I det andet blogindlæg bad jeg dig finde ind til dit PDM? Gjorde du det?
Hvis du ikke har gjort det endnu, så STOP LIGE NU 🙂
Det er vigtigt, at du først finder ind til dit Passionerede Drømme-Mål (PDM), for hvis du ikke ved, hvad det er, så ved du heller ikke, hvor du er på vej hen, eller hvordan du lykkes med det.
Og oveni det, er det altafgørende for den næste opgave her.
For nu skal vi et skridt videre med dit mål.
Er du klar?
Lad os komme igang
Udover at skabe et onlineprodukt, udvikle et nyt produkt, starte en anden virksomhed, blive bedre til at planlægge og nå mere af det, du sætter dig for, eller stoppe med at være din egen største fjende som selvstændig….
…hvad ønsker du dig så ellers?
Drømmer du om:
- at blive mere modig til at gøre det, du gerne vil?
- arbejde mindre?
- have mere fri med familien eller mere tid til dig selv?
- kunne rejse mere og holde flere ferier?
- vide, hvor du er på vej hen med din virksomhed, så du ikke skal bruge meget energi på at overveje, hvad der er det rigtige næste skridt?
- have flere kunder og tjene mere?
- få styr på din markedsføring?
Jeg ønsker, at du opnår det hele!
Du fortjener at leve et liv i tråd med dine ambitioner og drømme for, hvad der er ‘det gode liv som selvstændig’ for dig.
Så lad være med at sammenligne dig med andre. Det de gør er ikke nødvendigvis det rigtige for dig. Deres løsninger passer ikke nødvendigvis til dig og din forretning.
Og lov mig (og dig selv), at du vil gøre alt for at skabe det liv og den virksomhed, der passer til DIG. Og når du ved, hvad det er, du vil opnå, så kan du også lykkes med det.
Stil dig selv de 3 spørgsmål og se, hvad du finder frem til:
- Forestil dig hvordan dit liv og din virksomhed vil være, når du har opnået alt det ovenfor? Eller alt det, der kalder på dig?
- Hvordan vil det føles?
- Hvad vil være væsentligt anderledes end nu i dit liv?
Tro på at det er muligt for dig. (For det ved jeg, det er.)
Vil du have hjælp til at finde ud af, hvordan du kommer videre? Så book en gratis matchsamtale her og lad os tage en snak om dine udfordringer og mulighederne.
Kærlig hilsen
Anne Pernille