Test dig selv: Hvilken af de 4 planlægningstyper er du?

TYPE A

SERIE-PLANLÆGGEREN

Serieplanlæggere er gode til at planlægge, og de når i mål med det meste af det, de sætter dig for. De har nemlig for længst fundet en planlægningsopskrift, der virker for dem – til det, de er vant til at gøre.

Det kan for eksempel være selvstændige grafikere, som nemt kan planlægge deres kundeopgaver og ved, hvor lang tid de skal sætte af til at blive færdige med opgaverne. Et andet eksempel er kropsbehandlere eller terapeuter, der har nemt ved at planlægge deres arbejdstid med deres klienter, fordi de ved, hvor lang tid sessioner eller behandlingerne tager. 

Men serie-planlæggeren har et andet problem, når det kommer til god planlægning.

For når de skal planlægge noget, der udfordrer dem personligt, virker deres planlægning ikke helt som den plejer. 

Det kan eksempelvis være, når du skal udvikle noget i forretningen, hæve priserne overfor kunderne, gøre noget udfordrende nyt som at lave webinarer eller være mere synlige på sociale medier.  

Her kommer de til at udskyde det, de gerne vil have gjort, igen og igen. Og i stedet for at sætte handling bag deres planer, lægger de nye planer, revurderer planerne og får en ny idé til hvordan de kunne gøre det i stedet.

Du vil typisk høre dem sige:

“Jeg tror, jeg har brug for at lægge en NY plan før, jeg går i gang”.

Derfor har serieplanlæggere gavn af at finde ud af, hvorfor de stopper sig selv fra at handle på den plan, de har lavet. Hvad er det, der bremser dem i forhold til at tage de vigtige næste skridt? Er de bange for ikke at være gode nok? At finde ud af at de ikke kan? Måske bange for at spilde tiden – eller at få for meget succes, der kan gøre dem stressede og berøve dem for deres frihed?

Og så har de brug for at holde fast i den plan, de allerede har lagt. Uanset hvor langt den er overskredet eller hvor meget de bliver i tvivl. For tvivlen eller usikkerheden omkring, hvad der er det rigtige, er deres tro følgesvend.

Det er en vigtig første del af vejen til at kunne planlægge og lykkes med de ting, der udfordrer dem mere end det almindelige arbejde gør.

TYPE B

BRANDSLUKKEREN

Brandslukkertypen kaster sig hovedkulds over de opgaver, der står i kø for at blive løst i dag – ofte uden at tjekke med en større plan, inden de går i gang med arbejdet om morgenen.

Det er som at se en person, der hver evig eneste morgen styrter ud af huset og kaster sig ud i havvandet for bare at crawle derud af. Uden at vide helt præcist hvilken retning, hun helst skal svømme i for at komme sikkert i land igen. 

Derfor kan Brandslukker-typens arbejdsliv til tider føles hektisk og udmattende. Det er som om det eneste, de skal, er at få slukket de mange ildebrande. De mangler ofte det kølige overblik over, hvad der skal gøres og i hvilken rækkefølge, kombineret med den indre ro og tillid til, at de nok skal nå det, selvom de tager den med ro.

De har brug for at lære at være mere på forkant med planlægningen og opgaverne. Og fordi de IKKE er det, har de heller ikke et overblik over, om de bruger deres sparsomme arbejdstid på det vigtigste. 

De ved sandsynligvis godt, at personlig planlægning vil gavne dem, men de føler oftest, at de ikke har TID til at være strukturerede og bruge tid på planlægning, for der er så meget, de lige skal nå første. Tid er en mangelvare, og hvert minut de spilder på IKKE at være produktive er … et minut mindre til at nå alt det, der råber på deres opmærksomhed.

Når de overvejer at planlægge, vil de ofte tænke:

“Jeg har ikke lige tid, jeg skal først lige nå det – og det – og det.”

Når Brandslukkerne lærer at gå mere struktureret til arbejdsdagen og bruge planlægningmetoder, der er tilpasset til dem, får de overblik og overskud. De kan nå mere på kortere tid. Og de oplever, at de er på forkant med tingene og ved, om de kan sige ja eller nej til opgaver, hvad der er vigtigste at handle på, og hvordan de når det, de har sat sig for.

Det allerførste skridt for Brandslukkerne er at indse, at planlægning GIVER dem tid. Det stjæler ikke tid fra deres opgaver. 

Dale Carnegie har sagt at for hver time, du bruger på at planlægge, sparer du ti timer i udførelse. Det kan være, det kan gøre det mere interessant for dig at investere tid i at blive god til at planlægge? 😉

TYPE C

IDÉMAGEREN

Idémagernes hjerne bliver ikke stimuleret af at gøre de samme ting igen og igen. De keder sig ofte, når de bare skal drifte projekter og virksomheden. De har brug for at finde på noget nyt og få lov at udvikle på nye ideer hele tiden.

Deres udfordring er, at de nye ideer virker SÅ spændende, at de har svært ved at vente med at kaste sig ud i at arbejde på den nye idé med det samme. Det betyder, at de taber momentum på de projekter, de var i gang med at lave. Det er forklaringen på, at det virker svært for Idémagerne at holde fokus og prioritere udførelsen af de opgaver, de har planlagt og ER i gang med.

De oplever ofte en begejstring over en ny idé og tænker: 

“Det er godt nok en fantastisk idé, jeg lige har fået. Den skal jeg lige arbejde lidt på.”

Og vupti! Så smuttede fokus fra det, de havde planlagt, de skulle gøre.

Idémager-typerne har gavn af at få hjælp til at skabe en arbejdsstruktur, der passer til dem og deres kreativitet, så de både sætter realistiske mål og holder sig selv til planen, så de får fuldført opgaverne. Men uden at det begrænser deres kreativitet og frihed.

Personlig planlægning giver dem overblik og fokus – og de vil vide, hvornår de kan kaste dig over nye ideer, så de ikke spænder ben for det, der skal laves først, samt hvad de gør med alle de ideer, de får hver og hver anden dag.

Et allerførste skridt på vejen til at blive bedre til at følge projekterne HELT til dørs er at indse, at nye ideer og inspirationen har det med at afspore dem fra deres eksisterende planer. I første omgang handler det om at blive bedre til at vurdere objektivt, om det gavner deres eksisterende planer, at kaste sig over en ny idé hver gang en sådan opstår. 

TYPE D

SIDSTE-ØJEBLIK-MAGIKEREN

Sidste øjeblik-magikerne kan genkendes på, at de er mest produktive og effektive lige inden de rammer deadline. Derfor kaster de sig oftest også først over opgaven, når det begynder at brænde på. Eller når de får dårlig samvittighed over, at de ikke har rykket på opgaven endnu.

De oplever ofte at tanken på et split sekund går fra at have tid nok til … at have meget travlt:

“Jeg har masser af tid. Det kan godt vente til i morgen… shit, nu har jeg travlt.”

Sidste-øjeblik-typerne har først og fremmest brug for at finde ud af, hvorfor de udsætter opgaven til allersidste øjeblik – og derefter at finde deres egen arbejdsstruktur.

På den måde lærer de, hvad der er vigtigst at bruge tiden på lige nu, og øger sandsynligheden for at nå i mål med opgaverne i god tid. Det handler om at finde ud af, hvad de personlige udfordringer er i forhold til personlig planlægning. Og når de har fået afklaret det, vil det blive lettere at få opstartet og afsluttet opgaver i ordenligt tid, så de slipper for at skulle udføre alt under pres i sidste øjeblik.