6 uheldige tendenser der kan spærre for din succes som selvstændig

6 uheldige tendenser der kan spærre for din succes som selvstændig

I mit arbejde med soloselvstændige ser jeg særligt 6 tendenser, der hindrer mine klienter og med-selvstændige i at få succes med det, de gerne vil, i deres virksomheder.

Men lad os først lige blive enige om, hvad succes egentlig er.
For det er jo ikke en universel faktor, der kun rimer på multi-million-omsætning, ekspansion til udlandet og dyre biler.

Succes som soloselvstændig kan også være at:

  • udvikle populære produkter og ydelser, der rammer et behov i markedet.
  • arbejde med de kunder, du holder allermest af.
  • kunne sige nej til kunder, der er dårligt match, eller stoppe et samarbejde, der dræner dig (uden at bekymre dig om økonomien).
  • få din salgskampagne til at sælge stort.
  • få den frihed, du drømmer om i dit arbejdsliv.
  • glæde dig til dit arbejde hver evig eneste dag.
  • kunne holde skemalægge dit arbejdsliv, så det passer med dine interesser og familielivet.
  • opbygge en forretning med en (meget) bedre økonomi, end da du var ansat – uden at skulle arbejde flere timer.
  • … eller hvad der nu vil gøre DIG oprigtigt glad at opnå i dit liv og med din virksomhed.

Her er de 6 tendenser, der (måske) spærrer vejen imellem dig og din definition af succes .

 

1. Du udvikler produkter indefra og ud

Mange begynder det forkerte sted, når de udvikler nye produkter i deres virksomhed. Det er ikke for at pege fingre, men jeg ser igen og igen, at selvstændige udvikler deres produkter, services og forløb ud fra, hvad de selv synes er brugbart og interessant. Uden at spørge deres potentielle kunder.

I enkelte tilfælde går det godt. Men de fleste gange rammer de forbi. Og der sker uheldigvis det, at de bruger lang tid på at udvikle produktet – og så sker der ikke rigtigt mere. Det ender med at virksomhedsejeren sidder forvirret tilbage og ikke forstår, hvorfor ingen køber det. Det er jo så gennemtænkt og godt…

Hvad gør du, hvis du kan genkende det?

Du skal spørge din potentielle målgruppe til råds. Start udefra og arbejd dig ind på den rigtige løsning til dine kunder. 

Det gør du ved at få svar på:

  • om de har behov for det, du overvejer at lancere.
  • hvad de egentlig ser som deres største udfordring.
  • hvilke problematikker de oplever indenfor det område, du hjælper med.
  • om der er interesse for den løsning, du er i gang med at udvikle.
  • hvad de selv tror, der skal til for at få løst deres problem eller behov.

Det kan være gennem interview, dialog eller et indsnævret onlinefællesskab. Det ultravigtige her er, at det er de rigtige, du spørger. Altså kunder i den rigtige målgruppe, som har de behov og problemer, som du hjælper folk med, og som potentielt kunne trække dankortet op af lommen og investere i hjælp hos dig.

Ellers vil svarene ofte bare forvirre dig og gøre dig usikker, fordi du i bund og grund ikke kan bruge dem til noget. Så spørg de rigtige. Det er noget af det, jeg ofte hjælper selvstændige med i de personlige sparringsforløb sammen med definitionen af deres idealkunder, så de videreudvikler virksomhedens løsninger til dem, de allerhelst vil arbejde med.

Det leder os elegant videre til tendens nummer to.

 

2. Du beder om tilfældige menneskers feedback på dit produkt

Store facebookgrupper er en gave for mange selvstændige. Så meget erfaring og så mange holdninger samlet på et sted.

Som jeg lige var inde på, så opstår problemet, hvis du beder om feedback fra en gruppe mennesker, der ikke er dine potentielle kunder. Du risikerer, at din idé bliver haglet ned af personer, den ikke engang er relevant for. Eller endnu værre: at de bakker helt vildt op om din idé, men aldrig selv ville købe den.

Du baserer dine valg på falsk tryghed, fordi du føler, at du har researchet på behovet og formet dit produkt ud fra virkelige menneskers ønsker. Men i sidste ende har du udviklet et produkt, som ikke er relevant for dem, der skal købe det, eller droppet en idé, som der faktisk var basis for, hvis du bare havde spurgt de rette.

Facebookgrupper er gode til faktuelle spørgsmål, men ikke altid når du har brug for feedback fra din idealkunde.

 

3. Du taler altid om dit arbejde

Denne tendens ser jeg ikke kun hos andre. Som “arbejdsnarkoman på afvænning” kender jeg den indgående selv.

En nem måde at teste, om du har tendensen, på, er at spørge din partner, dine veninder, eller hvem du typisk taler med: ”Synes du egentlig, at jeg snakker meget om min virksomhed?”

Og det synes nogle af dem som regel. De synes, du snakker rigtig meget om dit arbejde.

Da jeg spurgte min kæreste for et par år siden var svaret: “JA! Du taler nærmest ikke om andet.” Det fik mig til at tænke over, hvordan jeg selv ville have det med, hvis det var omvendt. Og siden da har jeg øvet mig dagligt i at tale om andre ting, så min virksomhed ikke fylder så meget i mit privatliv.

Der er jo ikke noget i vejen med passion, og at du som selvstændig tænker på din virksomhed efter klokken 16. Men hvis du ikke formår at sætte tydelige grænser for dit arbejdsliv, opstår der to problemer:

  1. Dine medmennesker bliver muligvis lidt trætte af altid at høre om dit arbejde.
  2. Du giver ikke din hjerne ro til at restituere.

Jeg tror på, at du bliver bedre til at drive din virksomhed, hvis du tør lukke døren efter dig, når du går hjem fra arbejde. Det lærte jeg først selv efter en del år som selvstændig.

Alternativt, at du aftaler med dig selv, hvornår du har besluttet dig for at ville tale om det, så det ikke vælter ud af dig over madlavningen, middagsmaden, i sofaen, midt i filmen, på strandturen eller i bilen på vej til fødselsdag hos svigerfamilien.

Som bonus arbejder du mere fokuseret og effektivt i morgen, når hjernen har fået en god pause i dag. Du får mere overskud både i dit arbejdsliv og i dit privatliv. Og dine omgivelser vil elske (også) at tale med dig om andre ting.

 

4. Du spørger andre, hvad der er det rigtige for dig, i stedet for at lytte til dig selv.

Det er altid godt at sparre med andre, hvis de er kvalificerede til at give dig sparring.

Men …

De fleste ‘andre’, vi har omkring os i dagligdagen, ved ikke nødvendigvis, hvordan vi får det liv, vi elsker at stå op til, og hvad der er det rigtige næste træk i vores forretning.

Din mand, veninde eller kollegaen i kontorfællesskabet er ikke nødvendigvis trænet til at hjælpe dig med at tage den rigtige beslutning, eller hvordan du går fra ok til GOD forretning.

Husk også på at andre hverken har samme udgangspunkt eller det samme på spil som dig. Men de overfører nemt deres personlige tvivl ubevidst til dig, når de udtaler som om, hvad du kan og ikke kan, og hvad der vil være en god idé eller ej. Og det kan betyde dårlige beslutninger for dig.

Det her handler om at øve i at forblive tro overfor de ting, der bliver ved med at kalde på dig, er de rigtige for dig at prøve af. Det er de ideer og forandringer, som du bliver ved med at tænke over og vende tilbage til. Noget, som føles mere rigtigt for dig.

Måske gør det dig endda mere i tvivl at spørge andre, fordi det karambolerer med, hvad du selv føler.

Så spørg dig selv til råds i stedet for at spørge andre. Mærk efter. Meditér på dine rigtige næste skridt og beslutninger. Få en coach eller mentor. Undersøg det. Prøv det af. Og giv slip på, hvad ‘de andre’ synes.

Hvad der er det rigtige for dig – det ved kun du.

 

5. Du vil løse alting selv

Mange selvstændige har en opfattelse af, at de skal kunne alt selv. Det er der en vis ære i. Men forestil dig lige den jobbeskrivelse! Idéudvikling. Drift. Markedsføring. Betjening af kunder. Hjemmeside. Annoncering. Salg. Bogføring.

Det er der ingen af os, der kan. Og problemet er, at vi samtidigt luller os ind i, at hvis vi kan alt selv, så koster det ikke noget.

Men er det nu også helt rigtigt?

  • Når du bruger timer og dage på at lære at sætte en annonce op og måske tager et kursus …
  • Når en opgave strander, fordi du ikke helt ved, hvordan du skal gribe den an …
  • Når du er nødt til at arbejde så meget, at der ikke er tid til det, der giver dig energi og glæde …

… koster det dig så ikke noget?

Svaret er ganske enkelt: Jo, det gør!
Det koster tid, som du kunne have brugt på at skabe indtægt. Det koster penge, når produkter ikke kommer ud i verden, fordi du mangler timer, fokus eller overskud til at handle på det. Det koster motivation, når din energi bliver brugt på de svære opgaver, som du ikke er den bedste til at løse.

Derfor er det ikke gratis at gøre alting selv. Bare fordi du kan finde tid til det, er det ikke sikkert, at det er bedst at bruge den tid på netop det.

I stedet for kun at se på, hvad du sparer ved at gøre det selv, så overvej, hvad det koster dig, hvis du bruger tid på det eller udskyder det – frem for at uddelegere det.

Sidder du lige nu med en opgave, du ikke kommer videre med, så prøv at spole lidt frem i tiden:

  • Hvad ville det frigive af tid, at du investerede i hjælp til det her?
  • Hvad ville det gøre, hvis det kom ud at arbejde, så du begyndte at tjene penge på det?
  • Hvad ville det give dig at være fri for den byrde?

Er du villig til at investere i dig selv for at få det udbytte og resultat?

Ingen har skabt en god virksomhed helt alene. Og det var aldrig meningen, at du skulle kunne gøre alt selv.

 

6. Du planlægger ikke din tid (rigtigt)

En to do-liste ikke en plan. Det er en ønskeseddel – eller som jeg plejer at kaldet det: en alt-det-jeg-ville-ønske-jeg-kunne-nå-hvis-jeg-havde-al-tid-i-hele-verden-liste.

Og sådan en kan være rigtig lang!

Så længe du ikke tager ansvar for, hvad du bruger din tid på og hvornår, kommer det ikke til at ske.

Når du planlægger din tid, skal du i stedet:

  • beslutte, hvad du vil
  • fastlægge, hvornår du vil det
  • bryde det ned i så overskuelige bidder, at det er soleklart, hvad opgaven indebærer – og nemt at gå til.

Når jeg arbejder med selvstændige, anbefaler jeg at arbejde med både en års- eller halvårsplan, en månedsplan og en ugeplan.

Planlægning er ganske enkelt kernen til at få succes og livsbalance til at gå hånd i hånd.

Det giver dig samtidig en enorm selvtilfredshed, at du faktisk når det, du sætter dig for. Fordi du kan se dit eget fremskridt med de detaljerede planer.

Det kan du give dig selv adgang til ved at krølle de endeløse, uoverskuelige to do-lister sammen og i stedet lægge realistiske planer for din arbejdstid og udviklingen af din virksomhed.

 

Jeg har ikke altid selv været god til at planlægge

Det er der selvfølgelig mange, der tror om mig, fordi jeg lærer selvstændige at strukturere deres arbejdstid og sætte mål, de kan nå – uden at ende med at løbe halvstressede rundt og føle sig 5 skridt bagud det meste af tiden. 

Sagen er den, at jeg i mit sidste ansatte job plejede at fylde min arbejdskalender til bristepunktet med opgaver og aftaler. På mit skrivebord lå en bunke af to do-lister, der bare voksede og voksede. 

Det endte med, at jeg blev sygemeldt med stress i 2012. Først i et par uger ad gangen og efter 2 måneder sagde lægen, at det var på ubestemt tid. Så den form for planlægning og lister hjalp mig ikke. Jeg var altid kronisk bagud og manglede timer i døgnet til at nå det hele.

Det siger jeg til dig, fordi du måske tænker, at planlægning bare ikke fungerer særligt godt for dig. Eller at du ikke synes, du er særlig god til at planlægge. Der er håb forude. Planlægning og struktur er vejen til et overskudsliv som selvstændig, hvor du har overblik, når det, du sætter dig for og kan nyde dit liv ved siden af virksomheden uden at føle dig på arbejde 24/7.

Og samtidigt kan sådan nogle som os faktisk nemt føle os gode til at planlægge – uden egentligt at være det. Ligesom jeg havde det i 2012. 

Vi først er rigtigt gode til at planlægge, når vi både:

  • har tid til at arbejde på det, vi gerne vil
  • i stor udstrækning når det, vi har sat i kalenderen hver uge (uden stress).
  • ikke arbejder mere end det, vi gerne vil.
  • har overblik over, hvor vi er på vej hen med vores virksomhed, og hvor langt vi er med de projekter, vi har sat i søen.

Jeg havde svoret for mig selv, da jeg var syg af stress, at jeg aldrig ville gå på kompromis med min arbejdsglæde og mit velvære. Arbejde skal aldrig mere føles som noget, der trækker mig ned. Det skal være sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde som selvstændig.

Så jeg brugte de første år som selvstændig på at lære, hvordan man kan planlægge sig til det og få et arbejdsliv med frihed til at gøre det, jeg gerne vil. Et arbejdsliv med overskud og overblik, hvor man når det, man sætter sig for, og har tid til det, man brænder for at lave.

Og det har jeg lige siden 2013 haft den store fornøjelse at lære andre selvstændige på Skab dit bedste år-workshoppen, de personlige forløb for selvstændige og Mastermindforløbet FOKUS

Vil du også gerne gå fra ok til GOD forretning eller opnå et arbejdsliv, du glæder dig til at stå op til hver dag som selvstændig? Måske har du brug for en på sidelinjen, der hjælper dig med at holde dig på sporet med de mål, du har sat dig? Det er blandt andet det, jeg hjælper dig med.

Du kan altid booke en gratis matchsamtale, så vi kan tage en snak og finde ud af, hvad du har brug for hjælp til, og hvad der skal til for at lykkes med det. 

Jeg håber, at dit kendskab og fokus på de 6 uheldige tendenser kan hjælpe dig med at skabe et arbejdsliv, DU elsker at stå op til hver dag.

For dine succeser,

Business-coach for virksomhedsejere, ejerledere, ledere, iværksættere og selvstændige

Business-coach for virksomhedsejere, ejerledere, ledere, iværksættere og selvstændige

Hvornår kan du få gode resultater ud af en business-coach?

Det er især givende at have en business coach på sidelinjen, hvis du:

– næsten altid har for travlt og ønsker at få en bedre struktur og overblik i hverdagen, så du faktisk når det, du sætter dig for – uden at føle dig 5 skridt bagud og skulle arbejde, når du har fri.

– hvis du har svært ved at finde ud af, hvordan du skal udvikle din virksomhed eller dit arbejdsliv og savner sparring omkring dine overvejelser og beslutninger.

– har noget personligt, der spænder ben for dig og fylder for meget i arbejdslivet som f.eks. perfektionisme, frygten for at fejle, at du kommer til at please andre for meget, bange for at andre bliver vrede på dig, stress eller frygten for at blive stresset igen, osv.

– er frustreret over, at der aldrig er tid til at videreudvikle din forretning.

Du ved måske alt om Facebook-annoncer og nyhedsbrev. Du ved godt, hvordan du sælger dine produkter og ydelser. Du mangler med andre ord ikke konkrete redskaber og værktøjer.

Men der er noget, der kunne blive bedre. Meget bedre.

Måske trives du ikke så godt i dit arbejdsliv – selvom du brænder for det, du laver. Men du er ikke rigtig glad. Og du drømmer om at skabe en forandring i dit arbejdsliv eller i måde, du driver virksomhed på.

I de situationer kan en business coach hjælpe dig med at få løst dine udfordringer og skabe de resultater og forandringer, du ønsker i dit arbejdsliv og din virksomhed.

Det kan du både bruge en business-coach og en business-mentor til.

Men hvad er forskellen egentlig på en business-coach og en business-mentor?

De to titler minder meget om hinanden. Jeg er uddannet kognitiv coach og har en 5-årig kandidatgrad i international business fra Copenhagen Business School fra 2006. Jeg bruger både titlen business-coach og business mentor i mit daglige virke.

Den store forskel er:

EN BUSINESS MENTOR er en, der har gået vejen selv og derfor har en masse erfaring med det, man som mentee (den, der opsøger en mentor) søger hjælp til. Det kan eksempelvis være en nyansat leder, der får en mere erfaren leder som mentor. Eller en selvstændig erhvervsdrivende, der søger hjælp hos en mere erfaren selvstændig.

Hos en mentor kan man forvente at få rådgivning, der er baseret på mentorens egen erfaring og faglige viden. En mentor videregiver læring fra det, de selv har været igennem og fortæller om, hvordan de har tacklet udfordringer på deres vej.

Dette kan være meget værdifuldt for modtageren, men det kan også være mangelfuldt, da det ikke er personligt tilpasset den individuelle situation. En mentor formidler en løsning til dig, men er det altid den rigtige?

 

EN BUSINESS-COACH derimod stiller dig alle de rigtige spørgsmål, så du selv kan finde frem til de rigtige svar for dig. En session hos en business coach er derfor mere en procesfaciliteret samtale end en rådgivende samtale.

Coaching kender man også fra trænings- og sportsverdenen. En coach hjælper andre med at forbedre og strække sig mere, end de troede, de kunne. At løfte mere, at løbe hurtigere, at blive den ene procent bedre. Man får hjælp af coachen til at nå sine mål. Det er nemlig ofte nemmere, når man har en på sidelinjen, der støtter og udfordrer en.

En business coach behøver ikke have specifik erfaring og viden indenfor dit fagområde for at kunne coache dig. For man rådgiver ikke. Coachen hjælper med at styrke motivationen til at handle på det, du drømmer om, og identificere den (skjulte) frygt, der måske spænder ben.

Sammen finder vi ud af, hvilke handleplaner der skal til for at at komme i mål med drømmene og overkomme udfordringerne på vejen.

business-coaching

Begge roller har hver deres fordele

Det er derfor, jeg har valgt at bruge både business-coaching og business mentoring, når jeg hjælper selvstændige med at udvikle virksomheden og få et arbejdsliv, de er glade for og trives i.

Jeg elsker nemlig at facilitere den proces, hvor mennesker finder deres egen vej. Og ofte har de brug for en, der kan guide dem i netop den process. Det vil jeg som business coach gerne hjælpe dig med at opdage. For på den måde får du de svar og løsninger, der passer bedst til dig og din virksomhed, i stedet for at jeg overvælder dig med løsninger, som jeg selv eller andre selvstændige har brugt – men som ikke nødvendigvis er de rigtige for dig.

 

Hvad kan jeg hjælpe dig med som business coach?

Jeg kan hjælpe dig med at blive glad for at drive din virksomhed, så det føles sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde (igen). Selvfølgelig vil du gerne tjene gode penge, men det er ikke alt. Grundlæggende hjælper jeg selvstændige med at finde ud af, hvordan de designer og strukturerer deres arbejdsliv og virksomhed, så de realiserer de resultater, de ønsker, og får den frihed og fleksibilitet, de ønsker i livet. 

Jeg hjælper også virksomhedsejere, der føler, der er noget personligt, der spænder ben for dem. Det kan være, du er bange for konflikter med kunder, gerne vil please alle og strækker dig for langt og giver for meget. Eller hvis du oplever stresssymptomer eller være træt af perfektionisme. Som business coach kan jeg hjælpe med at forandre nogle af de mønstre, så du trives og ikke bliver bremset eller overvældet af de uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.

Vil du gerne:

  • finde ud af, hvad problemet dybest set handler om?
  • klargøre hvad du egentlig drømmer om i forhold til din virksomhed?
  • gøre arbejdsprocesser lettere og hurtigere?
  • få frigivet mere tid til at holde fri eller udvikle virksomheden?
  • holde bedre fokus og prioritere bedre?
  • få mere arbejdsglæde?
  • føle mening ved de opgaver og kunder, du har?
  • få hjælp til en bedre struktur af hverdagen?

Her kan du se, hvordan jeg hjælper med at realisere dine næste drømme >

 

Det er som at have en personlig ‘træner’ i forhold til at drive virksomhed og være selvstændig.

Du har selv langt de fleste kompetencer og den faglige viden, du skal bruge – og jeg hjælper dig med at nå dine mål nemmere og hurtigere, end hvis du gjorde det alene.

Business coach

Grunden til, at jeg kalder det businesscoaching og ikke bare generel coaching er, at jeg har mange års erfaring med at coache netop virksomhedsejere med fokus på de forretningsmæssige og personlige udfordringer relateret til at drive virksomhed. Business-delen udspringer af, at jeg har arbejdet som forretningsudvikler og direktionsassistent i internationale virksomheder, før jeg startede min egen virksomhed.

Det her er min 3. virksomhed. Jeg startede den i 2013, så jeg har også solid erfaring med, hvordan det er at have egen virksomhed.

Men det gode liv som selvstændig handler ikke kun om din virksomhed, men også om at få balance i livet – mellem at arbejde, udvikle, servicere kunder og have plads til at leve livet ved siden af.

Hvis man først har en god virksomhed, der kører godt, så er den næste udfordring ofte, hvordan du får balance i det hele og ikke enten udskyder udviklingen eller brænder dig selv ud på grund af travlhed. Det er det ikke værd, for det er jo ikke derfor, vi tog springet til at starte egen virksomhed i sin tid.

Det er grunden til, at jeg arbejder med mennesker fra et 360 graders perspektiv. Nogle af vores udfordringer med at drive virksomhed kan ikke afhjælpes ved kun at tale om virksomheden, men kan også handle om de mere personlige udfordringer, som ejeren har.

 

 

Hvilke resultater kan du forvente af businesscoaching?

“Min mission er at hjælpe dig med at blive glad for at drive din virksomhed, lykkes med dine drømme og få et arbejdsliv, du trives i.”

Det er hele essensen i mit arbejde. Vores arbejdsliv har det med at fylde meget i vores bevidsthed, også når vi har fri. Derfor synes jeg, det skal være sjovt at gå på arbejde, når vi nu bruger så meget af vores tid og energi på det. Uanset om det føles godt eller skidt, fylder det jo lige meget i bevidstheden og tidsmæssigt.

Her kan du læse, hvad andre selvstændige virksomhedsejere har fået ud af deres businesscoaching-forløb hos mig:

“Jeg har fået mere tro på mig selv, og hvad jeg kan.

Jeg opsøgte Anne Pernille, fordi jeg havde brug for hjælp til at skabe struktur, overblik og få selvtillid.

Jeg har fået et kæmpe boost både kreativt og professionelt efter mit forløb med Anne Pernille. Der er både mere ro på og mere fokus.

I forløbet har jeg fået værktøjer til at strukturere min tid, overblik over hvad der skal prioriteres hvornår og mere rum for eksperimentering. Og jeg har fået mere tro på mig selv, og hvad jeg kan.

Anne Pernille er professionel og hjælpsom, og giver håndgribelige råd til hvordan man kan løse de udfordringer man står foran.“

Hege Karoliussen

Fotograf og illustrator, The Happiness Detective

“Jeg har allerede tjent min investering hjem mindst 3 gange, for min omsætning er allerede steget med omkring 50%

Anne Pernille er ligefrem og ikke bange for at sige, hvad der skal ændres – men på en behagelig måde, så man føler sig mødt. Hun er velforberedt og har givet mig mange guldkorn og anvisninger, jeg kunne gå lige hjem og implementere. Og det har givet klare resultater.“

Birgitte Sølvstein

Aut. Psykolog, www.soelvstein.dk

“Jeg har fået glæden tilbage i min hverdag som virksomhedsejer.

Anne Pernille har fra starten set på mig og mit firma med stor omsorg og professionalisme. Hun har været indlevende, lyttende, og vi har sammen lagt planer, der er blevet ført ud i livet – de var realistiske i forhold til hvor, jeg var og hvor meget tid, jeg havde og så videre.

Jeg har fået glæden tilbage i min hverdag som virksomhedsejer – jeg har fået belyst min process, mine udfordringer og min hverdag samt fundet ud af, hvordan jeg i hverdagen får tanket mig selv og min kreativitet op.”

Tine Mouritsen

Arkitekt og designer, Tine Mouritsen ApS

Du kan bo hvor som helst i Danmark (eller verden) og have mig som din business-coach online

Hvordan foregår det?

Jeg tilbyder primært business-coaching online, så hvis bare vi kan få tidsforskellen til at gå op, så kan du have mig på sidelinjen, uanset hvor i verden du opholder dig.

Som business coach hjælper jeg dig med at finde ud af, hvilke handlinger og skridt der skal til for, at du lykkes lettere og hurtigere, end hvis du skulle finde ud af det på egen hånd. En session kan derfor i starten handle om at udfolde og undersøge hele problematikken for at kunne finde frem til de rigtige løsninger for dig og din virksomhed.

Det foregår sådan, at jeg stiller dig spørgsmål, der hjælper dig med at blive afklaret og finde ind til svarene på, hvorfor du har de udfordringer, du har, og især hvordan du kommer videre herfra. Sammen finder vi ud af, hvad der konkret skal til for at få dig til at handle på og lykkes med det, du gerne vil – og få et arbejdsliv, du elsker at stå op til hver dag.

Vi starter et businesscoaching-forløb med at blive enige om, hvad målene er for dit forløb:

  • Hvad er det, du gerne vil opnå?
  • Hvilken forandring vil du gerne have?
  • Hvad skal være anderledes, end det er nu?

Efter hver businesscoachingsession lægger vi en plan for, hvad du helt konkret kan gøre til næste gang, så du rykker på det, du gerne vil, fra gang til gang. Det kan både være på det personlige plan, du kan arbejde med noget – og det kan være nogle konkrete ting, du vil ændre på eller udvikle i din virksomhed.

 

Overvejer du at få en business coach?

Hvis du overvejer at få hjælp fra en business-coach til professionel sparring omkring udviklingen af din virksomhed, at få overblik og struktur i din arbejdsuge og skabe et arbejdsliv, du glæder dig til at stå op til hver dag – så lad os tage en snak. Jeg starter altid med en gratis afklarende samtale, så både du og jeg kan finde ud af, om vi er det rigtige match til at løse dine udfordringer.

Du kan læse om de personlige sparringsforløb med business-coaching her >

Det starter altid med en fortrolig og uforpligtende snak om, hvad du har brug for, og hvordan jeg kan hjælpe dig. Du kan booke tid til en matchsamtale i kalenderen HER.

De bedste hilsner fra

business-coach

Derfor skal du lave årsplaner som selvstændig (+ to gaver, der gør det lettere at lykkes med dine drømme som selvstændig)

Derfor skal du lave årsplaner som selvstændig (+ to gaver, der gør det lettere at lykkes med dine drømme som selvstændig)

Planlægning af drømmene er ofte lidt af en udfordring. Når jeg taler med selvstændige omkring deres mål og retning for virksomheden, oplever jeg, at de deler sig i to grupper:

  1. Enten har de så mange mål, at de har svært ved at finde ud af, hvad de skal fokusere på
  2. Eller de har svært ved at finde ud af, hvad deres mål overhovedet er. Og når jeg spørger dem, hvad de gerne vil, kommer der ikke noget. De bliver bare helt stille.

Heldigvis er løsningen til begge udfordringer den samme:

Du skal lave en soleklar plan for, hvor du er på vej hen for at kunne afgøre hvilke(t) mål, du skal fokusere på de næste måneder.

Det gør jeg også selv hvert halve år for at holde mig selv og min virksomhed på sporet.

 

Derfor er det ikke nok kun at gøre det en gang om året

Rigtigt mange selvstændige bruger tid på at lægge planer for deres drømme i december eller januar.

Men ofte ender drømmene bare med at samle støv i en skuffe, indtil det nye år igen banker på døren.

Det er brandærgerligt for intentionerne om at få flere kunder, skabe et nyt produkt, få din freebie på plads eller arbejde mindre og nyde livet mere, kommer jo fra et stærkt ønske om forandring.

Det er også en af grundene til, at jeg selv laver et tjek-ind hvert halve år.

Jeg kalder det for en sommer- og nytårskur og den holder jeg også for selvstændige her >

Når jeg holder min sommer- og nytårskur, tager jeg en pause fra den hektiske hverdag og bruger en dag på at se min virksomhed og mit liv som selvstændig ovenfra.

På den måde undgår jeg at tiden bare ræser afsted, mens jeg halser bagefter for at prøve at følge med – uden at få gjort særligt meget ved det, jeg virkeligt brænder for at ændre og realisere i mit liv som selvstændig.

Det vil jeg også anbefale dig at gøre.

For når du investerer tid på visioner og planlægning bliver det nemlig dig, der styrer din virksomheds udvikling – og ikke virksomheden og dine kunder, der styrer dig og dit arbejdsliv.

Det er en af de helt centrale elementer til at få det gode liv som selvstændig. Og det starter som sagt med at sætte tid af til at sætte mål og finde ud af, hvor du egentlig er på vej hen, og hvad du vil prioritere det næste år.

_______

“Drømme der får en deadline bliver til mål.
Mål der bliver brudt op i trin bliver til planer.
Planer der understøttes af handling
får dine drømme til at lykkes.”

_______

Start med at visualisere dit bedste år

For at hjælpe dig har jeg lavet en guidet visualisering “Mit Bedste År” (16 min. lydfil), som er den bedste måde at skabe overblik over, hvad der er den rigtige vej og retning for dig og din virksomhed de næste år.

Du får adgang til gaven for 0,- kr. lige her:

 

Men hvordan gør du så?

Lad mig fortælle dig, hvordan jeg selv holder mit halvårs-tjek-ind, som jeg kalder for en nytårskur og en sommerkur for min virksomhed.

Jeg plejer at sige, at det er den eneste kur, min virksomhed (og mit liv som selvstændig) bliver rigtig fed af.

Jeg gør det til en dag fyldt med selvforkælelse og sætter en hel dag af i arbejdstiden til at reflektere over det sidste halvår, der er gået. Det er derfor, jeg altid ser frem til den dag med glæde.

Jeg sørger for at det bliver hyggeligt med alt fra lækker kaffe og kage til en god frokost.

  • Mobilen er sat på lydløs.
  • Computeren er slukket.
  • Jeg bruger KUN papir og en kuglepen.

For der sker noget fedt, når vi skriver i hånden og har kontakt med de ord og drømme, der flyder ud af pennen og ned på papiret.

Og så sørger jeg for altid, altid, altid at være i hyggelige omgivelser, der inspirerer mig til at fokusere på det, der gør mig glad og giver mening for mit liv som selvstændig.

Sådan så det ud i sommer, da jeg sad på vores terrasse i Aarhus og lagde planer for resten af året: 

Når jeg laver mit halv-års-tjekind, undersøger jeg alle hjørner af mit arbejdsliv for at sikre mig, at jeg er på rette spor og bruger tid på det, der gør mig glad og giver mening for mig.

Jeg evaluerer de planer, jeg lagde i starten af året, for at skabe mit bedste år nogensinde. Jeg tjekker ind med min passion og min vision af det gode liv som selvstændig.

Og så svarer jeg på en lang række spørgsmål, der skaber hele fundamentet for mine planer fremad og for, at mit liv som selvstændig er i tråd med mine drømme.

Det er den proces, jeg guider selvstændige igennem på workshoppen: Skab dit bedste år nogensinde som selvstændig. 

* * * * *

 

Sæt kun mål, der føles rigtige for DIG

Husk på, at det er din virksomhed, så du skal hellere finde ind til, hvad DU vil i stedet for hovedkulds at springe ud i at gøre det, andre gør.

Lad være med at lytte (for meget) til andres råd om, hvad du burde og skulle. Især hvis de ikke har erfaring med din type virksomhed, din kundetype og kan give råd i forhold til, hvordan DU vil drive din virksomhed.

Det, der virker for andre, er ikke nødvendigvis det rigtige for dig.

Derfor inviterer jeg dig til at slukke for tanken om, hvad andre vil tænke om dig og dine valg, og skabe en vision for din virksomhed og dit arbejdsliv, der føles rigtig for DIG. Sæt både store og små mål der er i overensstemmelse med DIN drøm om livet som selvstændig.

 

Sådan kickstarter du dit bedste år 

Hent gaven med den guidede visualisering, som hedder “mit bedste år”. Den hjælper dig, der er selvstændig, med at finde ud af, hvordan du skaber dit bedste år, og får taget de rigtige beslutninger for dit arbejdsliv og din virksomhed.


Vil du forkæle dig selv og blive guidet til at skabe dit bedste år nogensinde sammen med andre selvstændige?

  • Savner du tid til at dykke ned i dine planer og drømme for din virksomhed?
  • Vil du ha’ adgang til personlig, professionel sparring på dine planer og ideer, så du lettere lykkes med det hele?

Så kan du også tilmelde dig forspringslisten (helt uforpligtende), så du bliver blandt de første, der får besked, når jeg åbner for de få pladser på næste udgave af workshoppen: “Skab dit bedste nogensinde som selvstændig” her:

Jeg hepper på, at du får ført dine drømme ud i livet som selvstændig og gør det, der skal til, for at du får dit bedste år nogensinde. 

Det fortjener du.

Kærlig hilsen
Anne Pernille

Drøm større! Og få din selvstændige virksomhed til at passe perfekt til dig og dit liv.

Drøm større! Og få din selvstændige virksomhed til at passe perfekt til dig og dit liv.

I det andet blogindlæg bad jeg dig finde ind til dit PDM? Gjorde du det?

Hvis du ikke har gjort det endnu, så STOP LIGE NU 🙂

Det er vigtigt, at du først finder ind til dit Passionerede Drømme-Mål (PDM), for hvis du ikke ved, hvad det er, så ved du heller ikke, hvor du er på vej hen, eller hvordan du lykkes med det.

Og oveni det, er det altafgørende for den næste opgave her.

For nu skal vi et skridt videre med dit mål.

Er du klar?

Lad os komme igang

Udover at skabe et onlineprodukt, udvikle et nyt produkt, starte en anden virksomhed, blive bedre til at planlægge og nå mere af det, du sætter dig for, eller stoppe med at være din egen største fjende som selvstændig….

…hvad ønsker du dig så ellers?

Drømmer du om:

  • at blive mere modig til at gøre det, du gerne vil?
  • arbejde mindre?
  • have mere fri med familien eller mere tid til dig selv?
  • kunne rejse mere og holde flere ferier?
  • vide, hvor du er på vej hen med din virksomhed, så du ikke skal bruge meget energi på at overveje, hvad der er det rigtige næste skridt?
  • have flere kunder og tjene mere?
  • få styr på din markedsføring?

Jeg ønsker, at du opnår det hele!

Du fortjener at leve et liv i tråd med dine ambitioner og drømme for, hvad der er ‘det gode liv som selvstændig’ for dig.

Så lad være med at sammenligne dig med andre. Det de gør er ikke nødvendigvis det rigtige for dig. Deres løsninger passer ikke nødvendigvis til dig og din forretning.

Og lov mig (og dig selv), at du vil gøre alt for at skabe det liv og den virksomhed, der passer til DIG. Og når du ved, hvad det er, du vil opnå, så kan du også lykkes med det.

Stil dig selv de 3 spørgsmål og se, hvad du finder frem til:

  1. Forestil dig hvordan dit liv og din virksomhed vil være, når du har opnået alt det ovenfor? Eller alt det, der kalder på dig?
  2. Hvordan vil det føles?
  3. Hvad vil være væsentligt anderledes end nu i dit liv?

Tro på at det er muligt for dig. (For det ved jeg, det er.)

Vil du have hjælp til at finde ud af, hvordan du kommer videre? Så book en gratis matchsamtale her og lad os tage en snak om dine udfordringer og mulighederne.

Kærlig hilsen
Anne Pernille

Hvad er dit PDM? Sæt næsen efter det, du drømmer om – og lav planen, der får dig i mål

Hvad er dit PDM? Sæt næsen efter det, du drømmer om – og lav planen, der får dig i mål

Hvad er et PDM? Og hvorfor skal du finde dit?

Der er ikke en rigtig eller forkert måde at være på, men vi kan dele mennesker op i 2 grupper: dem, der elsker at tænke i store, passionerede mål, og dem, der holder sig på den sikre side og kun sætter mål, de tror på, at de kan nå.

Når du ved, hvilken type du er, ved du også, hvad du skal gøre for at lykkes med dine drømme og ambitioner i din selvstændige virksomhed og dit liv generelt.

Hvilken type er du?

Er du en ‘skyhøje mål’-type, så har du en tendens til at skyde efter stjernerne, men gassen går helt af ballonen, hvis du ikke når i mål med det, du har sat dig for. Eller du mister pusten undervejs, simpelthen fordi du ikke ved, hvordan du lykkes med alle skridtene på vejen.

Hvis du er, ligesom jeg var førhen, falder du i ‘sæt kun mål jeg kan nå’-gruppen. Det betyder, at du (næsten) aldrig giver dig selv chancen for at gå efter de helt store mål, du inderst inde drømmer om. Du holder dig til at satse på det, du tror, er indenfor din rækkevidde, så du er på den sikre side.

Så hvad gør du ved det?

Du finder dine PDM (Passionerede Drømme-Mål) og husker at lave en PLAN for, hvad du helt konkret skal gøre.

Hvis du allerede sætter skyhøje mål, så hold fast i målene og husk at koble det sammen med en plan, der virker.

Hvis du er i ‘sæt kun mål jeg kan nå’-gruppen, så inviterer jeg dig til at sigte efter stjernene. Skru op for ambitionerne, tro mere på dig selv og hvad, der er muligt for dig, så du kan gå efter de mål, du virkeligt drømmer om – og kobl det sammen med en plan.

Dit næste skridt…

Det er tid til at stå ved det, du virkeligt gerne vil med din virksomhed og dit arbejdsliv som selvstændig, og lade være med at vente på ‘en skønne dag’.

For at gøre det, er det selvfølgelig nødvendigt, at du vælger at være modig, ærlig og konkret.

Nu er det din tur!

Så start med at mærke efter, hvad du virkeligt længes efter eller drømmer om. Beskriv det konkret og i så mange detaljer som muligt.

Ja, hvorfor ikke snuppe en blok papir og tage 5 minutter lige nu?

Hvad er DIT Passionerede Drømme-Mål?

Vil du lave et onlineforløb eller onlineprodukt?

Det er muligt for dig. Også selvom du allerede har prøvet flere gange uden at få det ud i verden. Det gjorde Jesper:

“Det hele startede med, at jeg tog mig sammen og fandt frem til Anne Pernille og fik en at tale med, der forstod hvad jeg ville med min onlineforretning. Det var start skuddet til det hele.

Anne Pernille er skarp og kender til de udfordringer, man står med som selvstændig. Hun har hjulpet mig med at få klarhed over, hvad jeg skulle fokuserer på og i hvilken rækkefølge. 

Nu har jeg 3 freelancere ansat og over 100 glade menesker i mit onlineprogram.”

Jesper Bram

Low Brow Art Academy

Vil du være bedre til at planlægge og strukturere din tid, så du når det, du sætter dig for?

Det gjorde Anne Louise:

“Jeg har fået overblik over min planlægning af både daglige rutiner, men også et godt overblik over produktion af nye produkter samt lancering af dem.
Anne Louise Knudsen

Diætist og personlig træner

Vil du slippe fri af det, der bremser dig – og få flow i din virksomhed og dit liv?

Det gjorde Annemaia:

“I min virksomhed har jeg været min egen værste fjende, men den energi har Anne Pernille hjulpet mig med at vende.

Arbejdet med mine skyggesider har personligt givet mig en god del. Virksomhedsmæssigt har det givet en langt større styrke både branding og identitetsmæssigt, men også i forhold til min økonomi og langsigtede muligheder.”

Annemaia Nadine Møller

Jeg har været med dem på vejen til deres PDM. Så jeg ved, hvad jeg taler om, når jeg siger, at du også kan lykkes med dit (uanset om du føler, det virker for stort eller vildt – eller du ikke tror på, du er der, hvor du skal være, for at føre det ud i livet).

Det ER muligt for dig.

Men først skal du gøre dig klart, hvad dit PDM er, så du ved, hvor du er på vej hen.

Når du har gjort det, skal du lave en plan. Og TRO på, at det er muligt for dig.

Jeg hepper på dig,

Kærlig hilsen
Anne Pernille

Test dig selv: Hvilken af de 4 planlægningstyper er du?

Test dig selv: Hvilken af de 4 planlægningstyper er du?

Hvad er god planlægning egentlig?

Før du begynder at finde svar på, hvordan du bliver bedre til at planlægge, vil jeg anbefale dig at finde ud af, hvilken planlægningstype du er. For det giver dig en god del af svaret på, hvad der egentlig er din udfordring indenfor planlægning og at skabe struktur og overblik i dit arbejde. Og derigennem får du også svaret på, hvad du har brug for for at få din personlige planlægning til at virke for dig.

Jeg har arbejdet med værktøjer til planlægning og struktur siden 2013 og kan se, at der grundlæggende findes 4 planlægningstyper. Det betyder også, at der findes forskellige løsninger til, hvordan hver af de 4 typer opnår struktur, overblik og får planlægningen til at virke i deres arbejdsliv.

Lad os spring ud i det.

Find ud af, hvilken type du minder mest om, her:

TYPE A

SERIE-PLANLÆGGEREN

Serieplanlæggere er gode til at planlægge, og de når i mål med det meste af det, de sætter dig for. De har nemlig for længst fundet en planlægningsopskrift, der virker for dem – til det, de er vant til at gøre.

Det kan for eksempel være selvstændige grafikere, som nemt kan planlægge deres kundeopgaver og ved, hvor lang tid de skal sætte af til at blive færdige med opgaverne. Et andet eksempel er kropsbehandlere eller terapeuter, der har nemt ved at planlægge deres arbejdstid med deres klienter, fordi de ved, hvor lang tid sessioner eller behandlingerne tager. 

Men serie-planlæggeren har et andet problem, når det kommer til god planlægning.

For når de skal planlægge noget, der udfordrer dem personligt, virker deres planlægning ikke helt som den plejer. 

Det kan eksempelvis være, når du skal udvikle noget i forretningen, hæve priserne overfor kunderne, gøre noget udfordrende nyt som at lave webinarer eller være mere synlige på sociale medier.  

Her kommer de til at udskyde det, de gerne vil have gjort, igen og igen. Og i stedet for at sætte handling bag deres planer, lægger de nye planer, revurderer planerne og får en ny idé til hvordan de kunne gøre det i stedet.

Du vil typisk høre dem sige:

“Jeg tror, jeg har brug for at lægge en NY plan før, jeg går i gang”.

Derfor har serieplanlæggere gavn af at finde ud af, hvorfor de stopper sig selv fra at handle på den plan, de har lavet. Hvad er det, der bremser dem i forhold til at tage de vigtige næste skridt? Er de bange for ikke at være gode nok? At finde ud af at de ikke kan? Måske bange for at spilde tiden – eller at få for meget succes, der kan gøre dem stressede og berøve dem for deres frihed?

Og så har de brug for at holde fast i den plan, de allerede har lagt. Uanset hvor langt den er overskredet eller hvor meget de bliver i tvivl. For tvivlen eller usikkerheden omkring, hvad der er det rigtige, er deres tro følgesvend.

Det er en vigtig første del af vejen til at kunne planlægge og lykkes med de ting, der udfordrer dem mere end det almindelige arbejde gør.

TYPE B

BRANDSLUKKEREN

Brandslukkertypen kaster sig hovedkulds over de opgaver, der står i kø for at blive løst i dag – ofte uden at tjekke med en større plan, inden de går i gang med arbejdet om morgenen.

Det er som at se en person, der hver evig eneste morgen styrter ud af huset og kaster sig ud i havvandet for bare at crawle derud af. Uden at vide helt præcist hvilken retning, hun helst skal svømme i for at komme sikkert i land igen. 

Derfor kan Brandslukker-typens arbejdsliv til tider føles hektisk og udmattende. Det er som om det eneste, de skal, er at få slukket de mange ildebrande. De mangler ofte det kølige overblik over, hvad der skal gøres og i hvilken rækkefølge, kombineret med den indre ro og tillid til, at de nok skal nå det, selvom de tager den med ro.

De har brug for at lære at være mere på forkant med planlægningen og opgaverne. Og fordi de IKKE er det, har de heller ikke et overblik over, om de bruger deres sparsomme arbejdstid på det vigtigste. 

De ved sandsynligvis godt, at personlig planlægning vil gavne dem, men de føler oftest, at de ikke har TID til at være strukturerede og bruge tid på planlægning, for der er så meget, de lige skal nå første. Tid er en mangelvare, og hvert minut de spilder på IKKE at være produktive er … et minut mindre til at nå alt det, der råber på deres opmærksomhed.

Når de overvejer at planlægge, vil de ofte tænke:

“Jeg har ikke lige tid, jeg skal først lige nå det – og det – og det.”

Når Brandslukkerne lærer at gå mere struktureret til arbejdsdagen og bruge planlægningmetoder, der er tilpasset til dem, får de overblik og overskud. De kan nå mere på kortere tid. Og de oplever, at de er på forkant med tingene og ved, om de kan sige ja eller nej til opgaver, hvad der er vigtigste at handle på, og hvordan de når det, de har sat sig for.

Det allerførste skridt for Brandslukkerne er at indse, at planlægning GIVER dem tid. Det stjæler ikke tid fra deres opgaver. 

Dale Carnegie har sagt at for hver time, du bruger på at planlægge, sparer du ti timer i udførelse. Det kan være, det kan gøre det mere interessant for dig at investere tid i at blive god til at planlægge? 😉

TYPE C

IDÉMAGEREN

Idémagernes hjerne bliver ikke stimuleret af at gøre de samme ting igen og igen. De keder sig ofte, når de bare skal drifte projekter og virksomheden. De har brug for at finde på noget nyt og få lov at udvikle på nye ideer hele tiden.

Deres udfordring er, at de nye ideer virker SÅ spændende, at de har svært ved at vente med at kaste sig ud i at arbejde på den nye idé med det samme. Det betyder, at de taber momentum på de projekter, de var i gang med at lave. Det er forklaringen på, at det virker svært for Idémagerne at holde fokus og prioritere udførelsen af de opgaver, de har planlagt og ER i gang med.

De oplever ofte en begejstring over en ny idé og tænker: 

“Det er godt nok en fantastisk idé, jeg lige har fået. Den skal jeg lige arbejde lidt på.”

Og vupti! Så smuttede fokus fra det, de havde planlagt, de skulle gøre.

Idémager-typerne har gavn af at få hjælp til at skabe en arbejdsstruktur, der passer til dem og deres kreativitet, så de både sætter realistiske mål og holder sig selv til planen, så de får fuldført opgaverne. Men uden at det begrænser deres kreativitet og frihed.

Personlig planlægning giver dem overblik og fokus – og de vil vide, hvornår de kan kaste dig over nye ideer, så de ikke spænder ben for det, der skal laves først, samt hvad de gør med alle de ideer, de får hver og hver anden dag.

Et allerførste skridt på vejen til at blive bedre til at følge projekterne HELT til dørs er at indse, at nye ideer og inspirationen har det med at afspore dem fra deres eksisterende planer. I første omgang handler det om at blive bedre til at vurdere objektivt, om det gavner deres eksisterende planer, at kaste sig over en ny idé hver gang en sådan opstår. 

TYPE D

SIDSTE-ØJEBLIK-MAGIKEREN

Sidste øjeblik-magikerne kan genkendes på, at de er mest produktive og effektive lige inden de rammer deadline. Derfor kaster de sig oftest også først over opgaven, når det begynder at brænde på. Eller når de får dårlig samvittighed over, at de ikke har rykket på opgaven endnu.

De oplever ofte at tanken på et split sekund går fra at have tid nok til … at have meget travlt:

“Jeg har masser af tid. Det kan godt vente til i morgen… shit, nu har jeg travlt.”

Sidste-øjeblik-typerne har først og fremmest brug for at finde ud af, hvorfor de udsætter opgaven til allersidste øjeblik – og derefter at finde deres egen arbejdsstruktur.

På den måde lærer de, hvad der er vigtigst at bruge tiden på lige nu, og øger sandsynligheden for at nå i mål med opgaverne i god tid. Det handler om at finde ud af, hvad de personlige udfordringer er i forhold til personlig planlægning. Og når de har fået afklaret det, vil det blive lettere at få opstartet og afsluttet opgaver i ordenligt tid, så de slipper for at skulle udføre alt under pres i sidste øjeblik.

Personlig planlægning

Nu er det din tur:

Hvilken type er du mest, når det kommer til at planlægge?

Du kan sandsynligvis genkende flere af typerne i dig selv, men hvilken er du mest? Det giver dig et praj om på, hvordan du skal løse dine udfordringer med struktur og planlægning i dit arbejdsliv, så du får meget mere overskud og frihed til alt det andet, du gerne vil i livet ved siden af arbejde.

Vil du have hjælp til at blive struktureret og arbejde målrettet på at realisere dine drømme i din virksomhed? Eller ønsker du at finde ud af, hvordan du får mere overblik og overskud i arbejdslivet? Så er du altid velkommen til at booke en matchsamtale. Så kan vi tage en snak og finde ud af, hvordan jeg kan hjælpe dig med at holde fokus på det vigtigste og få krydset ting af på to to-listen, uden at du skal arbejde aftener og weekender.

Du kan også få flere tips om, hvordan du opnår work life-balance, bliver bedre til at planlægge og få struktur i arbejdslivet på bloggen her.

Kærlig hilsen
Anne Pernille