bedre balance – og det giver mening! Hvis bare vi forstår at skabe balancen mellem arbejde og fritid …

Det kan virke dybt frustrerende at få løsningen serveret, men ikke formå at omsætte den. Som en nøgle der ikke passer i låsen og ikke kan låse døren op. Og det er problemet. For idéen med work life balance er egentlig fin nok. I virkeligheden kender jeg bare ingen, der har formået at opnå det med et krævende arbejdsliv.

Så hvorfor taler vi stadig om det, hvis det er så svært at opnå? Jagter vi i virkeligheden det umulige – og fordi det aldrig lykkedes, er vi evigt beskæftiget med at prøve?

Er work life-balance en utopisk idé?

Termen ”work life-balance” blev første gang set i 1980’erne i UK i ”Women’s Liberation Movement”, men det har eksisteret som begreb længere end det.

Women’s Liberation Movement kæmpede for mere fleksible arbejdstider og barsel for kvinder, så den udearbejdende kvinde kunne få det hele til at hænge sammen mellem arbejdet og alt det huslige, hun ofte også stod med ansvaret for.

Men vi er ikke i 80’erne. Ikke engang i det 19. århundrede. Vi er godt inde i det 2. årtusinde, og i stor kontrast til dengang, er arbejdslivet i dag ofte flettet tæt sammen med resten af livet, fordi mange har fleksible arbejdstider og frihed til at arbejde hjemmefra (eller hvorfra du vil).

Ja, faktisk kan det ofte være svært helt at adskille arbejdstid og fritid med de flydende strukturer, vi efterhånden har.

Begrebet work life balance er blevet fornyet gennem tiden, men jeg synes, det efterhånden er både fortærsket og et slidt ledelsesbegreb, som mange higer efter, men alt for få tilsyneladende lykkes med at opnå.

De fleste, der skriver om det, fokuserer på, hvordan man håndterer symptomerne på ubalance mellem ens arbejde og øvrige liv med mere planlægning, effektivitet og fokus på at lukke computer, mail og mobil, når man har fri.

Hvis du spørger mig, så er det ikke helt så enkelt at opnå balance i livet. Symptombehandling kurerer nemlig yderst sjældent årsagen til problemet.

Derfor provokerer begrebet work life balance mig i den grad. Det giver mig et billede af, at arbejdet ikke er en del af livet, men noget, vi bruger tid på ved siden af livet. (Eller omvendt for den sags skyld.)

Det virker som et tovtrækkeri mellem to store kræfter, der for evigt skal kæmpe imod hinanden – ikke samarbejde om en løsning.

Jeg ved ikke, hvordan det er hos dig, men …

… for mig  er ”work” en del af ”life”.

Det er det især, fordi jeg er selvstændig. Og faktisk har det nok altid været det – også i de mange år, jeg var ansat.

Mit arbejde er noget, jeg brænder for, og noget, jeg har svært ved ikke at involvere mig dybt i. Det skal være sjovt og meningsfyldt. Men det skal samtidigt ikke fylde mere, end at jeg har tid til at holde fri og nyde alt det, der også er vigtigt for mig – familie, venner, hobbyer, træning, koncerter og ferier.

Arbejdet er ikke bare en pligt, der skal overstås, for at vi kan komme til det, vi i virkeligheden vil. For mange af os er arbejdet som selvstændig også vores passion og en central del af vores identitet. Og det er det også for rigtigt mange, der er ansat.

Problemet er, at vi ender som uforløste eller utilfredse med os selv, når vi stræber efter det uopnåelige. I værste fald bliver vi stressede over ikke at lykkes med det, der skulle redde os fra stress.

Jeg mener, at vi helt skal lade være at se på arbejde som en ikke-inkluderet del af livet. Det betyder ikke, at du skal gå på kompromis med din frihed og dine drømme og ambitioner for at få et liv i balance uden stress og udbrændthed. Det er fuldt ud muligt at skabe et liv med overskud – både når vi arbejder, og når vi ikke gør.

Vi skal bare anskue det på en lidt anden måde.

Hvorfor virker det så svært at opnå ro og balance i livet som selvstændig?

Måske mærker du irritationen over, at du ikke formår at skabe bedre balance mellem at arbejde og holde fri. “Hvorfor er det så svært?”, tænker du måske.

Det skal jeg fortælle dig. Det er det, fordi arbejdet ikke er noget perifert, du tager hen til og hjem fra. Det er en del af dit liv. Og det ligger ikke kun mandag til fredag fra 8 til 16, som det gjorde for mange engang. Vi har det med os det meste af tiden – uanset om vi er på arbejde eller holder fri. Sådan er det i de fleste jobs, men særligt som selvstændig er det svært at lukke døren til tankerne.

Og for selvstændige er det blandt andet fordi:

• dit arbejde højst sandsynligt også er din passion i en eller anden grad.

• du er ambitiøs og ærekær omkring det, du laver.

• du arbejder ikke kun indenfor dit faglige felt, men også med markedsføring, systemer, struktur, udvikling og administration.

• du skal sikre dit eget økonomiske grundlag – hver måned – og kan ikke bare læne dig tilbage og vente på den faste, månedlige løncheck.

• du er måske ramt af det forjættede impostorsyndrom, hvor du føler, at du slet ikke er så dygtig, som alle tror, og derfor må gøre dig endnu mere umage for ikke at blive opdaget.

Og hvem siger egentlig, at det er arbejdet, du har mest brug for at holde fri fra?

 Jeg ved godt, det er lidt barskt at sige, og det gælder selvfølgelig ikke alle. Men nogle gange er det ikke arbejdet, der giver os stress eller gør, at vi har brug for at holde fri.

Det kan være alt det andet. 

Eksempelvis har mange børnefamilier de klassiske udfordringer, der bare ér på hjemmefronten, uanset hvem du er:

• børn, der hverken vil stå op, have tøj på eller ud ad døren til tiden om morgenen
• småskænderier om eftermiddagen, fordi alle er trætte efter en lang dag
• at spaghetti med kødsovs pludselig ikke er favoritten længere
• at der går (alt for) lang tid mellem hyggeaftener med veninderne
• putteritualer, der trækker ud og æder de få timer, du har for dig selv, inden du rammer puden
• uenighed om børneopdragelse
• at det er svært at finde tid til at dyrke motion, passe på dig selv og din krop og lave sund mad
• [fyld selv resten af listen ud – du kender den lige så godt som alle andre forældre].

Nogle glæder sig ligefrem til at tjekke ind på arbejde mandag morgen. Det giver en pause fra det hektiske liv med at nå det hele derhjemme. Et frirum, hvor du i store træk har plads til at fokusere på opgaverne og bare at gøre det, du er god til.

Det er selvfølgelig ikke, fordi du eller nogen anden forælder vil være fri for det derhjemme. Vi kan bare alle have brug for et sted, hvor der ikke bliver revet i os hele tiden, hvor vi kan fordybe os i det, vi er optaget af, og hvor vi kan være os selv. Uanset om vi er forældre eller ej. Du forstår sikkert, hvad jeg mener.

Balancen går altså begge veje, men vi taler mest om den uligevægt, der opstår, når arbejdet sniger sig ind på fritidens banehalvdel. Og ikke at vi tager udfordringerne i privatlivet med på arbejdet.

Det bedste ville være, hvis vi havde en knap, vi kunne trykke på og slukke for tankerne om arbejdsopgaverne, mailindbakken og møderne – og holde helt fri. Sådan en knap kan jeg ikke give dig. Til gengæld kan jeg give dig min vinkel på, hvad der skal til at opnå den balance, du leder efter – livsbalancen.  

Fra work life balance til LIVS-balance: sådan får du mere overskud i tilværelsen som selvstændig

Når vi insisterer på et liv med balance hele vejen rundt – og det er vi i vores gode ret til – så tror jeg først og fremmest, at vi skal slutte fred med, at det gamle begreb work life balance ikke er værd at stræbe efter.

I stedet skal vi fokusere på at få livsbalance. Balance i livet. Og med livet mener jeg hele livet. Ikke to dele, som vi lader, som om vi kan skille fra hinanden.

Men hvad gør du helt konkret?

Det første og vigtige skridt er at zoome ud og se livet ovenfra. Jeg kalder det at tage en mental flyvetur i helikopteren og se hele dit liv fra oven (eller udefra) med alt det, der er – og ikke er – i dit liv.

Når du zoomer ud og ser dit liv fra helikopterperspektivet, kan det være, du finder ud af, at der er ubalance et sted i dit liv. For eksempel i arbejdslivet, hvis du har alt for travlt eller føler dig kronisk bagud.

Forestil dig i stedet, hvordan det ville være, hvis du faktisk havde overskud og tid til det, der giver mening og værdi for dig – både når du arbejder, og når du har fri.

Prøv så også at forestille dig, hvordan det vil være, når du kommer i mål med det, du sætter dig for, fordi du endelig har tid, overblik og ressourcerne til at løse opgaverne.
Det er ikke to-do-listerne, pleaserfølelsen eller kunderne, der styrer dig.
Det er dig, der styrer dit liv.

Hvordan ville dét føles?

For mig er det, hvad livsbalance handler om, og det kan fint gå hånd i hånd med at tjekke mail i aftentimerne eller holde fri et par timer og gå en tur tirsdag formiddag, fordi jeg har lyst. For mig handler det ikke om diktatorisk at adskille arbejde fra fritid og omvendt, men at finde en balancen, så ingen af delene er en byrde, men nærmere giver hinanden energi.

Og ja, balancen kan jo vælte omkuld, ligesom den gjorde for mig, da jeg gik ned med stress for mange år siden. Når balancen vælter, er det fordi, noget ikke fungerer. Og så må vi invitere os selv en tur op i helikopteren, betragte vores liv fra oven og finde ind til, hvad vi har, vil have og ikke vil have i vores liv.

Og hvad dét mere præcis er, afhænger jo af dig. Derfor kan jeg ikke give dig en færdig skabelon for, hvordan du skaber livsbalance i netop dit liv. Men jeg kan give dig en tjekliste med 7 trin, som hjælper dig med at styrke balancen i dit liv.

De 7 trin, der styrker din livsbalance, er:

1. Skab dig et overblik over, hvad du helst vil fylde dit liv med.
2. Overvej, hvad du allerhelst vil bruge din tid og energi på.
3. Hvad vil du gerne have plads til mere af?
4. Identificér, hvad der dræner dig.
5. Find ud af, hvad du er villig til at gå på kompromis med, hvad du vil vælge fra, og hvad du vil nedprioritere.
6. Definér, hvad et godt liv er for dig, og hvilke værdier der skal styre dine valg.
7. Øv dig i at mærke og sætte ord på, hvad der giver mening og værdi for dig.

Print gerne listen og dine svar ud og hænge dem op, så du hver dag bliver mindet om, hvad der er godt for dig at fokusere på, for at opretholde eller skabe en sund balance i dit liv, så du kan nyde at være i det hver dag.

Længes du også efter lidt mere balance – og ro indeni?

Jeg håber, blogindlægget her skubbet lidt til dit perspektiv på, om jagten på det gamle work life balance-begreb overhovedet giver mening i dag.

Jeg håber også, at du er lige så forelsket i tanken om livsbalance, som jeg er. Vil du arbejde endnu mere med din egen balance i livet, så kig forbi mine blogindlæg om et bæredygtigt arbejdsliv og prioritering af opgaver, som går endnu mere i dybden med det.

Du er sikkert allerede godt på vej. Men hvis du har brug for en coachende hånd i ryggen til at finde din vej til mere livsbalance, er du altid velkommen til at række ud til mig.

Du kan booke tid til en afklarende matchsamtale på telefonen i kalenderen lige her. Så finder vi sammen ud af, hvordan jeg kan hjælpe dig videre, og om kemien er der.

For balancen i livet ganske essentiel for os alle at stræbe efter. Det ved jeg om nogen – både som business mentor, mindsetcoach og som et helt almindelig menneske, der selv har kæmpet med stress og en uoverkommelig to do-liste.

Kærlig hilsen

Her får du 3 enkle tips, der kan hjælpe dig med at reducere stress i hverdagen som selvstændig virksomhedsejer. 

1. Lær at sige nej

Den er svær. Det ved jeg godt. Men du gør dig selv og andre en tjeneste ved at overveje ,om det virkeligt er dig, der skal tage den opgave, der afbryder dit arbejdsflow. Eller om du gør det for at aflaste eller hjælpe en anden? Det er skønt at møde hjælpsomme mennesker, men hvis din hjælpsomhed eller høje performanceniveau ender med at gøre dig stresset, så er det ikke en gave for virksomheden, kunderne, dig eller dem, du holder af.

Så pas på dig selv – og øv dig i at sige nej til det mindre vigtige og hold fokus på de vigtigste opgaver i stedet for at strække dig over alt for meget.

2. Få nogen til at hjælpe dig med at prioritere og fravælge opgaver

Det gælder især når to-do-listen er blevet for lang. Det er ikke fordi, du er ineffektiv eller uproduktiv, at listen vokser , men fordi der kommer flere opgaver til dig, end du kan nå at løse alene indenfor rimelig arbejdstid. Så lad være med at slå dig selv i hovedet, men ræk hånden ud og få hjælp.

Hvis du er selvstændig, kan det være alle ideerne, der bomber din planlægning, og det kan være svært at få overblikket imellem de mange opgaver, du skal varetage. Så få en professionel til at hjælpe dig med at styre, planlægge og udvikle din virksomhed, så du ikke skal stå med det hele selv.

Hvis du er ansat, så tag din lange liste, sæt tidsestimater på hver opgave og gennemgå dem med din chef – og få vedkommende til at hjælpe med prioriteringen. Så er I også begge bekendt med arbejdsmængden, der lander på dit bord.

3. Øv dig i at monotaske

Kun 2 % af vi mennesker kan multitaske uden det påvirker vores effektivitet, fokus, tidsforbrug på opgaverne eller resultatet af vores arbejde, viser en undersøgelse fra Utah University og Standford University.

Når vi multitasker, udfører vi ganske enkelt ikke hver opgave lige godt.

Monotasking handler om kun at beskæftige sig med én ting ad gangen, og min erfaring er, at det opnås bedst med grundig ugentlig planlægning. Sæt faste tidsrum af til hver enkelt opgave (fx 1 time til at svare på mails, hvis du har en fyldt indbakke. 4 timer til at skrive et blogindlæg eller nyhedsbrev. ½ time til forberedelse til et møde. Osv.).

Bonus ved monotasking: det giver hjernen ro og overblik – og gør dig mindre stresset. Så hold fokus på én opgave ad gangen og hold dig fra at tjekke emails, acceptere forstyrrelser fra ideer, mailen, mobilen, sociale medier eller skifte til mellem flere opgaver.

* * * * *

Jeg vil altid anbefale at starte med at bruge et af tippene i stedet for at kaste dig ud i det hele på en gang. Så beslut dig for, hvilket tip der giver mest værdi for dig at begynde med. God fornøjelse.

Kærlig hilsen
Anne Pernille