fbpx
Impostor syndrom og frygten for ikke at være god nok

Impostor syndrom og frygten for ikke at være god nok

Den her artikel er til dig, der er nysgerrig på, hvad impostor syndromet er, vil finde ud af, om du har et aktivt impostor syndrom – eller vil vide, hvad du kan gøre ved det.

I mine samtaler med selvstændige virksomhedsejere falder snakken jævnligt på impostor syndromet. En del af dem nævner selv denne betegnelse som en forklaring på deres usikkerhed og den perfektionisme, der begrænser dem i arbejdslivet. 

Her i artiklen finder du følgende:

  • Hvad impostor syndromet dybest set handler om.
  • Test dig selv: Har du tegn på impostor syndrom?
  • 3 ting der hjælper dig med at skrue ned for impostor syndromet.
  • Hvordan skyggearbejde hjælper dig, der har impostor syndrom, med at genfinde selvsikkerheden og selvtilliden i arbejdslivet.

Så hvad er impostor syndromet egentlig, og hvad kan du gøre ved det, hvis du opdager det hos dig selv? 

Lad os dykke ned i det.

Er du (meget) nervøs for at lave fejl? Måske går du rundt med en lille frygt for, at der en dag er nogle, der vil afsløre, at du faktisk ikke er god nok til det, du laver? Eller tænker du ofte: “Det er så let for mig, at det aldrig bliver noget, andre vil betale penge for .”

Dette er nogle af de træk, der kommer til udtryk med impostor syndromet. Syndromet blev første gang identificeret tilbage i 1970’erne i USA af professor Pauline Clance og psykologen Suzanne Imes. Men det lever i bedste velgående i nutidens præstationssamfund både blandt stræbsomme selvstændige kvinder, erhvervsledere i toppositioner og nybagte mødre.

“Det er vigtigt at slå fast, at der ikke er noget galt med en, bare fordi man genkender impostor syndromet hos sig selv. De fleste ved ikke, at det er en tilstand, som man kan gøre noget ved. Mange tror, at det kun er dem, der har det sådan. Men der er mange, der kæmper med denne indre frygt.“

Jeg kender impostor syndromet fra mig selv, og oplevede det i min hverdag længe før jeg vidste, hvad det var.

I 2001-2006 gik jeg på Copenhagen Business School og på studiet kunne jeg frygte, at underviseren ville komme tilbage og sige til mig: ”Jamen, du har jo overhovedet ikke fattet noget som helst”, når han havde læst min eksamensopgave, eller hvis jeg svarede på et spørgsmål i undervisningstimerne.

Senere i mit arbejdsliv kunne jeg fokusere og hænge fast i bittesmå fejl, jeg havde lavet, mens jeg ikke skænkede en tanke til alt det, jeg gjorde godt i mit arbejde. Det var jo bare noget, jeg gjorde og leverede. Det store problem var, at det kun var mine fejltrin, der hang ved i min hukommelse. Succeserne fyldte slet ikke så meget hos mig følelsesmæssigt.

Det kender du måske fra dig selv.

Hvornår punkterer den skrøbelige sæbeboble?

Der er flere lag ved impostorsyndromet.

Første lag handler om en nervøsitet for, at andre skal finde ud af, at vi slet ikke er så dygtige og gode, som vi ”foregiver” at være. Vi er bange for, at det hele pludselig falder fra hinanden – som en sæbeboble, der punkterer – og at de andre vil stå tilbage og sige: hun er jo slet ikke så dygtig, som vi troede. Nervøsiteten handler om, at vi dermed bliver en skuffelse for andre, og at det vækker deres vrede mod os og afvisning af os.

Det næste lag handler om, at de mennesker, der genkender impostor syndromet i sig, faktisk er ret dygtige til det, de laver. Hvis man spørger dem, vil de have svært ved at huske de gange, hvor de har lavet fejl, fordi det sker ret sjældent. De er vidende og erfarne. Men de ser det ofte ikke selv. De ser ikke deres egne succeser og kompetencer.

I mine første år efter min kandidateksamen arbejdede jeg i en stor virksomhed i København. Jeg havde lavet en analyse og en præsentation af resultaterne i PowerPoint, som de skulle bruge til et direktionsmøde. På ét af powerpoint-slidene havde jeg skrevet mia. (milliarder) i stedet for mio. (millioner). Vores administrerende direktør kom så tilbage til mig efter mødet, gnækkede lidt og sagde, at der blev høj latter på mødet over de mange milliarder. Så den måtte jeg lige redde.

Han tog det jo pænt, men indeni mig føltes det ganske forfærdeligt. Jeg kan huske, hvordan jeg havde lyst til at grave mig ned af skam, og har aldrig glemt det siden. Det var en form for chok, at jeg havde lavet den fejl.

I dag ved jeg, at det både er meget menneskeligt og uundgåeligt.

 

Impostor syndrom: Om at være blind overfor egne evner og bidrag.

Da jeg læste om impostor syndromet første gang, genkendte jeg det straks hos mig selv. Især det med frygten for at lave fejl og skuffe andre. Men jeg kunne ikke genkende det med, at personer med syndromet faktisk ER virkelig dygtige og udretter mange gode ting. Jeg var simpelthen blind for mit eget bidrag, kompetencer og evner. Denne blindhed – eller manglende realitetssans – i forhold til sig selv er også en del af syndromet.

Det handler en del om både selvværd og selvtillid. Man føler sig dybest set ikke god nok, og hvis andre roser en, tror man ikke helt på dem. Det giver ikke genklang inde i én. Man tror, at de overdriver eller siger det for at være venlige. Eller fordi de ikke tør sige sandheden.

De dybere lag ved impostor syndromet handler om, at man ikke selv kan se værdien ved det, man udfører – om det er at skrive en bog, opdrage sit barn eller designe tøj. Man kan føle, at man bare har gjort det, der forventes af en, at det ikke er noget særligt. Noget som man er virkelig god til, føles så let og naturligt for en, så man tilskriver det ingen værdi, mens det kan have rigtig stor værdi for andre.

 

“Det, der er tricky ved et impostorsyndrom er, at man er bange for, at andre skal afsløre, at man har foregivet noget, man ikke er.”

Men man er netop en, der IKKE foregiver noget. Det man gør er ægte og et positivt bidrag. Man HAR evnerne. Man HAR udrettet store ting. Man ER dygtig.

Men det kan man meget ofte ikke selv få øje på.

Derfor går man rundt og er nervøs for at blive gennemskuet, selvom der ikke er noget at gennemskue. Man er bange for, at andre skal sige: Du er en løgner, en falskner.
Man har katastrofetanker om, at lige pludselig går det HELT galt. At man bliver opdaget.
Men man opfatter det som oftest slet ikke selv sådan. Man kan først selv se sammenhængene, når man får mere selvindsigt om, at det er impostorsyndromet, der er på spil.

 

Impostor syndrom: Det handler om at turde lave fejl

Og hvad så nu? Hvis du genkender noget af dette hos dig selv, ja, hvad gør du så nu, hvis du ønsker, det skal være anderledes og måske lidt mere selvkærligt?

Svaret er ganske enkelt:

“If you want to double your successes, you have to triple your failures.”

A’ hva’ siger du? Skal jeg til at lave fejl?? Neeej!!

Hmmm, ja faktisk.

Du skal vænne dig til, at det at lave fejl og være uperfekt er fuldstændig normalt og menneskeligt, og at verden ikke bryder sammen, fordi du har sat et komma forkert eller har glemt den nye chefs navn. Du skal lære at turde være i risikolandet, hvor andre kan sige, hov, der var en fejl der. At se det som læring.

I dag har impostor syndromet sluppet sit tag i mig, da jeg har arbejdet meget med det siden, jeg blev bevidst om det for mere end 10 år siden, og jeg har udviklet bevidsthed omkring de sider af mig selv.

Jeg kan i dag stadig være bange for, at folk finder fejl ved det, jeg laver, eller sætter spørgsmålstegn ved mit arbejde. Men hvis det så sker, så forfølger det mig ikke som et mareridt, som det ville have gjort engang.

Nu kan jeg bedre sige, nå ja, det kan jo ske for den bedste, og hvad kan jeg så gøre ved det?

Jeg rummer det at ”lave fejl” på en helt anden måde i dag. Andre må gerne lave fejl, og jeg må gerne selv lave fejl, selvom jeg selvfølgelig prøver at undgå det. Det giver nemlig et større spillerum og mange flere muligheder i livet som selvstændig, fordi alt ikke skal være perfekt fra første skud. Så frygten trækker mig ikke rundt i manegen på samme måde mere.

Impostor syndromet har lettere ved at komme igennem hos mig i dag, hvis jeg bevæger mig ud i et arbejdsområde, jeg ikke kender så godt til. Men der, hvor jeg har opbygget erfaring og en naturlig selvtillid, viser det sig faktisk aldrig mere. Det er en kæmpe lettelse og gør arbejdslivet så meget sjovere at være i. 

Test dig selv: Har du tegn på impostor syndrom?

Her er tre røde flag, som er værd at holde øje med. Hvis du genkender disse, har du sandsynligvis en grad af impostor syndrom. Den gode nyhed er, at du kan gøre noget ved det, så dit arbejdsliv også bliver nemmere og sjovere.

Kan du genkende noget af det her?

1. Udskyder afleveringer
Du har en tendens til at blive ved med at gå en opgave eller et resultat igennem, som du skal aflevere. Det kan være en rapport, en analyse eller et manuskript. Selvom det er færdigt, bliver du ved med at gå igennem for fejl for liiiige at være helt sikker. Genkender du: Jeg læser den lige 1 gang til? Det kan være svært at nå hen til slutningen og få afleveret. Det bliver hele tiden udskudt. Fordi du har en frygt for at overse fejl og for feedbacken fra modtageren.

2. Fokus på tidligere fejl
Har du erindringer om små fejl, du har lavet, og som bliver ved med at dukke op i dine tanker? De føles store inde i dig, selvom omverdenen har glemt det for længst. Du er ikke selv bevidst om, at du overdriver fejlen, og du bliver ved med at huske den.Det siger noget om, hvor dybt et spor det sætter i en. Selvom der ikke var sket noget af betydning, eller det gik ud over andre.

3. Lav selvtillid og blind for egne evner
Du kender nok den indre følelse og tanker som: Kan jeg overhovedet det her? Er det jeg laver godtnok? Du ser på andre mennesker og kollegaer omkring dig og synes, de ved så meget og er så dygtig. Hele tiden sammenligner du dig med andre. Du føler dig ikke helt tryg i dig selv.
Du ser ikke realiten om dig selv og hvor god, du faktisk er.

impostor syndrom

3 ting der hjælper dig med at skrue ned for impostor syndromet: 

1. Øve dig i at lave fejl

Du skal finde en lille fejl, du har lavet, hver dag. At øve systemet i, at der ikke sker noget farligt ved det. Vi har brug for, at katastrofe-tankerne får ro på. Faktisk laver folk med impostor syndromet færre fejl end gennemsnittet. 

Øv dig i at rumme, at du laver en fejl. Målet er at lave en fejl – så når man finder en fejl, man har lavet, så siger man ’tjek’. Så er opgaven løst.

2. Lave en succesliste

Nedskriv alt det, du har gjort i livet, som du er glad for og stolt af. Stort som småt. Fra at du har malet et billede, til at du har afleveret en kandidatafhandling. Bliv ved med at opbygge din succesliste. Når du først har den og er begyndt at skrive på den, så begynder du at få det mindre dårligt med at sidde og fremhæve gode ting ved dig selv.

3. Opbyg et mere realistisk syn på dig selv og andre

… så du kommer mere i øjenhøjde med andre og ikke putter dem på en piedestal og dig selv allernederst. Man kan tro, at andre aldrig laver fejl eller er bange for at lave fejl, men de fleste mennesker kender til dette. Når man ser, at andre også kan fejle og heller ikke er perfekte, så bliver man mindre hård ved sig selv. Så man ikke ser andre som glansbilleder.

Når selvstændige har impostor syndrom…

Når jeg fornemmer, at impostor syndromet spænder ben for en selvstændig i mit mentorforløb, så starter jeg min dialog om det med et lille smil.

Vi kan prøve at le lidt sammen af det og ikke gøre det for alvorligt. Og så snakke om, hvad fejl er, hvorfor hun undgår dem, og hvordan hun reagerer på at lave fejl. Jeg ville tale om, at det er uundgåeligt at lave fejl i sit liv uanset hvor meget, man anstrenger sig. Rigtigt meget af det, vi kaster os ud i som selvstændige er ny læring og erfaringer. 

Herefter skal vi i gang med at øve at lave fejl. Vi kan ikke gøre noget nyt perfekt første gang. Så vi kan lige så godt vænne os til det. Vi kan prøve noget af og lære af vores fejl, så vi ikke gentager dem igen og igen. 

Der er ingen, der laver det perfekte kundemøde, den perfekte præsentation, den perfekte kage første gang. 

Selvfølgelig vil jeg hjælpe folk med at komme hen til at lykkes med det, de gerne vil og har sat sig for. Men vejen derhen er oftest fyldt med erfaringer og øvelse. Ligesom ved en teaterforestilling, hvor man også øver sig rigtig meget, før man har premiere.

Skyggearbejde kan hjælpe dig med at finde dine blinde punkter

Du kan også bruge skyggearbejde, som er et af de værktøjer, jeg arbejder med, til at forstå, hvorfor det er så svært for dig at lave fejl. Du kan arbejde bevidst med, hvad der sker, hvis du gør noget forkert. 

Skyggearbejde giver dig frihed til at være et helt menneske i stedet for, at du lader dig begrænse af frygt for, hvis andre ser dig på en bestemt måde. Du kan derved få et større spillerum i livet og i din business med frihed, indre fred og accept af, at du er et helt menneske.

Når impostorsyndromet langsomt begynder at slippe sit tag i os, så kan vi finde andre måder at engagere os på, som ikke dræner os, men i stedet giver glæde og overskud. Vi kan forfølge vores drømme og passion – det vi ikke kan lade være med at gøre. Og så bliver det glæden – og ikke frygten – der driver værket (og livet og arbejdet). Det gør det hele meget lettere og sjovere at være i livet! 

Kærlig hilsen

businessmentor selvstændige
Sådan får du brugt dine (dyrt) indkøbte onlinekurser og tjener pengene hjem igen.

Sådan får du brugt dine (dyrt) indkøbte onlinekurser og tjener pengene hjem igen.

Jeg bliver nødt til at sige det her.

Det er ikke dig, den er gal med, hvis du ikke får gennemført alle de onlinekurser, du har købt, for…

… statistikkerne viser nemlig, at det kun er et sted mellem 10%-40% (og måske endda 60%), som gennemfører onlinekurserne. Det betyder, at det i bedste fald kun er 6 ud af hver 10 personer (og i værste fald kun 1 ud af 10), der får gennemført det.

“Selvom selvstændige køber de perfekte onlinekurser,
der har a-l-t det, de har brug for … er det sjældent, at de kommer helt i mål.”

• Anne Pernille Fischer •

Derfor er min allerstørste anbefaling, at hvis du ved, at du har en tendens til ikke at få gennemført onlinekurser, så køb dem kun, hvis der indgår en eller anden form for support.

Det kan være:

  • Et facebook-forum som udbyderen er aktiv i.
  • Spørgerunder eller Q&A’s som de også bliver kaldt.
  • Den varme stol.
  • Mastermindgrupper.
  • Fysiske møder.
  • Online live-møder.
  • Eller sparring på en eller anden måde, hvor du kan række hånden ud og få hjælp, når du går i stå. 

 Og hvad gør du så, hvis du lige nu har et helt bibliotek af halvt gennemførte eller ubrugte onlinekurser, du har investeret små og store summer i?

Forestil dig et øjeblik, at du bruger dine onlinekurser helt og omsætter den værdifulde undervisning til …. at tjene gode penge og drive en bedre virksomhed.

Du har jo allerede investeret i onlinekurset (eller onlinekurserne, hvis du er ligesom mig, der elsker at lære online og har købt stribevis af onlinekurser).

Pengene er brugt.

Nu skal du tjene dem hjem igen.

Langt de fleste onlinekurser, jeg kender, giver masser af værdi. Du kan – hvis du gør alt det, der bliver undervist i- tjene investeringen hjem igen. Mange gange.

Jeg ved godt, der ikke er nogen, der laver et onlineprodukt bare for at hive penge ud af din lomme. Eller jo, det er der jo nok faktisk nogle, der gør, men det er ikke den slags, jeg taler om her. Jeg taler om værdifulde, kvalitets-onlineprodukter, der hjælper dig og din virksomhed.

Onlineprodukter, der er udviklet af erfarne eksperter indenfor området, som du kan stole på og med en vis garanti kan tro på, vil give dig de resultater, de lover.

Det, jeg vil have dig til at fokusere på, er:

  • Du har investeret.
  • Nu skal investeringen betale sig hjem igen.

Og hvordan gør du så det?

Det er faktisk ret simpelt. Men ikke let. For hvis det var let, ville der ikke være nogen, der havde ubrugte eller halvgennemførte onlinekurser til at ligge et sted i cyberspace og vente på, at vi fik to ekstra tirsdage i ugen…

Har du også ubrugte eller halv-gennemførte onlinekurser liggende i Simplero, Kajabi, Teachables, Easyme eller Thinkific?

Så følg guiden her til at få fuld valuta ud af dine investeringer:

De 5 trin til at få fuld valuta ud af dine onlinekursus-investeringer

Det handler om at holde tungen lige i munden og følge de 5 trin i denne utroligt simple plan:

  1. Åbn din onlinekursusplatform.

     

  2. Vælg det onlinekursus, der lige nu enten:

    – vil hjælpe dig mest eller
    – du har mest lyst til at bruge.

    Og ja, jeg mener det sådan helt bogstaveligt.

    Åbn et nyt vindue i din browser, find din konto i Easyme, Kajabi, Teachables, Simplero eller hvor din værdifulde online-produkt-samling nu bor.

    Vælg et kursus, du kunne få meget gavn ud af at gennemføre nu.

    Og kun ét.

    Hvis det er svært, så bare vælg et. Du skal igennem de andre alligevel før eller siden.

     

  3. Giv dit bedste skud på, hvor lang tid det vil tage dig at gennemføre det første modul.
    Skriv antal minutter, timer eller dage her:________________

    Og ja, det er inklusive hvor lang tid selv opgaverne tager at lave og implementere.

     

  4. Find din kalender og sæt tid af til at lave første modul (eller hvor du nu er kommet til i det onlinekursus, du har valgt).

    Forsæt med de øvrige moduler.
    Beregn tid til at bliver helt færdig med hvert modul – og blokér tid i kalenderen til det.

     

  5. Sidste trin: gå i gang.

Jeg sagde det jo: Det er simpelt.
Men ikke nødvendigvis let at føre til dørs. 

Hvis du stadig kommer til at spænde ben for dig selv, så er hjælpen her:

Mine 2 bedste råd til at overkomme udfordringerne med at få gennemført dine (dyrtkøbte) onlinekurser.

 

1. Til dig, der har svært ved at vælge, hvilket onlinekursus du skal starte med.

Får du hovedpine af at skulle vælge bare ét af onlinekurserne? For hvad så med alle de andre? Det er jo umuligt at vælge.

Forestil dig i stedet at du om ½ år fra nu har færdiggjort et, to eller tre af dine onlinekurser, fordi du er startet ét sted og har holdt fokus.

Du har implementeret alt det, du har lært. Din virksomhed nyder godt af det. Din økonomi nyder godt af det. Dit arbejdsliv er blevet lettere. Eller hvad det nu end er, onlinekurset hjælper dig med.

  • Hvordan vil det føles?

  • Vil du blive glad?

  • Føle dig stolt?

  • Være tilfreds?

  • Vil det give dig ro indeni?

 

Godt.

Husk på at enhver rejse på tusind mil starter med et enkelt skridt. Tag det modig skridt og vælg ét. For træder du vande i beslutningen om hvilket kursus, du skal vælge, risikerer du, at du ikke er kommet længere om et halvt år.

Så tag det første skridt nu.

Jeg ved om nogen, hvor svært det kan være, så jeg hepper på dig her fra sidelinjen.

Hvilket onlineprodukt vælger du at fokusere på først? Skriv svaret her:

_____________________________________

 

2. Til dig, der er gået i stå i et onlinekursus og har svært ved at komme videre.

Er du gået i stå et sted i kurset, så find ud af, hvem du kan spørge eller sparre med for at komme videre. Lad ikke tvivlen eller teknikken blive stopklodsen for, om du får gennemført kurset. 

Nogle af os har brug for at tale det igennem med en anden og få en andens øjne på det, vi sidder fast i, for at kunne komme videre.

Så start med at brainstorme bare 5 minutter på, hvem du kan spørge. Nu.

Hvem kunne hjælpe dig med at tale udfordringen igennem?
Hvem kunne være god at snakke med om det, der bremser dig?
Hvem kunne have nogle gode perspektiver og ideer til, hvad du skal gøre, vælge eller hvilken vej du skal gå?

“Jeg kunne spørge…”:

______________________________________________

______________________________________________

______________________________________________

 

Det her er faktisk grunden til, at jeg ventede mange år med at lave onlinekurser, selvom jeg gerne vil hjælpe mange flere selvstændige med skabe en økonomisk bæredygtig forretning og opnå det arbejdsliv, de drømmer om.

Jeg har lave en onlineversion af Skab Dit Bedste År-workshoppen, som du får evig adgang til og kan lave hvor som helst og når som helst på året. Jeg endte med at lave den, fordi der kun er ganske få pladser på LIVE-workshoppen: Skab Dit Bedste År. Og nogle vil hellere planlægge deres bedste år på egen hånd eller med en god veninde eller med-selvstændig i et sommerhus i fred og ro. 

Men det er ikke det, det skal handle om lige nu.

Summa Summarum: beslut dig for at tjene din investering hjem igen. Og sæt tid af i kalenderen til at gennemføre det næste onlinekursus skridt for skridt.

Min pointe med alt det her er, at hvis du har tendens til ikke at få brugt dine onlinekurser, og føler du har smidt penge ud af vinduet, så lad være med at slå dig selv i hovedet. Som du kunne se på statistikken, sker det for rigtigt mange. Ikke kun dig.

Beslut dig i stedet for, at du vil tjene din investering hjem igen fra nu af. Find det første onlinekursus, du vil implementere i din virksomhed. Sæt tid af til modulerne i din kalender, så du har tid til at gennemføre det. Og gå så i gang med første modul.

 

Har du brug for sparring på de onlinekurser, du har købt, og på, hvordan du gør din virksomhed og dit arbejdsliv (endnu) bedre? Måske har du brug for en på sidelinjen, der hjælper dig med at holde dig på sporet? Det er blandt andet det, jeg hjælper dig med.
Du kan altid booke en gratis afklarende samtale, så vi kan tage en snak og finde ud af, hvad du har brug for hjælp til, og om vi er et godt match.

God fornøjelse med dine onlinekurser.

 

Kærlig hilsen

Podcast #2: Fra pædagog til selvstændig KonMari-konsulent med venteliste og onlineprodukt

Podcast #2: Fra pædagog til selvstændig KonMari-konsulent med venteliste og onlineprodukt

Jeg har glædet mig til at dele Mirjams opløftende og lærerige succeshistorie med dig.

Mirjam Madsen var pædagog i mange år og fik øjnene op for, hvordan oprydning på arbejdspladsen og i institutionerne hjalp både kollegaerne og beboerne på det bosted, hvor hun også arbejdede. Det blev startskuddet til en omskoling og starten af hendes selvstændige virksomhed RydHeltOp i 2016.

Indenfor det seneste år har hun både opbygget sin første venteliste og skabt sit første onlinekursus, som hun lancerede med succes i januar 2020.

Utroligt, ikke?

Jeg deler det med dig, fordi vi alle har noget værdifuldt at give videre til andre. Og vi kan helt sikker lære noget af det, Mirjams har gjort som selvstændig, og med hendes arbejdsområde som oprydningskonsulent.

Før i tiden var Mirjam typen, der aldrig planlagde. Hun kastede sig bare over opgaverne i virksomhederne fra morgenstunden, så det blev lidt tilfældigt, hvad hun fik arbejde på den dag. (Ikke et ondt ord herfra, for det har jeg også prøvet.)

Det mønster har hun ændret, fordi hun kunne mærke, det ikke bragte hende de resultater, hun drømte om i virksomheden. I interviewet fortæller hun, hvad hun har gjort for at blive meget bedre til at planlægge og holde sig til sin plan for at realisere sine drømmemål. Glæd dig til at høre det!

Her er et overblik over, hvad du kommer til at høre i interviewet: 

  • [00:04:22] Hvad der fik Mirjam til at specialisere sig i oprydning og skifte pædagog-titlen ud med titlen som selvstændig KonMari-konsulent.

     

  • [00:07:25] Hvordan Mirjam skiftede fra sit daværende job og omskolede sig til at blive selvstændig.

     

  • [00:09:22] Om en af de største udfordringer som selvstændige møder i de første år – nemlig at turde tage en ordentlig pris for sit arbejde. Her deler Mirjam, hvordan hun tog springet til at blive ordentligt betalt, selvom alle andre sagde, det var for dyrt i forhold til hendes tidligere løn som pædagog.

     

  • [00:15:00] Det her kender mange selvstændige. Mirjam var før i tiden en, der nærmest ikke planlagde noget som helst. Her fortæller hun åbenhjertigt om, hvad der har hjulpet hende til at blive bedre til at planlægge og realisere sine mål – og om endelig at kunne slippe for frygten for at have glemt noget og altid føle sig bagud med sit arbejde.

     

  • [00:19:05] Det handler om at kende sine egne begrænsninger. Sådan siger Mirjam og deler, hvor svært det også kan være for hende at sætte sig og lave en årsplan – og hvad hun har gjort det sidste 1½ år for at kunne realisere målene om blandt andet venteliste til oprydningskunder og lanceringen af sit første onlineprodukt.

     

  • [00:20:18] Det her har givet Mirjam både et meget større netværk af selvstændige og nye samarbejdspartnere og kunder. Uden at sælge.

     

  • [00:22:23] Mirjam deler ud af sin ekspertise og giver os 3 tips til, hvordan vi som selvstændige kan komme i gang med at rydde op i alle vores ideer, i notesbøgerne og rod på kontoret, så vi får mere overskud og glæde ind i arbejdsdagen.

     

  • [00:29:16] Det her var det vigtigste første skridt Mirjam tog for at lave et onlineprodukt, som hendes følgere havde brug for, og tips til, hvordan du indsamler viden om potentielle kunder, så du skriver dig ind i dine kunders hjerte.

     

  • [00:36:03] Er du ved at lave dit første onlineprodukt? Eller har planer om det? Her får du det råd, Mirjam ville give sig selv, hvis hun kunne gå tilbage i tiden til før, hun havde lavet sit onlineprodukt.

     

  • [00:36:21] Vi slutter af med en snak om at få læsere på nyhedsbrevet, freebies og hvorfor du ikke skal vente med at skrive til din nyhedsbrevsliste. 

Der er guldkorn at hente. Både for dig, der er ny som selvstændig, og dig, der har været igang i en del år.

 

Lyt til podcasten for selvstændige her:

Podcastepisode #2: Fra pædagog til selvstændig KonMari-konsulent med venteliste og onlineprodukt

med Anne Pernille Fischer | med Mirjam Madsen - RydHeltOp

Download episode#2 af podcasten for selvstændige ved at højreklikke på linket her: Download podcast (Mp3) >>)

Work-life balance: Sådan kommer du i gang.

Work-life balance: Sådan kommer du i gang.

Mange blive enten syge af stress eller kæmper med stress-symptomer. Så spørgsmålet er, om det er umuligt at opnå work-life balance? Eller om work-life balance-begrebet er blevet forældet? Og hvad skal der til for at opnå den balance i livet, som mange længes efter? Det dykker jeg ned i i artiklen her.

Men lad mig først spørge dig:

Kender du det med at være til børnefødselsdag med din lille datter, mens dine tanker kredser om, hvordan du skal lave præsentationen til teammødet i morgen?

Ligger du vågen om natten og tænker på den arbejdsopgave, du skal have færdig i morgen?

Eller vågner du om morgenen og er mentalt i gang med at gennemgå din to do-liste, inden du overhovedet har fået sagt roligt og nærværende godmorgen til dem, du deler dit liv med?

Det har vi nok alle prøvet.

Der er selvfølgelig ikke et problem, hvis du har det fint med det. Men hvis du er træt af, at det fylder meget i dit liv og dræner dig for energi, så ville mange nok nævne det meget brugte og fortærskede ledelsesbegreb: work-life balance, selvom jeg ikke kender nogen, der reelt har kunne bruge det til at genfinde balancen i livet. Derfor har jeg skrevet denne artikel til dig.

Når du har læst artiklen her…

  • ved du, hvordan du får balance og overskud hele vejen rundt i livet – både når du arbejder, og når du ikke gør.
  • har du redskaber til at skabe et bæredygtigt arbejdsliv, hvor du trives og har overskud til det, der er vigtigt for dig i dit liv.
  • er du blevet bevidst om, hvordan både dit mindset, dine arbejdsrutiner, den ubevidste frygt og kulturen på arbejdspladsen kan spænde ben for din livsbalance (og hvad du helt konkret kan gøre ved det).
  • har du lært de 7 trin til at (gen)skabe din livsbalance.

 

Det hele startede her:

“Hvordan holder jeg egentlig helt fri, når jeg har fri fra arbejde?”, spurgte jeg mig selv.

Det er 2012. Jeg sidder på en træbænk på Store Torv i Aarhus sammen med en veninde en sen eftermiddag.

Sommersolen skinner på vores bare fødder, og vi skraber den sidste is ud af isbægeret.

“Er du ved at blive stresset?”, siger hun og kigger forsigtigt på mig. Hun fortæller, at hun længe har tænkt på at spørge mig om det, fordi hun er nervøs for, hvordan jeg har det.

Men jeg følte mig ikke stresset og kunne mærke, at jeg blev lidt småirriteret over spørgsmålet. JMit svar var, at jeg bare havde rigtigt travlt for tiden. Der er meget, jeg gerne ville nå, og de sidste store opgaver skulle være løst, inden alle stak afsted på sommerferie om 3 uger.

Og så talte vi ikke mere om det, men spørgsmålet blev siddende i mig som et ekko bagefter.

Hvad jeg ikke sagde til hende var, at der ikke bare var travlt for tiden. Der havde været rigtigt travlt på arbejde de sidste 5 måneder, og jeg havde svært ved at få tid til både arbejde, løbetræning, venindehygge, kærestetid, at besøge mine forældre og den videreuddannelse, jeg var i gang med.

Dagen efter, da jeg endelig havde slukket computeren og satte mig ud i bilen, var jeg udmattet. Jeg havde ligget vågen flere timer den nat og spekuleret på, hvordan jeg skulle få forhandlet den sidste kontrakt med vores leverandør, så den var indenfor budgettet.

“Hvordan holder jeg egentlig helt fri, når jeg har fri?” spurgte jeg mig selv.

Jeg kiggede på vinduesviskerne, der viftede sommerregnen af forruden. Det var sådan, jeg gerne ville kunne gøre, når jeg havde fyraften: vifte med armene foran hovedet ligesom vinduesviskerne på ruden (swush … swush …) og feje tankerne om arbejdet væk, så der var ren tavle igen, og jeg bare kunne holde fri med god samvittighed.

Men så let er det ikke altid. 

Det ved både du og jeg.

Vi kan alle komme til at tage vores arbejde med hjem. Især når vi er pressede, for tankerne om arbejdet bor ikke inde i et rum med en dør, som vi bare kan lukke i, når vi har fri.

Min historie endte desværre også med, at jeg knap 2 måneder senere gik ned med stress og blev langtidssygemeldt fra arbejde. Det tog mig godt 7 måneder, før jeg blev raskmeldt, men det tog mig rigtigt mange år at komme helt ovenpå igen.

Den slags historier er der rigtigt mange af derude.

Jeg fortæller dig min egen historie, fordi det kan være så svært at opnå den work-life balance, på trods af at der er blevet talt vidt og bredt om work-life balance i mere end et halvt århundrede. Så hvorfor taler vi stadig om det, hvis det er så svært at opnå? 

 

Work-life balance: er det bare et fortærsket ledelsesbegreb?

 

Termen ”Work-life balance” blev set første gang i 1980’erne i U.K. i ”Women’s Liberation Movement”, men det har eksisteret som begreb længere end det.

Women’s Liberation Movement kæmpede for mere fleksible arbejdstider og barsel for kvinder, så den udearbejdende kvinde kunne få det hele til at hænge sammen mellem arbejdet og alt det huslige, hun ofte stod med ansvaret for.

Men vi er ikke i 80’erne. Det er ikke engang det 19. århundrede.

Vi er godt inde i det 2. årtusinde, og i stor kontrast til dengang er arbejdslivet i dag ofte flettet så tæt sammen med resten af livet, fordi mange har frihed til at arbejde hjemmefra (eller hvorfra du vil) og har fleksible arbejdstider.

Også den traditionelle fordeling af opgaverne på hjemmefronten er mange steder visket helt ud eller byttet rundt. Det er ikke længere 1900-tals-husmoren, som skal passe et arbejde ved siden af at løfte de fleste af de huslige pligter med rengøring, kødgryder og børneopdragelse.

Begrebet work-life balance er blevet fornyet gennem tiden, men det er et efterhånden fortærsket og slidt ledelsesbegreb, som mange higer efter, men alt for få lykkes med at opnå.

De fleste, der skriver om det, fokuserer på, hvordan man håndterer symptomerne på ubalance mellem ens arbejde og ens øvrige liv med mere planlægning, effektivitet, mødestyring og ved at lukke computeren, mailen og mobilen, når man har fri.

Men hvis du spørger mig, så er det ikke helt så enkelt at opnå balance i livet og symptombehandling kurerer yderst sjældent årsagen til problemet.

 

Hvordan får vi livsbalance og overskud hele vejen rundt i livet – både når vi arbejder, og når vi har fri?

 

Begrebet work-life balance provokerer mig i den grad. For jeg får et billede af, at arbejdet ikke er en del af livet, men noget vi bruger tid på ved siden af livet.

Det virker som om, vi skal anskue det som et tovtrækkeri mellem to, der for evigt skal kæmpe mod hinanden – og ikke samarbejde om en løsning.

Men ”work” er en del af ”life”. Eller sagt på dansk: arbejdet er en del af livet.

Det er det i hvert fald hos mig i dag som selvstændig, og det har det faktisk altid været – også i de mange år jeg var ansat.

Mit arbejde er noget, jeg brænder for og noget, jeg har svært ved ikke at involvere mig dybt i. Det skal være sjovt og meningsfyldt. Men det skal samtidigt ikke fylde mere, end at jeg har tid til at nyde livet og alt det andet, der også er vigtigt for mig – familie, venner, hobbyer, træning, koncerter og ferier.

Kan du nikke genkendende til det?

Derfor mener jeg, at det ikke længere er så retvisende at se problematikken som en strid mellem to store kæmper: livet og arbejdet, som begrebet work-life balance oprindeligt har lagt op til.

Idéen med begrebet er god nok, men det trænger til at blive udskiftet med noget mere tidssvarende. For det handler om meget mere end bare at blive bedre til at planlægge, øge effektiviteten på vores arbejdspladser og lægge telefonen og computeren væk om aftenen.

Derfor vil jeg gerne flytte fokus til, hvordan vi skaber livsbalance og overskud hele vejen rundt i livet både, når vi arbejder, og når vi ikke gør.

Men hvorfor er det så egentlig så svært?

 

“Helt firkantet set, kan det være lettere at få et pusterum fra udfordringerne på hjemmefronten, når du går på arbejde, end at få det tiltrængte pusterum fra et presset arbejdsliv, når du har fri.”

 

Jeg ved godt, det er lidt barskt at sige, for det gælder selvfølgelig ikke alle.

Der er dem, der har et sygt barn, en særlig svær familiekonstellation eller kæmper med andre større problemer i privatlivet. Jeg er helt med på, at de ikke bare lægger det svære på hylden, når de går på arbejde.

Men mange børnefamilier har de der klassiske udfordringer, der bare ér på hjemmefronten uanset, hvem du er:

  • Børn, der hverken vil stå op, have tøj på eller ud af døren til tiden om morgenen.
  • Småskænderier om eftermiddagen, fordi alle er trætte efter en lang dag.
  • At spaghetti med kødsovs pludseligt ikke er favoritten længere.
  • At der går (alt for) lang tid mellem hyggeaftener med veninderne.
  • Putteritualer, der trækker ud og æder de få timer, du har for dig selv til at lade op eller nå noget praktisk, inden du rammer puden og en ny dag starter.
  • Uenighed med sin mand eller kone omkring børneopdragelse.
  • Det er svært at få tid til at dyrke motion, passe på dig selv og din krop og lave sund mad.
  • Fyld selv resten af listen ud. Du kender den lige så godt som alle andre forældre.

Jeg hører ofte forældre fortælle, at arbejdspladsen giver dem et dagligt pusterum fra det hektiske liv med at nå det hele derhjemme. Et frirum hvor de i store træk har plads til bare at gøre det, de er gode til og fokusere på at få løst opgaverne. Uden at skulle diskutere alt med alle hele tiden, bare fordi iPad’en skal lægges væk, yndlingsfodboldtrøjen er til vask eller lyserødt ikke er favoritfarven i dag.

Ja, jeg ved godt, det er lidt kækt sagt, men du forstår sikkert, hvad jeg mener.

Det er selvfølgelig ikke, fordi forældre vil være fri for det derhjemme.

Vi kan bare alle have brug for et sted, hvor der ikke bliver revet i os hele tiden, og hvor vi kan være os selv engang imellem.

Uanset om vi er forældre eller ej. For der kan også være mange andre ting i privatlivet, der gør det svært at få enderne til at mødes. Det er derfor, jeg sætter det på spidsen og siger, at mange godt kan tage på arbejde og få et pusterum fra udfordringerne i privatlivet, men det kan være svært at få den samme slags pusterum fra arbejde, når de har fri.

Det bedste ville være, hvis vi havde en knap, vi kunne trykke på og slukke for tankerne om arbejdsopgaverne, mailindbakken, møderne, chefen og holde helt fri.

Sådan en knap kan jeg ikke give dig.

Til gengæld kan jeg give dig min vinkel på, hvad der skal til for at opnå livsbalance og få følelsen af mere overskud hele vejen rundt i livet. Og ikke kun at skabe balance mellem arbejde og livet ved siden af, som begrebet work-life balance hentyder til.

 

Hvordan opnår du livsbalance og får mere overskud?

 

Når du vil finde ud af, hvordan du opnår balance i livet, er det første og vigtigste skridt at begynde med at zoome ud og se livet ovenfra. Jeg kalder det at tage en mental flyvetur i helikopteren og se hele dit liv ovenfra (eller udefra) med alt det, der er og ikke er i dit liv.

Forestil dig, at du har overskud og tid til det, der giver mening og værdi – både når du arbejder, og når du har fri.

Og prøv at forestille dig, hvordan det vil være, når du når det, du sætter dig for, fordi du har tid, overblik og ressourcer til at løse opgaverne. Det er ikke to-do-listerne, arbejdspladsen eller andre, der styrer dig – men dig, der styrer dit liv.

Jeg tror dybest set, at det er det, mange mennesker savner: At være ovenpå og i harmoni.

Det er dét, jeg kalder at have livsbalance, og den balance kan vælte, ligesom den gjorde for mig den sommer for mange år siden, hvor jeg gik ned med stress.

Når kravene (ikke kun på arbejde!) bliver for store, opgaverne for mange, og vi har for lidt indflydelse på opgaver, deadlines og ansvar, så stiger presset på os – og risikoen for at blive syge af det.

Vi har ikke ens præferencer allesammen. Derfor findes der ikke en tjekliste, du kan printe og arbejde ud fra for at nå i mål med det. Men de her 7 trin er et godt sted at starte.

7 trin der styrker din livsbalance:

  • Skab dig et overblik over, og hvad du helst vil fylde dit liv med.
  • Overvej, hvad du allerhelst vil bruge din tid og energi på.
  • Hvad vil du gerne have plads til mere af?
  • Identificér, hvad der dræner dig.
  • Find ud af, hvad du er villig til at gå på kompromis med, hvad du vil vælge fra eller nedprioritere.
  • Definér, hvad et godt liv er for dig, og hvilke værdier der skal styre dine valg
  • Øv dig i at mærke og sætte ord på, hvad der giver mening og værdi for dig.

Livsbalance: Meget mere end work-life balance

 

Livsbalance handler om at kunne balancere alt det, som livet består af, fra behovet for støvsugning, vasketøj og småskænderier med ungerne eller manden derhjemme til det romantiske frieri, din første positive graviditetstest og uforglemmelige ferier med solbrune smil. Og arbejdslivet er en del af det store hele – ikke et individuelt element, som begrebet work-life balance får det til at lyde som.

Når du zoomer ud og ser dit liv fra helikopterperspektivet, kan det være, du finder ud af, at der er ubalance et sted i dit liv. For eksempel i arbejdslivet, hvis du har alt for travlt eller føler dig kronisk bagud med to do-listen. Så ville jeg anbefale at zoome ind på dit arbejde og fokusere på, hvad der skal til for at skabe et bæredygtigt arbejdsliv.

Et bæredygtigt arbejdsliv opnår du blandt andet ved at:

  • Fokusere på de vigtige ting og blive mere produktiv de rigtige steder – uden at skulle arbejde mere.
  • Lade medindflydelsen stige, når arbejdspresset og forventninger til opgaveløsningen stiger, så du ikke bliver fanget i et stort pres og høje forventninger med meget lidt indflydelse på beslutninger, deadlines og opgaveløsning.
  • Finde ud af, hvordan du kan styrke din egen arbejdsglæde og motivation.
  • Lade være med at sige “ja” til alle opgaver, sådan at du kun tager de opgaver på dig, som du kan nå at løse.
  • Prioritere arbejdsopgaverne, så du ved, hvad der er virkelig nødvendigt at bruge tid på, og hvad der egentlig giver værdi.
  • Luge ud i uhensigtsmæssige arbejdsvaner (mails, sociale medier, opgaveløsning, mødekultur, osv.).
  • Have klare rammer for, hvornår du arbejder (også mentalt), og hvornår du ikke gør.

Det er ikke en fuldstændig liste over, hvad der skal til for at skabe balance i arbejdslivet, men inspiration til, hvor vi kan finde svarene til at skabe den forandring, du længes efter. For når du får styr på det, der skaber ubalance, har du ikke i samme grad brug for pusterummet fra arbejdet.

Det er ikke, fordi de områder ikke bliver nævnt i meget af teorien og artikler om work-life balance. Jeg vil bare gerne have endnu mere fokus på, hvorfor vi tager de valg, vi gør, i arbejdslivet. Det er vejen til at skabe et liv med arbejdsglæde og overskud hele vejen rundt.

work life balance tips

Skru ned for kravene, og vælg (kun) det vigtigste til.

 

Piet Hein har skrevet digtet: “Du skal ikke ville det hele”, som minder mig om, at turde vælge fra, prioritere og med omhu vælge, hvad jeg bruger mine 24 timer i døgnet på. Altså både på arbejde, og når jeg har fri.

Du har også 24 timer i døgnet.

Det har vi alle sammen.

Og alligevel kunne vi ind imellem godt tænke os en ekstra time (eller to). Jeg har i hvert fald selv af og til savnet en 25. time for at kunne nå alt det, jeg gerne ville.

Men det er der, det går galt.

Vi skal ikke ville det hele, som Piet Hein skriver. Så et af skridtene til livsbalance er især at kunne – og turde – fravælge nogle ting, for at de 24 timer i døgnet kommer til at passe til det, vi vil fylde i dem. Det har jeg også selv lært på den hårde måde, efter jeg gik ned med stress.

Det handler om at kunne (eller turde) uddelegere eller sige nej, når forventningerne ikke kan indfries inden for eksempelvis din arbejdstid med de ressourcer, du har til rådighed.

Men det er ikke kun omverdenens krav og forventninger, der får os ud af balance.

En af nøglerne til at forandre et hektisk liv til et liv i balance med overskud til det, der er vigtigt for dig, finder du ved at blive bevidst om de krav og forventninger, du stiller til dig selv, og hvordan og hvem du skal være.

Det handler om at skrue ned for kravene og vælge det allervigtigste til. Så du ikke skal levere 150% hele vejen rundt, men kan bruge din tid og energi på det, der er det vigtigste og mest værdifulde i dit liv.

Du kan reflektere over dele af dit liv, såsom hvordan du er forælder, dit parforhold, dine fritidsaktiviteter, hobbyer, husombygningen, dine karriereplaner eller dit arbejdsliv i det daglige. Og du kan zoome ud og se hele dit liv fra oven, som jeg har været inde på tidligere.

For det kan lige så vel være udfordringer på hjemmefronten, der gør, at livsbalancen vælter. Når du skal give meget mere, end du har, eller på anden måde er presset i privatlivet, går det nemlig også ud over overskuddet til at løse de udfordringer, du møder i arbejdslivet.

Derfor handler det om det, der sker hele vejen rundt, og hvordan vi vælger at prioritere og bruge de 24 timer, som vi allesammen har at gøre godt med hvert døgn. Det handler både om, hvad der sker i aftentimerne, weekender og ferier, vores forpligtelser, private aftaler, familiære forpligtelser, ansvarsområder, forventninger til livet, kravene til os selv og til alt fra rengørings- til oprydningsniveauet – og til og fra dem omkring os.

Både på arbejde og i privatlivet.

Spørgsmål til din egen refleksion:

  • Hvad er virkelig vigtigt og værdiskabende?
  • Hvad kan du gå på kompromis med?
  • Hvad er du villig til at nedprioritere?
  • Hvad kan du uddelegere eller slette fra din to do-liste?
  • Hvad har du brug for at ændre for at få balancen ind i dit liv? Det kan være planlægning, struktur, prioritering eller at ændre dine arbejdsvaner.
  • Snup en notesbog, gå en lang tur, tænk over spørgsmålene, og mærk efter, hvad der er rigtigt for dig.

Giv kulturen på din arbejdsplads et temperaturtjek

 

Og hvad mener jeg så med det?

Lad mig dele en lille historie med dig.

Det er onsdag formiddag.

Connie sidder inde på det lille, lukkede kontor nede for enden af gangen og slider som en anden målrettet arbejdshest med bogføring.

Det gør hun hver dag. Måneden igennem.

Uden at sige et ord om det.

Nede i den anden ende af bygningen i det åbne kontorlandskab står Michael og fortæller højlydt om sine bedrifter med kunderne. Han er ikke bleg for at fortælle, hvor sent han har siddet på kontoret den sidste uge for at blive færdig med præsentationerne.

Sådan er vi jo så forskellige, og det skal der være plads til.

Jeg siger ikke, at den ene form for opførsel er bedre end den anden, men …

Det her var en ret almindelig oplevelse, der udspillede sig med få dages eller ugers mellemrum, da jeg arbejdede i rådgivningsbranchen for mange år siden.
Nogle af vores rådgivere gjorde meget ud af, at de var på kontoret til sent om aftenen hver dag. Og de talte gerne (lidt ekstra) højt om, hvor hårdt de har arbejdet, og hvor meget de har nået. Så alle kunne høre det.

Jeg tror dog ærlig talt, at Connie i virkeligheden har nået (mindst) lige så meget som rådgiverne.

Desværre var det de højttalende, der fik mest opmærksomhed og var med til at påvirke os andre til at gå senere hjem end almindelig arbejdstid. Og til at få lidt dårlig samvittighed, hvis vi havde brug for at gå en halv time tidligere en dag – eller gerne ville arbejde hjemme for at koncentrere os om en analyse.

Det, jeg vil sige med det, er, at den slags kultur ikke med til at bane vejen for livsbalance eller overskud til livet ved siden af arbejde.

Her er det som med alt andet: der er ikke én rigtig løsning.

Så det er helt fint at være sent på kontoret, hvis det giver mening og værdi for dig og/eller dine kolleger. Bare du har taget stilling til, om det er det, der er rigtigt for dig. Men hvis livsbalancen halter, og du ikke føler, du har tid til andre ting, du savner at have overskud til, så er det tid til at gøre noget anderledes.

Vær nysgerrig, og undersøg:

  • Hvilken kultur er der på din arbejdsplads?
  • Hvordan er du selv med til at påvirke den?
  • Hvad sætter dine chefer pris på?
  • Hvilken adfærd hos dine ansatte belønner eller værdsætter du, hvis du er chef?
  • Hvilke rammer har du skabt for dig selv, hvis du er selvstændig virksomhedsejer?
  • Hvordan vil du selv påvirke arbejdskulturen, så den understøtter et bæredygtigt arbejdsliv og din balance i livet?

Tag endelig spørgsmålene med til dit lederteam, en teambuildingdag eller drøft dem i fællesskab på et afdelingsmøde for at få alle til at bidrage til dialogen og udviklingen hos jer.

Vil du dykke mere ned i, hvordan du selv eller I i virksomheden skaber bedre arbejdsliv? Så læs de 9 anbefalinger fra Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv.

 

Find ud af, om dit mindset spænder ben for dig i forhold til at opnå livsbalance og et bæredygtigt arbejdsliv

 

Vi skal ikke kun kigge udad på, hvad de andre gør, hvordan kulturen er på arbejdspladserne, hvor effektive og produktive vi er, eller hvordan vi arbejder, planlægger eller prioriterer.

Vi skal også kigge indad i os selv. For endnu en af nøglerne til ligger i vores mindset. Det handler om bevidst og ubevidst frygt og overbevisninger om, hvordan vi tror, vi bør være.

Det er det, der får os til at strække os mere og give mere af os selv enten privat eller på arbejde, end vi har energi, overskud eller tid til. Det er her, det bliver tydeligt, at vi selv kan være den største forhindring i forhold til at opnå den livsbalance, vi længes efter.

Det handler om at få bevidsthed om din adfærd og dine prioriteter er i harmoni med dine værdier og præferencer i livet.

Igennem de mange år som selvstændig har jeg haft fornøjelsen af at hjælpe mange med at skabe et godt arbejdsliv. Mange af dem har et højt præstationsniveau og stiller høje krav både til sig selv og arbejdet. Derfor leverer de gerne 120% eller 180% på arbejde, fordi de bliver grebet af opgaven eller kan se, hvordan man også lige kunne forbedre noget, finpudse en rapport lidt ekstra, gennemgå dataene 5 gange i stedet for 4.

Det er jo fantastisk at blive opslugt og passioneret af sit arbejde. Det er jeg selv en stor fortaler for, fordi flow-tilstanden er en energi-giver. Bliv endelig ved med det, hvis det giver dig energi, og du stadig har tid til det andet, der er vigtigt at nå.

Men hvis du ofte giver dig lidt ekstra, og du bliver træt, udmattet og føler dig bagud, så sæt gerne tid til at reflektere over, hvorfor du leverer mere end de 100%?

Det kan du gøre på flere måder. Her er et par af dem:

 

1. Spænder din (ubevidste) frygt spænder ben for din livsbalance

 

Har du en tendens til at give mere, end du burde, enten på arbejde eller i privatlivet?

Måske frygter du indimellem, at nogen finder ud af, at du ikke er nær så dygtig, som du føler, at du burde være?

Eller er du bange for at virke sjusket eller ligeglad med andre, hvis du ikke hjælper (mere) til

Det er mindst lige så vigtigt at kigge på det, der sker mentalt indeni os hver især som at få styr på de ydre rammer og prioriteringer.

Måske er du allerede bekendt med din frygt.

Måske har du aldrig tænkt over det.

Det kan du finde ud af ved at spørge dig selv om, hvorfor du strækker dig selv eller leverer mere end 100% nogle steder i dit liv.

Jeg peger ikke fingre ad nogen her. For jeg har selv haft årelang erfaring med at være perfektionistisk, arbejde for meget og please andre. Og det tog mig lang tid at finde ud af, hvordan jeg fik ændret mit mindset og skruet ned for frygten for, hvad …

  • der ville ske, hvis jeg ikke gjorde alt ‘godt nok’ på arbejdet.
  • der ville ske, hvis jeg lavede en stor eller lille-bitte-mikroskopisk fejl.
  • andre ville tænke, hvis jeg gjorde noget andet, end det, jeg troede, de forventede af mig.

Så jeg ved, hvordan det kan føles at være bange for ikke at gøre det godt nok.
Det, der kan spænde ben for os balancen i livet, handler blandt andet om graden af ansvarlighed, kontrol og perfektionisme. Det kan også være et veludviklet pleaser-gen, der får os til at gøre mere, sige ja til mere, end vi kan nå, arbejde for længe med hver opgave eller tage ansvar for ting, der egentlig ikke er vores.

Enten for andres skyld eller for at bekræfte os selv i, at vi er gode nok.

Det kan være med til at få dig til at strække dig mere, end du har overskud til. Uanset om det er at arbejde mere, bekymre dig mere, give mere eller gøre mere for andre. Og det kan i sidste ende gå ud over livsbalancen.

Du kan enten arbejde med på egen hånd eller få hjælp af en psykolog, terapeut, coach eller anden form for professionel, der kan hjælpe dig med at gennemskue dig selv og vende det, der spænder ben for dig til en styrkeposition.

 

2. Giv dine arbejdsrutiner (og -vaner) et servicetjek

 

Jeg har talt med mange, der giver sig selv 120 % eller 180 % på arbejdspladsen i stedet for at holde sig til de 100%. Og ja, det kommer vi nok allesammen til ind imellem. Spørgsmålet er bare, om det er undtagelsen fra reglen – eller det almindelige niveau for alt i dit liv?

Jeg ved godt, at det kan være svært at se, hvornår man har givet nok, og hvor man må sige nej eller sætte en grænse overfor andre. Og det kan være meget forskelligt, hvad der er ok for dig, din kollega, chef, din mand eller samarbejdspartner.

Og hvis vi ikke hviler i os selv og har tillid til, at vi selv kan vurdere, hvornår nok er nok, så kommer mange til at give alt det, de kan, både på arbejde og i privatlivet. Når det er hverdagen, bliver energien hurtigt drænet og overskuddet forsvinder.

Som jeg ser på det, handler det grundlæggende om at kunne trække en streg i sandet for en opgave og sige: nu har jeg gjort det, så godt jeg kunne med de ressourcer og den tid, jeg havde til rådighed. I stedet for at give 150% i 49 ud af 50 tilfælde.

“Mener du så, at jeg ikke skal lave mit arbejde ordentligt?”, tænker du måske.

Nej, overhovedet ikke.

For vi kan nemt blive enige om, at ingen gider opereres af en kirurg, der ikke er grundig og gør sit arbejde godt nok. Ingeniøren skal også lave beregningerne af konstruktionen korrekt. Og tekstforfatteren skal levere en fejlfri, velskrevet tekst.

Vi skal alle sammen gøre vores arbejde ordentligt.

Men der er også stor forskel på det og på at blive ved med at perfektionere og ikke kunne fornemme, hvornår nok er nok. Rigtigt mange opgave kan næsten altid laves lidt bedre. Eller blive løst på en anden måde, end du eller jeg ville løse dem.

Det betyder dog ikke, at vi skal blive ved med at forfine og finpudse dem.

Så hvis du er presset (eller gerne vil undgå at blive det), så gå dine arbejdsrutiner igennem i sømmene og se, om du måske har en tendens til at bruge for meget tid til at overveje, forbedre, finpudse eller bekymre dig om opgaverne. Eller måske bruger du mere energi på at hjælpe og være der for andre, end for dig selv?

Det er trods alt kun et arbejde.
Der er ikke nogen, der har købt din sjæl.

 

Det kræver mod, vilje og benhård prioritering at opnå livsbalance og et bæredygtigt arbejdsliv

 

Når du zoomer ud og ser på dit liv fra helikopterperspektivet, bliver det lettere at prioritere det, der er vigtigst for dig. Det kræver mod og vilje at vælge ting fra og prioritere energi og tid på det, der er i harmoni med dine værdier, men det er et vigtigt skridt på vejen til at få livsbalance med overskud til det, der giver mening og værdi i din dagligdag.

En central del af et liv i balance er det bæredygtige arbejdsliv, hvor du trives og har overskud til at løse dine opgaver – og til resten af livet uden for arbejdstid. Når det kommer til arbejdslivet handler det især om (men er ikke begrænset til) at …

  • kravene til opgaveløsningen skal matche din indflydelse og ressourcer
  • give arbejdsrutinerne og -vanerne et servicetjek, så du prioriterer de vigtigste og mest værdifulde opgaver uden at give dig 120% eller 180% hver gang
  • styrke dit mindset og blive bevidst om, hvordan frygt, overbevisninger og tanker kan få dig til at strække dig selv mere, end du har overskud til
  • geare kulturen på arbejdspladsen til, at der også er andet i livet end arbejde.

Overvejer du at få hjælp til at finde vejen til livsbalance og et bæredygtigt arbejdsliv? Så er du altid velkommen til at få en afklarende snak over telefonen. Du kan læse mere om, hvordan jeg arbejder, og hvad jeg kan hjælpe dig med i de personlige sparringsforløb for selvstændige. Skal vi tage en snak om et forløb, så book tid til en afklaringssamtale direkte i kalenderen her.

Fordi livet er for kort til et arbejdsliv, du ikke trives i.

Kærlig hilsen

3 enkle tips der reducerer stress

3 enkle tips der reducerer stress

Her får du 3 enkle tips, der kan hjælpe dig med at reducere stress i hverdagen som selvstændig virksomhedsejer. 

1. Lær at sige nej

Den er svær. Det ved jeg godt. Men du gør dig selv og andre en tjeneste ved at overveje ,om det virkeligt er dig, der skal tage den opgave, der afbryder dit arbejdsflow. Eller om du gør det for at aflaste eller hjælpe en anden? Det er skønt at møde hjælpsomme mennesker, men hvis din hjælpsomhed eller høje performanceniveau ender med at gøre dig stresset, så er det ikke en gave for virksomheden, kunderne, dig eller dem, du holder af.

Så pas på dig selv – og øv dig i at sige nej til det mindre vigtige og hold fokus på de vigtigste opgaver i stedet for at strække dig over alt for meget.

2. Få nogen til at hjælpe dig med at prioritere og fravælge opgaver

Det gælder især når to-do-listen er blevet for lang. Det er ikke fordi, du er ineffektiv eller uproduktiv, at listen vokser , men fordi der kommer flere opgaver til dig, end du kan nå at løse alene indenfor rimelig arbejdstid. Så lad være med at slå dig selv i hovedet, men ræk hånden ud og få hjælp.

Hvis du er selvstændig, kan det være alle ideerne, der bomber din planlægning, og det kan være svært at få overblikket imellem de mange opgaver, du skal varetage. Så få en professionel til at hjælpe dig med at styre, planlægge og udvikle din virksomhed, så du ikke skal stå med det hele selv.

Hvis du er ansat, så tag din lange liste, sæt tidsestimater på hver opgave og gennemgå dem med din chef – og få vedkommende til at hjælpe med prioriteringen. Så er I også begge bekendt med arbejdsmængden, der lander på dit bord.

3. Øv dig i at monotaske

Kun 2 % af vi mennesker kan multitaske uden det påvirker vores effektivitet, fokus, tidsforbrug på opgaverne eller resultatet af vores arbejde, viser en undersøgelse fra Utah University og Standford University.

Når vi multitasker, udfører vi ganske enkelt ikke hver opgave lige godt.

Monotasking handler om kun at beskæftige sig med én ting ad gangen, og min erfaring er, at det opnås bedst med grundig ugentlig planlægning. Sæt faste tidsrum af til hver enkelt opgave (fx 1 time til at svare på mails, hvis du har en fyldt indbakke. 4 timer til at skrive et blogindlæg eller nyhedsbrev. ½ time til forberedelse til et møde. Osv.).

Bonus ved monotasking: det giver hjernen ro og overblik – og gør dig mindre stresset. Så hold fokus på én opgave ad gangen og hold dig fra at tjekke emails, acceptere forstyrrelser fra ideer, mailen, mobilen, sociale medier eller skifte til mellem flere opgaver.

* * * * *

Jeg vil altid anbefale at starte med at bruge et af tippene i stedet for at kaste dig ud i det hele på en gang. Så beslut dig for, hvilket tip der giver mest værdi for dig at begynde med. God fornøjelse.

Kærlig hilsen
Anne Pernille

Derfor skal du lave årsplaner som selvstændig (+ to gaver, der gør det lettere at lykkes med dine drømme som selvstændig)

Derfor skal du lave årsplaner som selvstændig (+ to gaver, der gør det lettere at lykkes med dine drømme som selvstændig)

Planlægning af drømmene er ofte lidt af en udfordring. Når jeg taler med selvstændige omkring deres mål og retning for virksomheden, oplever jeg, at de deler sig i to grupper:

  1. Enten har de så mange mål, at de har svært ved at finde ud af, hvad de skal fokusere på
  2. Eller de har svært ved at finde ud af, hvad deres mål overhovedet er. Og når jeg spørger dem, hvad de gerne vil, kommer der ikke noget. De bliver bare helt stille.

Heldigvis er løsningen til begge udfordringer den samme:

Du skal lave en soleklar plan for, hvor du er på vej hen for at kunne afgøre hvilke(t) mål, du skal fokusere på de næste måneder.

Det gør jeg også selv hvert halve år for at holde mig selv og min virksomhed på sporet.

 

Derfor er det ikke nok kun at gøre det en gang om året

Rigtigt mange selvstændige bruger tid på at lægge planer for deres drømme i december eller januar.

Men ofte ender drømmene bare med at samle støv i en skuffe, indtil det nye år igen banker på døren.

Det er brandærgerligt for intentionerne om at få flere kunder, skabe et nyt produkt, få din freebie på plads eller arbejde mindre og nyde livet mere, kommer jo fra et stærkt ønske om forandring.

Det er også en af grundene til, at jeg selv laver et tjek-ind hvert halve år.

Jeg kalder det for en sommer- og nytårskur og den holder jeg også for selvstændige her >

Når jeg holder min sommer- og nytårskur, tager jeg en pause fra den hektiske hverdag og bruger en dag på at se min virksomhed og mit liv som selvstændig ovenfra.

På den måde undgår jeg at tiden bare ræser afsted, mens jeg halser bagefter for at prøve at følge med – uden at få gjort særligt meget ved det, jeg virkeligt brænder for at ændre og realisere i mit liv som selvstændig.

Det vil jeg også anbefale dig at gøre.

For når du investerer tid på visioner og planlægning bliver det nemlig dig, der styrer din virksomheds udvikling – og ikke virksomheden og dine kunder, der styrer dig og dit arbejdsliv.

Det er en af de helt centrale elementer til at få det gode liv som selvstændig. Og det starter som sagt med at sætte tid af til at sætte mål og finde ud af, hvor du egentlig er på vej hen, og hvad du vil prioritere det næste år.

_______

“Drømme der får en deadline bliver til mål.
Mål der bliver brudt op i trin bliver til planer.
Planer der understøttes af handling
får dine drømme til at lykkes.”

_______

Start med at visualisere dit bedste år

For at hjælpe dig har jeg lavet en guidet visualisering “Mit Bedste År” (16 min. lydfil), som er den bedste måde at skabe overblik over, hvad der er den rigtige vej og retning for dig og din virksomhed de næste år.

Du får adgang til gaven for 0,- kr. lige her:

 

Men hvordan gør du så?

Lad mig fortælle dig, hvordan jeg selv holder mit halvårs-tjek-ind, som jeg kalder for en nytårskur og en sommerkur for min virksomhed.

Jeg plejer at sige, at det er den eneste kur, min virksomhed (og mit liv som selvstændig) bliver rigtig fed af.

Jeg gør det til en dag fyldt med selvforkælelse og sætter en hel dag af i arbejdstiden til at reflektere over det sidste halvår, der er gået. Det er derfor, jeg altid ser frem til den dag med glæde.

Jeg sørger for at det bliver hyggeligt med alt fra lækker kaffe og kage til en god frokost.

  • Mobilen er sat på lydløs.
  • Computeren er slukket.
  • Jeg bruger KUN papir og en kuglepen.

For der sker noget fedt, når vi skriver i hånden og har kontakt med de ord og drømme, der flyder ud af pennen og ned på papiret.

Og så sørger jeg for altid, altid, altid at være i hyggelige omgivelser, der inspirerer mig til at fokusere på det, der gør mig glad og giver mening for mit liv som selvstændig.

Sådan så det ud i sommer, da jeg sad på vores terrasse i Aarhus og lagde planer for resten af året: 

Når jeg laver mit halv-års-tjekind, undersøger jeg alle hjørner af mit arbejdsliv for at sikre mig, at jeg er på rette spor og bruger tid på det, der gør mig glad og giver mening for mig.

Jeg evaluerer de planer, jeg lagde i starten af året, for at skabe mit bedste år nogensinde. Jeg tjekker ind med min passion og min vision af det gode liv som selvstændig.

Og så svarer jeg på en lang række spørgsmål, der skaber hele fundamentet for mine planer fremad og for, at mit liv som selvstændig er i tråd med mine drømme.

Det er den proces, jeg guider selvstændige igennem på workshoppen: Skab dit bedste år nogensinde som selvstændig. 

* * * * *

 

Sæt kun mål, der føles rigtige for DIG

Husk på, at det er din virksomhed, så du skal hellere finde ind til, hvad DU vil i stedet for hovedkulds at springe ud i at gøre det, andre gør.

Lad være med at lytte (for meget) til andres råd om, hvad du burde og skulle. Især hvis de ikke har erfaring med din type virksomhed, din kundetype og kan give råd i forhold til, hvordan DU vil drive din virksomhed.

Det, der virker for andre, er ikke nødvendigvis det rigtige for dig.

Derfor inviterer jeg dig til at slukke for tanken om, hvad andre vil tænke om dig og dine valg, og skabe en vision for din virksomhed og dit arbejdsliv, der føles rigtig for DIG. Sæt både store og små mål der er i overensstemmelse med DIN drøm om livet som selvstændig.

 

Sådan kickstarter du dit bedste år 

Hent gaven med den guidede visualisering, som hedder “mit bedste år”. Den hjælper dig, der er selvstændig, med at finde ud af, hvordan du skaber dit bedste år, og får taget de rigtige beslutninger for dit arbejdsliv og din virksomhed.


Vil du forkæle dig selv og blive guidet til at skabe dit bedste år nogensinde sammen med andre selvstændige?

  • Savner du tid til at dykke ned i dine planer og drømme for din virksomhed?
  • Vil du ha’ adgang til personlig, professionel sparring på dine planer og ideer, så du lettere lykkes med det hele?

Så kan du også tilmelde dig forspringslisten (helt uforpligtende), så du bliver blandt de første, der får besked, når jeg åbner for de få pladser på næste udgave af workshoppen: “Skab dit bedste nogensinde som selvstændig” her:

Jeg hepper på, at du får ført dine drømme ud i livet som selvstændig og gør det, der skal til, for at du får dit bedste år nogensinde. 

Det fortjener du.

Kærlig hilsen
Anne Pernille

Vil du lykkes med flere af dine drømme og planer som selvstændig?

Lige nu forærer jeg dig mini-onlinekurset Fra Drøm Til 'Done', som indeholder de 6 trin fra Forretningsflowmetoden. Det hjælper selvstændige som dig med at lykkes lettere med deres ideer og planer for virksomheden. Du bliver samtidigt tilmeldt inspirationsmailen for selvstændige.

Få adgang til onlinekurset her:

Minikurset er nu på vej til din indbakke. Glæd dig!