Skrevet af e-mailmarketing specialist Camilla Dudzinski Nielsen fra Emailpro – dit personlige e-mail marketing bureau.

Har du nogensinde prøvet at sende et nyhedsbrev, som du har brugt lang tid på at lave, og så bagefter opdage, at stort set ingen har åbnet nyhedsbrevet? Det er så frustrerende.

Selvom det kan virke svært at få modtagerne på din e-mailliste til at åbne og læse dine gode nyhedsbreve, så er det noget, som du nemt kan lære ved at følge min guide. Her får du 6 simple tips til, hvordan du forbedrer åbnings- og læseraten på dit nyhedsbreve.

Det gode nyhedsbrev

Her får du 6 tips, der hjælper dig med at skabe effektive nyhedsbreve ved at forbedre dit nyhedsbrevs åbnings- og læserate:

1. Optimer åbningsraten: Effektive emnelinjer og preheadere 

Emnelinje og preheader er de to korte tekster, der står lige efter afsendernavnet i din indbakke, og de spiller en afgørende rolle, når du skal fange din modtagers opmærksomhed. Din emnelinje og preheader skal vække din læsers nysgerrighed og give dem en forsmag på, hvad de kan forvente at finde inde i selve nyhedsbrevet.

For at skrive effektive emnelinjer er nøgleordet relevans. Du skal sætte dig i modtagerens behov og forstå, hvad der er vigtigt for dem. Fokusér på hvad din læser kan opnå ved at bruge dine produkter eller dine ydelser.

Her er 5 eksempler på emnelinjer:

  • Sådan optimerer du dit hjemmekontor på 5 minutter
  • Få styr på dine finanser: 7 effektive budget-tips
  • 9 tips til at skabe effektive social media indlæg
  • Sådan forvandler du almindelige retter til sund superfood
  • Boost din produktivitet: 3 praktiske strategier til tidsstyring

Brug preheaderen til at give en teaser af, hvad der venter i nyhedsbrevet, men uden at afsløre alt. En preheader er den linje, der vises efter emnelinjen, når du ser en email i din indbakke. Hvis du ikke sætter en preheader ind, er det den første tekst fra mailens indhold, der vises i denne linje i indbakken.

Sæt altid ekstra tid af til at skrive en god emnelinje og preheader. Det øger nemlig chancen for, at flere af dine modtagere åbner og læser dit gode nyhedsbrev.

Åbner de ikke nyhedsbrevet, er arbejdet jo groft sagt spildt.

 

2. Personlige nyhedsbreve, der skaber engagement

Brug personlighed i dine gode nyhedsbreve for at skabe en direkte forbindelse mellem dig og dine læsere. Det kan være så simpelt som at bruge dine læsers navn i emnelinjen eller i selve indholdet i dit nyhedsbrev. Når modtageren ser sit eget navn, føler han eller hun, at nyhedsbrevet er rettet mod vedkommende personligt – og det vækker deres nysgerrighed og interesse for at læse mere.

En anden måde at bruge personalisering på er baseret på dine modtageres præferencer, købshistorik eller tidligere interaktioner: Jo mere personaliseret og relevant, indholdet i dine nyhedsbreve er, jo mere føler dine læsere forstået og set og giver dem følelsen af, at dit nyhedsbrev er skrevet specielt til dem. Det skaber en stærkere forbindelse mellem dig og dine læsere, øger engagementet og booster åbningsraten på dit nyhedsbrev.

 

3. Målrettet indhold i gode nyhedsbreve med segmentering

Segmentering handler om at dele læserne på dine e-mailliste op i grupper baseret på deres interesser, adfærd eller demografiske data.

En coach kunne eksempelvis have en e-mailliste, der både består af mennesker , der søger personlig udvikling, og andre, der leder efter karriererådgivning. Ved at segmentere listen kan coachen i dette tilfælde lave to forskellige nyhedsbreve, der passer til hver segments interesser. Til dem, der interesserer sig for personlig udvikling, kan coachen sende indhold om positiv mindset, stresshåndtering og selvkærlighed. Og til det andet segment kunne coachen  sende nyhedsbreve om karriererådgivning, jobskifte og netværk.

Når du segmenterer dine nyhedsbreve, har du altså større mulighed for at sende relevant indhold, der fanger dine modtageres opmærksomhed og giver dem værdi. Det øger chancen for at dine modtagere åbner dine nyhedsbreve næste gang, du har noget på hjerte.

 

4. Gør indholdet værdifuldt og hold det enkelt og kort

Gør indholdet (content) i dine nyhedsbreve appetitligt og letfordøjeligt – tænk på dit content som en let forfriskning frem for et overdådigt festmåltid.

Del eksklusive tilbud, indsigtsfulde artikler, tips og tricks eller inspirerende historier i dine nyhedsbreve. På den måde forbliver dine nyhedsbreve ikke bare i indbakken, men også i hukommelsen.

Husk også at:

  • Bruge overskrifter, afsnit og punktopstillinger, når du sætter indholdet i dit nyhedsbrev op for at gøre det let at læse.
  • Indsætte 1-2 tydelige call-to-action knapper eller tekst-links, der guider dine læsere videre til f.eks. din hjemmeside eller til at tilmelde sig et event.
  • Bruge billeder, grafik og/eller videoer for at gøre indholdet mere visuelt inspirerende og motivere modtagerne til at læse videre.
    Tænke mobilvenlighed. Sørg for, at dit nyhedsbrev er mobilvenligt, da langt de fleste af dine modtagere tjekker deres e-mails fra mobilen.

5. Frekvens og konsistens: Skab forventning og tillid

Vælg en fast rytme for, hvornår du sender dine nyhedsbreve, så dine modtagere ved, hvornår de kan forvente at høre nyt fra dig. Når du sender nyhedsbreve ud regelmæssigt, får dine læsere mere lyst til at åbne dem, end hvis de kun sjældent hører fra dig. Sørg for at sende relevant content hver gang, så dine modtagere ved, hvad de kan forvente og fortsat er interesserede i at åbne og læse dine mails.

 

6. Test hvilke budskaber, der fungerer bedst og optimér dine nyhedsbreve

Når du har sendt dit nyhedsbrev ud, er det tid til at tage et nærmere kig på tallene. Hold øje med åbnings- og klikraterne – de afslører, hvordan dit indhold bliver modtaget.

Åbningsraten viser, hvor mange af dine modtagere, der åbnede dit nyhedsbrev.

Klikraten viser, hvor mange der klikkede på links i nyhedsbrevet.

Tallene viser, hvad der virker hos din målgruppe, og den viden kan du bruge til at gøre dine nyhedsbreve endnu bedre.

For at finde den optimale opskrift på det perfekte nyhedsbrev, kan du bruge A/B-testning. Det gør du ved at lave to versioner af dit nyhedsbrev – version A og version B – og test forskellige ting som emnelinjer, overskrifter, call-to-action knapper mv. Test forskellige tekstlængder, ordvalg og tone-of-voice. Send de to nyhedsbreve til to grupper af på din e-mailliste for at finde ud af, hvilke der fungerer bedst for din målgruppe.

I Mailchimp hedder det i 2023 “Multivariate”, hvis du har pro-versionen, og “A/B test” hvis du har gratis versionen. Du kan også splitteste dit emailindhold, billeder og emnelinjer i andre nyhedsbrevsprogrammer.

Ved at analysere dine nyhedsbreve og A/B-splitteste på indholdet kan du skabe endnu mere engagerende nyhedsbreve, der holder læserne nysgerrighed intakt og forbedrer dine nyhedsbrevsresultater.

 

Med ovenstående 6 tips har du værktøjerne til at forbedre åbnings- og læseraten på dine nyhedsbreve. Husk på, at optimeringen af dit nyhedsbrev er en udviklingsproces, og det kræver tålmodighed og løbende evaluering for at opnå de allerbedste resultater.

God fornøjelse med at lave inspirerende nyhedsbreve, der fanger dine læseres opmærksomhed og giver dem værdi på en måde, så du opnår et større engagement i dine nyhedsbreve.

Har du brug for hjælp til at opsætte dine kampagner og styre dine nyhedsbreve, så tag fat i os hos Emailpro. Vi hjælper virksomheder med udvikling, optimering og udsendelse af nyhedsbreve og opsætning af automatiseret e-mail markedsføring og arbejder bl.a. med kunder som Valsemøllen, Nümph, Henne Kirkeby Kro og Nordic Seaplanes.

De bedste hilsner

Camilla fra Emailpro