9 overraskende årsager til, at du bliver stresset

9 overraskende årsager til, at du bliver stresset

Jeg ville ønske, det ikke var nødvendigt at tale om.

Men stress er den største udfordring på det danske arbejdsmarked i 2017, læste jeg i en artikel fra Ugebrevet A4. Hvad gør vi ved det for at vende udviklingen?

Et elementært skridt på vejen er at forstå, hvad der gør os stressede. For det er den forebyggende indsats, der kan bane vejen for at færre bliver syge. I interviewet fremhæver psykologen, Eva Hertz, at de to hovedårsager til stress er (for) høj arbejdsmoral og dårlig ledelse.

Vi har efterhånden hørt mange gange. Den mentale nedslidning af danskerne på arbejdsmarkedet på grund af stress og stress-relaterede lidelser (angst, depression, m.m.) koster statskassen millarder hvert år.

Vidste du også at…

  • stresstilfælde og stressrelaterede lidelser i Danmark er steget med 50 % på kun 10 år.
    (Jeg tænker bekymret: bliver det værre i de kommende år? Og hvad skal der til for at vende udviklingen?)
  • flere og flere virksomheder bruger ‘robusthed’ i jobannoncer som en efterspurgt kvalitet. (MEN … Robust arbejdskraft betyder ikke, at de kan holde til hvad som helst. Selv ”de robuste” få stress, angst og depression, siger Eva Hertz.)
  • En undersøgelse peger på, at man har 25% øget risiko for hjertetilfælde, hvis man har været udsat for dårlig ledelse.
  • Hver 6. dødsfald herhjemme er relateret til stress

(Kilde: ugebrevet A4)

I Eva Hertz fremhæver, at det er “besparelser, målstyring og konstante forandringer og omorganiseringer, som, hvis de kombineres med dårlig ledelse, har tvunget danske lønmodtagere mentalt i knæ, så vi i dag står med et enormt og livstruende stressproblem.”

Derfor er det nødvendigt, at det kommer endnu højere på dagsordenen.

Det gør mig glad hver gang, jeg hører om endnu en virksomhed, der arrangerer stresshåndteringskurser for medarbejderstaben. Eller tilbyder et personligt forløb hos en coach til de ansatte, der aktivt vil gøre noget for at undgå stress.

For det giver de ansatte redskaber på hånden til at håndtere det, der forårsager stress. Og det har de brug for som arbejdslivet ser ud i dag.

Det er et stort skridt fremad, at mange virksomheder tager aktive valg for at undgå flere stress-sygemeldinger.

Men der skal mere til …

I mange virksomheder er stresshåndteringsredskaber til de ansatte desværre kun symptombehandling. Men hvis indsatsen kun fokuseres på at give medarbejderne redskaber til at håndtere stress uden at ændre på øvrige stress-faktorer, så ændrer man ikke på udfaldet.

De vil stadigt blive stressede.

Og syge.

Det simple eksempel

Hvis man har hovedpine på grund af dehydrering (mangel på vand), og giver hovedpinepiller for at få symptomet til at gå væk – uden at drikke mere vand – så forsvinder hovedpinen.

Men kun midlertidigt. 

Hovedpinen vil ret sandsynligt vende tilbage, når virkningen af pillen aftager, fordi det kun er symptombehandling af smerten. Hvis man ikke samtidigt behandler årsagen – og giver vand – vil problemet og symptomet blive ved med at vende tilbage (og sandsynligvis forværres).

Og det er det samme med stresskurser til medarbejderne. Det er ofte kun symptombehandling.

Der er brug for mere end bare ‘hovedpinepiller’ i virksomhederne

Der er også brug for årsagsbehandling i virksomhedens ledelse, kultur og politik sammen med stress-kurserne. Og det hører jeg desværre sjældent om, når mine klienter og mentees fortæller om stresskurserne.

Stress opstår sjældent kun på grund af medarbejderne selv (jo, der er oftest en anden udslagsgivende grund til stress!).

Sagt med andre ord:

Vi må sætte aktivt ind overfor det, der stresser.

Ikke kun at de ansatte kan håndtere det.

Ellers tror jeg ikke på, vi får vendt udviklingen i antal stress-tilfælde i Danmark i de kommende år.

(Og det vil være brandærgerligt for Danmark, for virksomhederne og for danskerne. Det er en alt for dyr pris at betale.)

De 9 typiske årsager til at man bliver stresset

Her er de årsager, jeg typisk hører fra mine klienter, omkring hvad deres stress-symptomer kommer af (tilfældig rækkefølge):

  1. ikke-anerkendende kommunikation 
  2. mobning på arbejdspladsen
  3. utilregnelig adfærd fra ledelsen
  4. dårlig ledelsesstil
  5. mangelfulde opgavebeskrivelse 
  6. manglende succeskriterier eller kendskab til krav til jobbet eller opgaveløsning
  7. stort ansvar og (næsten) nul indflydelse på deadlines, arbejdsmængde, osv.
  8. uhensigtsmæssig mødepolitik (eller mangel på samme).

Men det er ikke kun hos virksomheden, vi skal kigge for at finde årsagen til stress.

I mange tilfælde hører jeg også ofte, at det er kombineret med medarbejderens høje arbejdsmoral, som Eva Hertz også peger på.

Så det bliver den 9. årsag på listen.

Det kan være høj grad af ansvarlighed og højt præstationsniveau, som mange medarbejdere lægger en ære i. Og det er til stor gavn for virksomhederne, selvfølgelig.

Men det er også den ubevidste eller usagte frygt for ikke at gøre det godt nok på arbejde. Eller at man har svært ved at sige nej til opgaver eller er bange for at blive fyret.

Tilsammen resulterer det i, at mange lægger sig ekstra meget i selen og strækker sig til det yderste hele tiden. De gør deres bedste og klør på for at nå alle opgaverne.

Men for alt mange af dem er det bare ikke et spørgsmål om, at der er travle perioder og normale perioder.

Der er a-l-t-i-d travlt.

(Forestil dig bare en produktionsmaskine, der aldrig stod stille. Den vil også brænde sammen en dag. Eller dele af den vil gå i stykker og skulle udskiftes eller repareres. Og læg så til det scenarie, at vi ikke kan sammenligne mennesker på arbejdspladsen med maskiner, som bare kan skiftes ud, når de er brugt op.)

Derfor er kombinationen af dårlig ledelse, arbejdskulturen og uhensigtsmæssig mødepolitik sammen med den høje arbejdsmoral (som vi jo gerne vil beholde) en giftig cocktail. Og der er brug for at arbejde med begge sider af sagen med lige meget fokus på symptombehandling såvel som årsagsbehandling.

Hvordan kan vi gøre arbejdslivet mindre stressende?

Jeg har selv været langtidssygemeldt med stress. Du kan læse min personlige historie om, hvordan jeg kom videre efter stress, i artiklen der blev bragt i Femina her. Og alligevel bliver jeg ofte chokeret over at høre, hvad nogle af de ansatte – både ledere og medarbejdere – fortæller om deres arbejdsliv.

De fortæller mig f.eks.:

“Jeg har back-to-back møder hele dagen det meste af ugen, så jeg må ofte lave mine opgaver inden kl 8, efter 16 og i weekenden for at nå det.” (Medarbejder)

“Jeg har kun omkring 4 separate timer om ugen i arbejdstiden til at udføre mit arbejde, fordi der er så mange møder.” (Medarbejder)

“Jeg har arbejdet der i mindre end 3 måneder og har allerede brystsmerter, søvnproblemer, ondt i maven af frygt for, jeg ikke gør det godt nok. Jeg ved ikke, hvad min leder forventer af mig, eller hvad der skal til for at vise, jeg er god nok.” (Medarbejder)

“Jeg bliver afbrudt hele tiden, så jeg aldrig kan få færdiggjort mine opgaver i arbejdstiden. Og det gør mig desværre irritabel og kort for hovedet overfor mine medarbejdere. Jeg har ikke lyst til at være sådan, men jeg er presset hele tiden fra alle sider i organisationen. Og jeg kan ikke lide mig selv, når jeg er sådan.” (Leder)

Det er både ledere og medarbejdere, der bliver pressede og stressede. Især lederne på mellemniveauerne, kan føle sig som en lus mellem 2 negle og skal sørge for at teamet leverer. Samtidigt skal de leve op til mål sat fra den øverste ledelse – uden at have egentlig indflydelse på målene.

Så jeg er fuldt ud enig med Eva Hertz. 2 af de centrale årsager til mange stresstilfælde skyldes en blanding af høj arbejdsmoral og dårlig ledelse. Men der er også en faktor der hedder uhensigtsmæssig arbejdskultur.

Det kan vi gøre

Vi kan gøre arbejdslivet mindre stressende ved at skabe arbejdspladser og virksomheder, hvor ansatte ikke skal være under pres hele tiden.

Hvor der er sundere arbejdsrutiner, og vi ikke multitasker altid.

Hvor vi arbejder aktivt med planlægning kombineret med sundere virksomhedskultur, bedre ledelse og virksomhedspolitik for fx mødekultur.

Kærlig hilsen

Anne Pernille

Om hunde-høm-høm-paradokset og hvordan du slipper af med de negative tanker

Om hunde-høm-høm-paradokset og hvordan du slipper af med de negative tanker

Der er både dårligt nyt og godt nyt i dag.

Så lad mig starte med det dårlige.

Vores hjerner er ikke bygget til at gøre os glade eller tænke positive tanker – selvom vi ville ønske det

Hjernen er i stedet udviklet til at sikre overlevelse, hvilket vi selvfølgelig er glade for, meeen….

Vi har i høj grad den samme hjerne som vores forfædre for mange tusinde år siden. En hjerne, der hjælper os med at identificere trusler tids nok til, at vi kan gøre noget ved dem. Vi er med andre ord dygtige til at finde trusler, problemer eller udfordringer og er dygtig til at finde dem.

Så den leder hele efter tiden det, der kan komme til at ske, som du skal overkomme eller overvinde. På den måde bliver du sat i stand til at klare den næste udfordring (og den næste og den næste). Uanset om du så har brug for overlevelse eller ej i dag. For samfundet i dag byder på ingen måde på lige så mange livstruende elementer, som vi var udsat for for tusinder af år siden.

Det betyder, at du kommer til at opleve mange (unødvendige) negative følelser, hvis du blindt følger din forældede ‘overlevelseshjernes’ automat-reaktioner.

Derfor får det os til fokusere mere på negative ting

Det betyder også, at den gemmer de kemiske signalstoffer, som får dit humør til at stige (dopamin, serotonin og oxytocin) til de situationer, hvor du har brug for at overleve. Og den frigør dem kun i korte intervaller, som desværre hurtigt nedbrydes. (Ja, æv!) 

I stedet bliver vi mere udsat for forskellige niveauer af stress-hormonet cortisol. Og de mindre positive følelser, der kommer af stress-hormonet, er der for at hjælpe os med at overleve (også selvom der ikke er livsfarlig fare på færde).

Det kan for eksempel være, du overvejer at starte et nyt forretningskoncept eller vil sige dit job op og starte din egen virksomhed.

Her oplever mange, at stress-hormonet advarer dig om en potentiel udfordring, du kommer til at møde på din vej til at lykkes med det, du gerne vil. Det får dig med andre ord til at undgå at gå ind i det felt, hvor der er risiko for at du vil opleve den fare, som din hjerne tror, du vil møde.

Enten ender hjernens automattanker med at holde dig fra at tage det skridt, du gerne vil – fordi den vurderer at der er fare for dit liv, dit velbefindende, osv (Selvom der egentligt ikke er det).

Eller også vælger du at overvinde frygten og gør det alligevel. I så fald vil det ofte ende med, at du oplever en udledning af de kemiske glædes-stoffer i kroppen, så du får det godt og bliver glad. Det er en form for kortvarig rus over at være overkommet noget farligt. 

Men så snart det er sket, finder hjernen den næste udfordring. For det er det, hjernen gør. Den beskæftiger sig mere med at sikre, at du ikke går ud i noget, der er farligt for dig. Og det får de mange mennesker til at sidde fast i deres komfortzone og slå sig selv i hovedet over, at de ikke gør det, de gerne vil.

Resultatet er ofte, at du så også oplever mange negative tanker som følge af dit (fra)valg.

Men sådan behøver det ikke være.

Hunde-hømhøm-paradokset

Lad os tage eksemplet med Hunde-høm-høm-paradokset.

For nogle årtier siden (da jeg var teenager med lilla mascara og oversize Ball-trøjer i 80’erne), var det ikke unormalt at der lå hundeefterladenskaber på græsplæner, i parken og på villavejene.

Dengang var det ikke normen at samle op efter lille Fido, når han havde forrettet sig på naturens vegne. Først nogle år senere blev vi i bredere forstand fokuserede på, at hundenes efterladenskaber skulle fjernes, hver gang man luftede dem.

(Og ja, det pyntede da på vores hyggelige villaveje, når man ikke hver 10. meter risikerede at træde i … sådan en.)

Problemet var løst.

Men blev folk gladere af det?

Nej.

Folk bemærker det nærmest ikke. Men mange bemærker ofte, hvis der en sjælden gang skulle være sket et uheld, og lille Fido’s signatur er blevet efterladt – midt på fortovet. Nogle bliver endda rigtigt irriterede eller vrede over det.

Så det negative signalsystem fungerer i bedste velgående og rangerer på en eller anden måde højere end det positive, der gør os glade. Vi fokuserer bare automatisk på det negative: ‘Det, der kunne ske, hvis…”

Her er den gode nyhed:

Heldigvis er der en enkel måde til, at du kan omkode den naturlige negativitet

Det handler ganske enkelt om at omprogrammer og opbygge et positivt kredsløb i hjernen i stedet.

Og ja, det er ligesom at lære at køre på cykel eller træne til et 5 km løb: ved at træne på den rigtige måde.

Men det tager ikke timer og timer i et fitness center.

Faktisk kan du gøre det på 3 x 1 minut om dagen.

Øvelsen går ud på, at du skal bruge 1 minut på at lede efter positive ting 3 gange om dagen i 28 dage. For det tager 21-28 dage at skabe en ny vane. Til gengæld tager det flere måneder at lagre ting på rygraden, så vi gør det automatisk – så hav tålmodighed med dig selv.

Den enkle lillebitte øvelse træner din hjerne til at finde de positive, opmuntrende ting ligesom den allerede er naturligt trænet til at finde de negative.

3 x 1 minut om dagen. Det er da til at overskue, ik?

Rigtig god fornøjelse.

Er du bange for at blive en fiasko? Det var jeg – læs mit tip til dig her

Er du bange for at blive en fiasko? Det var jeg – læs mit tip til dig her

Stopper frygten for fiasko også dig ind imellem?

Jeg talte med en af mine kunder i går om, hvorfor vi ikke bare springer ud i det, vi gerne vil. Hun fortalte, hvordan de tilbagevendende tanker forhindrer hende i at komme videre. Frygten for at fejle eller at ideen bliver en fiasko.

For hvad skal man så gøre, når man har satset – og ikke er lykkedes med det?

Kender du det?

Og den frygt for, hvordan det kan udvikle sig negativt, kan få os til at lade være med at gøre noget overhovedet.

Sådan har jeg også haft det. Og jeg ved, hvordan det føles at sidde fast der. Det er så frustrerende.

 

Men der er noget, der er værre end fiasko…

Jeg har dog også fundet ud af, at det er værre at gøre ingenting end at risikere at fejle eller blive en fiasko.

Da jeg tog min coach-uddannelse i 2012, blev jeg på en af undervisningsdagene meget påvirket af noget, vores underviser talte om.

Jeg kunne mærke, hvor vigtigt det var for mig at rykke på min drøm om at starte min egen coachingvirksomhed.

Men det føltes så farligt for mig at springe derud på dybt vand, hvor jeg ikke vidste, om jeg kunne bunde. Om jeg havde det, der skulle til for at lykkes. Derude hvor man ikke ved, om man kan finde ud af det. Om det vil lykkes. Om folk vil ryste på hovedet af én.

Så jeg sad der på stolen (med tårer i øjnene). Vores underviser kiggede på mig og sagde:

“Det værste du kan gøre, er ikke at gøre noget. For så har du selv sikret dig, at du aldrig lykkes. Og det er jo netop den fiasko, du frygter.”

Det tager vist ikke skade af at blive gentaget:

Du har nemlig sikret din personlige fiasko, hvis du ikke går efter det, der er vigtigt og værdifuldt for DIG.

Og ja, det er en kærlig, støttende opsang til dig og dine drømme.

 

Så hvis du ikke begynder at gøre noget (tage det første, andet eller tredje skridt) for at udleve din drøm, så har du allerede – helt på egen hånd – sikret din fiasko. For når du ikke begynder at gøre noget, sker der aldrig noget. Du får ikke engang muligheden for at se det lykkes.

Kan du følge mig?

Personligt bryder jeg mig ikke om den tanke, at jeg selv er skyld i min fiasko. Derfor giver det mig energi til at prøve. Til at forsøge. Til at gøre noget.

For hellere det end selv at dømme mig ude på forhånd.

Hvad er det (virkeligt!) værste, der kan ske?

Vil du udleve din drøm og få muligheden for at lykkes?

Så er der to vigtige tilgange, du skal tage til dig.

Du må acceptere, at du skal TURDE indholde disse to modsatte sider for at opnå det, du drømmer om, i dit liv:

  1. Du skal kunne være ok med at gå efter, have og vise dine succeser!
  2. Du skal turde løbe risikoen for at det bliver en fiasko!

Hvis du ikke TØR få succes eller være en fiasko til tider, så er det netop den frygt (som også kaldes en skyggeside – læs mere om det her), der holder dig fra at opnå det, du drømmer om. 

Det her trick hjalp mig

Jeg kender udfordringen fra mig selv.

Derfor tog jeg for mange år siden en stærk læresætning til mig:

“If you wan’t to double your succes, triple your failures”
(citat: ukendt)

For det er såre enkelt:
Succesen og din drøm opnår du ikke uden (risikoen for) fiaskoer.

Den første computer virkede sikkert heller ikke.

Den første udgave af telefonen var sikkert ikke fejlfri.

De første mange forsøg på at flyve var uden tvivl fulde af fejl. (Det kan du søge på nettet og se beviser på)

Men de fortsatte, fordi de ville opnå noget, de synes var vigtigt. Det samme vil jeg råde dig til. I stedet for at være bange for at du fejler, så tænk på det som muligheden for at lære og blive bedre. Måske er det midt i dine fejl og fiaskoer, at du finder det, du ledte efter.

For mig blev det meget lettere at acceptere fiaskoerne, når jeg huskede mig selv på, at der i mange tilfælde skal flere fiaskoer til at få en succes.

Gør fiaskoen ufarlig

For at gøre fiaskoen mindre farlig, har du sikkert brug for lidt inspiration.

En fiasko er:

  • bare et andet ord for et forsøg, der ikke lykkedes (helt)
  • dit bevis på, at du gjort noget, der ikke er simpelt og nemt (for dig)
  • en mulighed for at lære noget nyt (så bliver livet aldrig kedeligt)
  • dit stikord til at prøve IGEN. Lær af det, du har gjort. Hvad kan du gøre anderledes? Bedre? Eller fintune?

Der var jo heller ingen af os (eller ihvertfald ingen, jeg har hørt om), der kunne køre på cykel første gang, vi blev sat på sædet med de to smalle hjul under os.

Vi måtte have hjælp.
En støttepind i bagagebæret.
En hånd i ryggen og på skulderen.
Og vi faldt. Kørte ind i en kantsten. Eller kunne ikke bremse. Eller dreje.
Og sådan var det de første mange gange.

Det var fiasko på fiasko på fiasko. Indtil vi lykkedes.

Eller hvis du vil skifte terminologi og bakke dig selv op:

Forsøg på forsøg på forsøg. Indtil vi kunne køre på den cykel.

Og sh*t, hvor har jeg da slået knæet, håndfladen og albuen mange gange, fordi jeg ikke var verdensmester i at køre på cykel. Men det stoppede mig da ikke.

Så hvorfor lade det stoppe dig i dag?

Kopiér det til dit arbejdsliv.
Det, du savner, længes efter eller drømmer om.

 

Sådan kommer du igang nu

Spørg dig selv:

Hvad vil du gøre idag for at give dig selv chancen for at lykkes med det,
du drømmer om eller brænder for i dit liv?

Hele pointen er, at vores tanker og indre dialog med os selv er vores stærkeste våben – både til at sende os helt ned i kulkælderen og til at bygge os op til groundede, balancerede mennesker, der hviler i, støtter og tror på os selv.

For du vælger selv, om du vil bruge mest energi på at frygte, det ikke lykkes – eller på at forsøge på at få det til at lykkes.

Det er også det, jeg hjælper dig med: at lykkes med det, der er svært for dig skridt for skridt.

Derfor er den indre lykke vigtig for dig

Derfor er den indre lykke vigtig for dig

DEN INDRE LYKKE – En succes vi alt for sjældent hører om.

Vi bliver bombarderet af historier om de mange ‘succesfulde mennesker’ og de store (materielle) succeser. Og vi labber dem i os. Det er lige meget, om vi ligger i hængekøjen med Alt For Damerne, ser tv-interviews i sofaen eller læser i avisen med morgenkaffen. De er der alle steder. Men hvad med den ene vigtige succes, som de fleste af os nok vil have størst glæde af at tænke tilbage på, når vi sidder som 80-årige i eftermiddagssolen og mindes vores liv: Den indre lykke. Jeg undrer mig over, at fokus er så meget på den ydre succes og ikke den indre succes, som er den, der giver os følelsen af lykke indeni. Jo, jeg forstår da godt, at den ydre succes sælger bedre i medierne. For det er da spændende, hvad mennesker opnår og lykkes med af vilde ting. Men min oplevelse er desværre, at mange glemmer hvor meget mere værdifuldt det er, at være taknemmelig for den indre lykke – den succes vi alle kan opnå på en helt almindelig tirsdag. Men lad mig lige understrege det med de ydre succeser. For dem har du (heldigvis) også i dit liv.  De ‘ydre succeser’  er for eksempel, når du opnår:

  • den længe ønskede forfremmelse
  • lønforhøjelse
  • stor tilstrømning af kunder i din virksomhed
  • at finde drømmehuset
  • at komme i avisen med en god PR-historie for din virksomhed
  • at tjene en halv, en hel eller 10 millioner kroner om året 
  • at sælge den geniale forretningsidé til en investor
  • at blive mester i alt fra kagedyst til løb og yoga
  • at have overflod af kunder og opgaver som selvstændig
  • (fyld selv resten ud. Jeg tror helt sikkert, du er med på, hvad jeg mener).
Men for mig er den virkelige succes, når vi får balance imellem alle de ting, vi brænder for og er glade for i livet. Altså vores indre succes med at leve et liv i balance som hele mennesker. Det er der, vi føler et glimt af lykke. De indre succeser giver adgang til tilfredshed, ro og glæde ved livet og hverdagen. Uanset om du lever det glittede strandvejsliv eller bor i en 1-værelses lejlighed på SU. Om du driver egen virksomhed på 5. år eller er nyligt udklækket iværksætter. Jeg synes livet er blevet så meget lettere, efter jeg selv fandt vejen til den indre succes og lykken indeni, fordi de ydre succeser (de materielle eller fysiske succeser) falmer ved siden af.

Er de ydre succeser så ligegyldige?

Nej ikke nødvendigvis. Der er også en vis stolthed i at nå vores mål i karrieren, familielivet eller sætte nye personlige rekorder.

Det jeg vil fremhæve er bare, at de ydre succeser i bund og grund kun er pynten på dit livs kage, mens de indre succeser (følelsen af lykke) er alt det, der får kagen til at smage vanvittigt godt. Og giver os lyst til at tage en bid mere 🙂

(Image courtesy of artur84 at FreeDigitalPhotos.net)
Men pynten – de ydre succeser – er bare intet værd uden hele det fundament, som tilfredsheden, meningsfuldheden og glæden indeni giver os. For det ville give dig en tom fornemmelse, kun at spise en pose sølvkrymmel og nogle hvide roser – og gå glip af den lækre kage indeni. Og det giver en tom følelse indeni, når vi endelig når et ydre mål, men ikke har det indre fundament på plads. Når vi finder ud af, at bilen, forfremmelsen, ros fra en kunde eller lottogevinsten ikke gav os den følelse af tilfredshed og glæde indeni, som vi går og savner. Derfor undrer jeg mig også over, at mange jagter de ydre succeser, som det eneste ‘rigtige mål’ i livet. Det er de hårde mål (de ydre mål), der giver adgang til en coverhistorie i Eurowoman, Femina eller Alt For Damerne. Eller som jeg, der gik ned med stress (Læs min personlige historie og Feminaartiklen her). Historien blev først interessant efter, jeg har knækket nakken og har kæmpet mig op igen. Imens det lykkelige individ, der lever i fuld balance med sig selv og bare går glad og tilfreds igennem livet, ikke får verdens opmærksomhed. Selvom det jo burde fortjene en guldmedalje i sig selv. Synes du ikke?

Hvad er den indre lykke (eller indre ‘succes’) egentlig?

Den indre lykke kommer, når du finder ind til din kerne, hvor du kan hvile i den, du er. Du tør være præcist, som du er. Du kan rumme dig selv med alle dine gode og mindre gode sider. Følelsen af den indre lykke finder du også, når du arbejder med noget, der giver dig energi i stedet for at dræne dig. Hvor du føler dit arbejde giver mening og er sjovt det meste af tiden. Når du ikke længere søger andres anerkendelse og ros eller accept til at fylde et tomrum indeni dig – men kan give dig selv den kærlighed og selvomsorg, du har brug for. Det er, når du lærer at skrue bevidst ned for den negative indre dialog – din indre hårde kritiker – og skrue op for den positive indre dialog, som hjælper dig og støtter dig til at leve det liv, du altid har drømt om. Og til at være dig præcist – som du er. Men den indre lykke opnår du også, når du med bevidsthed og enkle teknikker kan guide dig selv ud af komfortzonen og finde modet til turde gøre det, du gerne vil (eller som er vigtig for dig). Det er her, du mærker stoltheden over at være dig. Det kan både være at overvinde dig selv til at…

  • tage 5 minutters stilhed med morgenkaffen i solens første morgenstråler en helt almindelig tirsdag
  • starte din egen virksomhed og forlade det ‘sikre’ job
  • skifte karriere midt i livet og ‘starte forfra’, som nogen kalder det (jeg kalder det bare at gå videre ad den vej, der er dit liv)
  • frigøre en time om dagen til dig selv, så du også kan blive forkælet og få tid til det, du i så lang tid har udskudt.

Så er det din tur. Hvad vil du gøre mere af for din indre lykkes skyld?  Kærlig hilsen Anne Pernille

Sådan kom jeg videre efter stress

Sådan kom jeg videre efter stress

Det føltes som om det kom ud af det blå.

Fra den ene dag til den anden stoppede min hjerne og krop med at virke, som den plejede. Alligevel gik der dage, en masse samtaler med veninder, kæreste og en læge, før det gik op for mig, at jeg var syg. 

Jeg blev langtidssygemeldt med stress

Hele efteråret lå jeg i en hængekøjen og kiggede op i æbletræernes blade. Svøbt ind i tæpper.

Jeg prøvede bare at ligge uden at bevæge mig – i timevis – mens mit hjerte alligevel bankede hårdt i brystet af mig, som om jeg havde løbet en marathon.

Og jeg kunne bare ikke få det til at slappe af.

Det sitrede hele tiden indeni min krop.

Den var i konstant alarmberedskab i mange måneder.

Det var dage med et potpourri af tudeture, angst og store humørudsving. Og jeg kunne ikke finde min indre ro, hverken om dagen eller natten.

Så de fleste dage gik med at være og sidde stille – enten liggende i hængekøjen eller i sofaen i haven. Jeg mediterede og prøvede på at tænke på ingenting, tage dybe indåndinger og puste langsomt ud. Dag efter dag.

Og håbede bare på, det ville gå over igen.

Snart.

Mit sociale liv blev sat på pause, mens verden drønede afsted ude på den anden side af ligusterhækken.

For selvom jeg elsker at være sammen med venner og familie, blev jeg nødt til at skære voldsomt ned på alt fra hyggelige sammenkomster, caféture, koncerter, biografture og min træning. For stress-symptomerne væltede frem, hvis jeg fik pulsen op, grinede eller talte meget, og når jeg var sammen med mennesker i et par timer, så en actionfilm eller hørte (almindelig) musik.

 

Sygemeldt med stress – og hvad så?

Jeg troede aldrig, jeg ville blive rask igen. 

August blev til september og oktober og jeg var stadig syg. Jeg blev mere og mere utålmodig efter at slippe af med stressymptomerne.

Jeg savnede at have min hukommelse og min indre ro, at kunne være sammen med venner og familie, at kunne holde til at arbejde. Jeg savnede at lave noget og ikke blive taget hensyn til hele tiden.

Jeg var så bange for, at jeg aldrig ville blive rask nok til, at jeg igen kunne arbejde med noget værdifuldt og meningsfuldt. Være et bidrag i verden. Kunne være sammen med mennesker og have det sjovt.

Er det kun negativt at få stress?

Nej, for den lange pause i mit liv gav mig god tid til at reflektere over, hvordan jeg levede mit liv og de valg, jeg tog. I mange år havde jeg drømt om at springe ud som selvstændig og starte min egen virksomhed med coaching. 

Men lad mig være helt ærlig.

Min frygt for en masse ting forhindrede mig i at gøre noget ved det.

Blandt andet frygten for, at jeg ikke:

  • ville lykkes
  • ville være god nok
  • kunne sælge
  • kunne finde ud af drive egen virksomhed
  • og mange andre tanker.

Det var nogle af grundene til, at jeg var blevet i et job, der var så presset, at det gjorde mig syg med angst og stress.

Så jeg kan tydeligt huske den eftermiddag, jeg lå der i hængekøjen.

Jeg tænkte på, om jeg ville have det så dårligt resten af livet…

Det havde jeg nu bekymret mig over i 2 måneder, for min tilstand havde ikke forandret sig synderligt. Stress-symptomerne forfulgte mig dag og nat. 

Men så en onsdag eftermiddag i oktober indså jeg, at det sandsynligvis ikke ville ske, før jeg forandrede noget grundlæggende i mit liv (eller i mig selv) og begyndte at handle på mine længsler og drømme i stedet for at udskyde eller tænke og overveje alt til døde.

Jeg skulle stoppe med at ville ALT, og presse mig selv til det yderste.

Ellers ville jeg bare ende tilbage i et lige så presset arbejdsliv, hvor det var andres menneskers mål og agendaer, jeg kæmpede for – og andres beslutninger, der styrede showet. 

De store beslutninger skal tages med hjertet

Så jeg tog en stor beslutning den eftermiddag og gav mig selv et meget stort løfte.

(Det kan du også gøre lige nu, hvis du vil.)

Jeg satte et punktum og besluttede mig for at begynde et nyt kapitel i mit liv.

Et kapitel hvor jeg ville være anderledes og passe på mig selv i stedet for at sætte alle andres behov før mine egne. Det er ligesom med luftmasken i flyet, som man skal tage på selv, før man hjælper andre med deres. Den historie kender du sikkert også godt.

Jeg lovede mig selv, at når jeg blev rask igen, ville jeg sige ”f*ck it” til min evige jagt på at gøre det ”rigtige” – og i stedet gå målrettet efter at arbejde med det, jeg havde drømt om i flere år og starte min egen virksomhed.

For jeg ville have mit hjerte med på arbejde hver dag og finde min rette hylde

Det var slut med at spilde mere af mit liv (og mit helbred) på at arbejde med noget, der kørte mig ned, og som ikke føltes meningsfuldt og sjovt for mig.

Jeg var træt af, at mit hjerte og min passion blev efterladt derhjemme, hver dag jeg tog på job.

Så jeg lovede mig selv, at:

  • skabe et sjovt og meningsfuldt liv og arbejdsliv
  • tillade mig selv at udforske, eksperimentere og fejle i søgen efter det gode arbejdsliv
  • ikke at nøjes med at lave noget, jeg er god til – men finde noget, jeg også brænder for
  • leve livet, så jeg kan være stolt og glad, når jeg sidder i en gyngestol som 80-årig og fortæller om alle de ting, jeg har prøvet, gjort, forsøgt, fejlet med, turdet, osv.
  • være modig og handlekraftig på den gode måde – og ikke længere være slave af min ubeslutsomhed og frygt for at fejle.

Og den største fejl, jeg kunne lave i resten af mit liv var at lade være med at gøre noget.

Så ville jeg da meget hellere bruge mit liv på at prøve en masse skæve ting af, udleve drømmen, lave fejl (og lære af dem) og komme ud af komfortzonen og leve livet. 

 

Fra stress til selvstændig

Den beslutning i hængekøjen blev grundlaget for min virksomhed, hvor jeg hjælper andre med at skabe et godt arbejdsliv.

Og ligesom en personlig træner hjælper mennesker med at få den velformede, stærke krop eller løbe en marathon, guider jeg mine kunder til at lykkes med deres drømme – uden at knække halsen.

For mig er det, at være glad indeni, den ultimative form for succes.

Og det kræver, at vi også:

  • trives på arbejde 
  • arbejder med noget, der passer til os som mennesker (for vi er ikke alle ens)
  • føler os i stand til at løse udfordringerne, som opstår 
  • bliver anerkendt for det, vi gør
  • har tillid til dem, vi arbejder med eller for. 

 

“Det er ok at sige nej tak”

I 2015 blev jeg interviewet til Femina omkring, hvordan jeg kom videre efter stress. Der fortalte jeg blandt andet, hvordan jeg håndterede den første lange periode, hvor stressen ikke helt ville slippe sit tag i mig, og hvad jeg helt konkret gjorde for at komme ovenpå igen.

Det er fyldt med hudløs ærlighed, mine bedste tips og 10 gode råd til at tage kampen op mod stress. En af de ting, jeg især gjorde for at blive rask igen, var at lære at sige nej tak til ting. Det kan du læser mere om i artiklen.

kom over stress
Stress artikel

Og hvad med dig? Vil du også arbejde mindre, nå mere af det vigtige og have mere overskud i hverdagen som selvstændig?  

7 enkle trin til en stressfri mailbox

7 enkle trin til en stressfri mailbox

Ville du ønske du kunne bruge mindre tid på emails?
Bliver du også forstyrret af et ‘pling’ eller en pop-up, hver gang der kommer en ny email.
Er det uoverskueligt med alle de (ulæste) emails i indbakken?

Så er du ikke alene.

Lad mig dele et metode med dig, som løser det.

I mange år tjekkede jeg min mail på alle mulige mærkelige tidspunkter…

  • Midt i en anden opgave.
  • Når mailikonet lige poppede op.
  • Fordi jeg tilfældigvis lige fik øje på indbakken.
  • Det sidste minut inden jeg smuttede til frokost. 
  • Midt i et møde eller en præsentation. 
  • Og på alle mulige andre mindre passende tidspunkter.

Hvorfor?

Fordi jeg nedprioriterede min mailboks. 

Mails var bare sådan noget, der skulle ordnes.
Med venstre hånd.

Imens jeg arbejdede med noget mere vigtigt.

Jeg fandt ud af, at det gjorde arbejdslivet sværere for mig selv. Jeg blev stresset af det. 

Hvornår besøger du din indbakke?

Der findes et hav af tips omkring emails og systemer for at sortere, fordele og besvare emails, men helt grundlæggende handler det om kun at besøge indbakken – eller hvor dine ubesvarede emails nu ligger – når du har vurderet, at du har TID til at tage dig af emailene.

Ellers ender du (som jeg) med at åbne 1, 10 eller 100 mails for så at efterlade halvdelen (eller mere) ubesvarede eller med en stjerne ved eller markere dem ulæst igen.

Det eneste, du får ud af det er, at du skal læse dem igen (og endnu vigtigere: huske, at du ikke har gjort noget ved den der mail – endnu).

Det er en stressfaktor.
Ineffektivt.
Og forstyrrende. 

7 ENKLE TRIN TIL EN STRESSFRI INDBAKKE

[Trin 1-3] 

Vil jeg bruge tid på emails lige nu?

Den første del handler om at vurdere din tid og dit valg af tidspunkt for at besøge indbakken. 

Med andre ord:  Bliv bevidst om din email-adfærd.

Inden du åbner din indbakke (eller når du har åbnet den, fordi du et kort øjeblik glemte, at du ikke længere kaster dig ud i hovedløse åbninger af ubesvarede mails), så spørg dig selv:

1. TIDSPUNKT

“Er det her det rigtige tidspunkt til at håndtere emails i min indbakke?”

2. TJEK OVERSPRING

“Var jeg midt i noget andet?”

Med andre ord: er dette besøg i mailboksen en overspringshandling? (og i så fald – vend tilbage til at gøre det vigtigste. Eller tag en reel pause, hvis det er fordi, du egentlig har brug for et break fra en anden opgave. Mails er ikke en pause. Det er arbejde.)

3. OG ÅBN KUN HVIS
Inden du åbner hver enkelt email. Kig på afsenderen og emnelinjen. Spørg dig selv: Vil jeg vælge at undersøge og besvare den her mail – nu? (Der er ingen grund til at læse en mail, du alligevel – sandsynligvis -ikke har tid til at gøre noget ved lige nu.)

 

[Trin 4-7] 

Du har åbnet en email. Hvad nu?

De sidste 4 trin handler om din håndtering af emails, når du har valgt at arbejde i indbakken.

4. FIKS DET

Kan du tage en beslutning om det, der står i emailen på 2-3 minutter? Så gør det nu i stedet for at markere mailen og skulle læse den igen.

Du har alligevel brugt tiden på at læse den, så få den ud af verden – og slip for dobbeltarbejde. – uanset om det er: at finde et tidspunkt i kalenderen til et møde, sige ja til en invitation, slette et nyhedsbrev med (for dig) irrelevant indhold, besvare et spørgsmål, sende en fil, osv.

5. FIND TID

Kan du ikke tage dig af emailen lige nu, fordi det kræver hjælp fra eller afstemning med andre, du skal lave materiale, beregne noget, osv.?

Så find ud af (lige nu), hvornår du har tid til at håndtere mailen på et passende tidspunkt.

Hvad vil du gøre og hvornår?
Hvem skal du have hjælp fra?

Sæt det evt i kalenderen.

6. FLYT

Når du har håndteret, det der stod i emailen, så flyt med det samme emailen væk fra indbakken til et andet sted i din email-struktur.

Enten slet den, hvis du aldrig får brug for indholdet, afsender eller noget igen.

Eller flyt den til en anden mappe fx: Færdige mails/læste eller til TO DO.

7. UNDGÅ

Lad være med at åbne den næste og den næste og den næste email uden at tage stilling til, om du har tid til at håndtere en “Fiks det”-mail med det samme eller tid til at booke dig selv til at tage dig af indholdet.
Det allervigtigste her er, at øve dig i at blive bedre til at vurdere, om lige nu er det rigtige tidspunkt at arbejde i indbakken på.

Så husk – ligesom jeg gør – at indbakken er arbejde. En opgave i sig selv.
Det er ikke bare noget, vi skal ordne ved siden af alt det andet.
(Og slet ikke midt i noget andet.)

Prøv de 7 trin.
God fornøjelse.

Kærlig hilsen

Anne Pernille

Lige nu forærer jeg dig mini-onlinekurset Fra Drøm Til 'Done'

Det hjælper selvstændige som dig med at lykkes lettere med deres ideer og planer for virksomheden ved hjælp af Forretningsflow-metoden. Du bliver samtidigt tilmeldt inspirationsmailen for selvstændige.

Få fri adgang til onlinekurset her:

Minikurset er nu på vej til din indbakke. Glæd dig!