#7 | Hvordan bliver du god til at netværke som selvstændig? Podcastgæst Lonni Ørskov
Hvad er netværk og hvordan netværker man?
Netværk er både vejen til kunder, markedsføring, kendskab til dig og til støtte og udvikling af din virksomhed. Men hvordan bliver man god til at netværke som selvstændig, og hvad gør du for at få det bedste ud af de netværk, du er med i?
Det har jeg boligstylist og designer Lonni Ørskov med i min podcaststue for at tale om. For i hendes første par år som selvstændige har hun fået de fleste af sine kunder gennem netværk.
Men der er forskel på at netværke og at være med i netværksgrupper. Og der kan være mange forskellige årsager til at opsøge netværksgrupper som selvstændig, men ikke alle netværk kan indfri det hele.
Det taler vi om i episoden, hvor du både kommer til at høre om:
- Hvordan Lonni har netværket sig til kunder (og hvordan du kan blive inspireret af hendes måde at gøre det på).
- Hvordan vi får mest muligt ud af de netværksgrupper, vi har været med i.
- Hvordan du undgår to typiske netværksfejltrin, når du er med i netværksgrupper.
- Hvorfor det (for nogle af os) kan være så svært at træde ud af et netværk, når man har været med i det i længere tid – og hvad, du skal gøre op med dig selv, når du er med i netværk for, at din arbejdstid er brugt godt på netop det.
- Hvordan man forbereder sig til møderne med netværksgruppen, så man ikke bare laver den klassiske fejl med at møde op, lytte, tale og gå hjem igen.
- Hvordan man bliver ‘en god netværker’ mellem netværkets møder.
- At sikre den delikate balance mellem på den ene side at give og hjælpe dem i dit netværk og på den anden side sikre, hvad du selv får ud af den tid, du bruger på netværket. (Medmindre du har al tid i hele verden og er ligeglad med økonomi og kundetilgang, så er det her en udfordring for langt de fleste).
Du får også et par håndfulde eksempler på gode spørgsmål, du kan stille for at starte en samtale i et netværk (eller enhver anden lejlighed). Det vil du især elske, hvis du har lidt svært ved at slå en samtale op med en, du ikke kender.
Vores ønske er, at det kan hjælpe dig med at få det bedste ud af at være med i det netværk, du er en del af, så din tid og økonomi brugt på netværket er godt givet ud.
Rigtig god lyttelyst.
Her er linkene til det, vi taler om i podcasten:
Lonni Ørskov er indretningsarkitekt og designer og indretter boliger til salg, sommerhus og erhverv. Du finder hendes hjemmeside her.
Få adgang til Lonnis miniguide: “Din guide til et bedre boligsalg”.
Nysgerrig på, hvad hun har lavet for andre? Tag et kig på LinkedIn, Instagram og Facebook.
Alt om Anne Pernilles forløb, grupper og workshops kan du finde HER.
Anmeldelser og stjerner ★★★★★
Er du glad for podcasten? Så vil jeg blive så glad for, hvis du vil skrive en anmeldelse og kaste en håndfuld stjerner efter episoden inde i din podcast-app. Det hjælper mig med at skabe en endnu bedre podcast. Og det betyder, at jeg kan hjælpe og inspirere flere ligesom dig med at komme tættere på den virksomhedsdrøm og det arbejdsliv, de er på vej mod. Hvis du skriver en anmeldelse, kan du eksempelvis dele, hvad du bedst kunne lide fra episoden.
Og husk endelig også at klikke på FØLG på podcasten i din app. På den måde undgår du at gå glip af de nye episoder, jeg har på vej til dig! Klik på FØLG (eller follow) med det samme i eksempelvis Spotify eller Apple Podcast.