#2⼁Fiks de 3 freebie-fejltrin: Sådan får du din freebie til virke
Èt af de fedeste hacks som selvstændig til at få flere kunder er at bruge en freebie (eller en mailmagnet, som jeg også kalder det).
Derfor er det også voldsomt frustrerende, når den freebie, du har brugt LANG tid på at lave, ikke giver dig nok tilmeldinger til nyhedsbrevet.
I denne episode deler jeg nogle af mine egne fejltrin med mailmagneter, så du kan undgå dem.
Jeg giver dig selvfølgelig også løsningen på de 3 freebie-fejl – så nemmere bliver det ikke.
Hvad er en freebie?
En freebie er en måde at indsamle mailadresser på relevante kunder. Det er noget, du giver væk til gengæld for modtagerens emailadresse samt tilladelse til at sende markedsføring via nyhedsbreve.
Det kan være en tjekliste, et minikursus, en mailserie med tips, en lydfil eller noget andet, som modtageren får tilsendt på mail efter at have tilmeldt sig via din hjemmeside eller et andet link.
Meningen med at sende en freebie ud i verden er at få flere læsere på din nyhedsbrevsliste og få en del af de læsere til at blive kunder eller klienter i din forretning.
Så for at hjælpe dig med at lykkes med det og gøre din freebie endnu bedre, vil jeg i episoden her komme omkring tre af de typiske freebie-fejl, jeg ser selvstændige begå.
Det jeg blandt andet gennemgår er at få din freebie til at virke som ønsket – og hvad du kan skrue på for at få lavet en god freebie til din virksomhed.
Lyt til alle 26 minutter eller hop direkte til den del af episoden du helst vil lytte til:
- [06:50] De to overordnede typer af freebies, du skal have styr på.
- [08:30] Det 1. fejltrin er mest for dig der har en kort freebie. En freebie der sendes ud i én mail. Af mærkelige årsager er det ikke alle, som har tilmeldt sig din freebie, der rent faktisk åbner mailen med din freebie. Jeg fortæller dig løsningen på det problem.
- [11:15]: Det 2. fejltrin handler om få folk til at bruge freebien, for det er vejen til at skabe tillid og gøre dem til kunder. Løsningen er vildt effektiv og nem!
- [18:10] Det 3. fejltrin handler om at freebies ofte ikke bliver bygget på et erkendt problem eller behov hos din potentielle kunde.Mange kommer til at lave en freebie ud fra noget de selv ved at kunden har brug for, men det er ikke sikkert at læseren ved, at de har det behov. Derfor tilmelder de sig ikke nyhedsbrevet, selvom freebien er nok så god. Jeg kommer med et godt tip til dig, så du undgår at lave samme fejl som, jeg selv gjorde tidligere.
- [23:31] Opsummering af de tre vigtigste pointer fra denne episode.
Hvis du kan genkende et eller flere af de tre typiske freebie-fejltrin, som mange, mange andre er faldet i før dig (inklusive mig selv), så glæd dig.
Jeg ved godt, at det kan betyde arbejde, men når der er rum til forbedring, så har du og din forretning et endnu større potentiale, end du har indfriet indtil nu.
Det betyder bedre business for dig.
Rigtig god lyttelyst.
Kærlig hilsen
Anne Pernille
Anmeldelser og stjerner ★★★★★
Er du glad for podcasten? Så vil jeg blive så glad for, hvis du vil skrive en anmeldelse og kaste en håndfuld stjerner efter episoden inde i din podcast-app. Det hjælper mig med at skabe en endnu bedre podcast. Og det betyder, at jeg kan hjælpe og inspirere flere ligesom dig med at komme tættere på den virksomhedsdrøm og det arbejdsliv, de er på vej mod. Hvis du skriver en anmeldelse, kan du eksempelvis dele, hvad du bedst kunne lide fra episoden.
Og husk endelig også at klikke på FØLG på podcasten i din app. På den måde undgår du at gå glip af de nye episoder, jeg har på vej til dig! Klik på FØLG (eller follow) med det samme i eksempelvis Spotify eller Apple Podcast.