Der er især én gylden regel i forhold til at drive virksomhed, som mange selvstændige overser, når de udvikler, sælger og markedsfører sig. Når selvstændige overser denne gyldne regel, kan salgsarbejdet og markedsføringen nemt komme til at føles som en langhåret kamp, de får lyst til at give op på.

Det her handler om, hvordan du helt konkret BÅDE kan få flere af dine yndlingskunder til at booke dig OG slipper for den opslidende (!) jagt på altid at finde nye kunder. Det er lettere, end du tror, men rigtigt mange selvstændige glemmer at gøre det her.

 (Og ja, jeg har også gjort det selv i starten af min karriere som selvstændig.)

I de efterhånden mange år, jeg har arbejdet med forretningsudvikling både i store, internationale virksomheder og siden 2013 som business mentor for selvstændige, har jeg igen og igen set, at alt fra små soloselvstændige forretninger til globale virksomheder overser denne gyldne regel.

Men hvad er det for en gylden regel?

Det fortæller jeg dig alt om i denne episode af podcasten “Livet som selvstændig”, hvor du hører om:

1) En fejl mange virksomheder begår, som kan få salg og markedsføring til at føles som en uendelig, lang kamp. 

2) Hvad du skal fokusere på for at sælge mere til de kunder, du elsker at arbejde med (og slippe for at jagte nye kunder igen og igen).

3) Hvad mange virksomheder antager om kundernes adfærd og tankegang, der nærmest forhindrer mersalget pr kunde.

4) Tre eksempler fra min egen virksomhed på, hvordan jeg har brugt den gyldne regel til mere næsten at fordoble min omsætning alene indenfor det første år efter, at jeg begyndte at bruge den.

5) De 3 vigtigste trin, du skal kende til for at implementere den gyldne regel i din egen virksomhed. I dag.

Lyt med her i episode #3 af podcasten “Livet som selvstændig”: 

Podcast#3: Den gyldne regel i forhold til salg og markedsføring som mange selvstændige overser

med Anne Pernille Fischer | Livet som selvstændig

Jeg håber, det kan inspirere dig til at skabe en endnu lettere og sjovere forretning.

Kærlig hilsen
Anne Pernille

Business mentor for selvstændige