fbpx

Der er både dårligt nyt og godt nyt i dag.

Så lad mig starte med det dårlige.

Vores hjerner er ikke bygget til at gøre os glade eller tænke positive tanker – selvom vi ville ønske det

Hjernen er i stedet udviklet til at sikre overlevelse, hvilket vi selvfølgelig er glade for, meeen….

Vi har i høj grad den samme hjerne som vores forfædre for mange tusinde år siden. En hjerne, der hjælper os med at identificere trusler tids nok til, at vi kan gøre noget ved dem. Vi er med andre ord dygtige til at finde trusler, problemer eller udfordringer og er dygtig til at finde dem.

Så den leder hele efter tiden det, der kan komme til at ske, som du skal overkomme eller overvinde. På den måde bliver du sat i stand til at klare den næste udfordring (og den næste og den næste). Uanset om du så har brug for overlevelse eller ej i dag. For samfundet i dag byder på ingen måde på lige så mange livstruende elementer, som vi var udsat for for tusinder af år siden.

Det betyder, at du kommer til at opleve mange (unødvendige) negative følelser, hvis du blindt følger din forældede ‘overlevelseshjernes’ automat-reaktioner.

Derfor får det os til fokusere mere på negative ting

Det betyder også, at den gemmer de kemiske signalstoffer, som får dit humør til at stige (dopamin, serotonin og oxytocin) til de situationer, hvor du har brug for at overleve. Og den frigør dem kun i korte intervaller, som desværre hurtigt nedbrydes. (Ja, æv!) 

I stedet bliver vi mere udsat for forskellige niveauer af stress-hormonet cortisol. Og de mindre positive følelser, der kommer af stress-hormonet, er der for at hjælpe os med at overleve (også selvom der ikke er livsfarlig fare på færde).

Det kan for eksempel være, du overvejer at starte et nyt forretningskoncept eller vil sige dit job op og starte din egen virksomhed.

Her oplever mange, at stress-hormonet advarer dig om en potentiel udfordring, du kommer til at møde på din vej til at lykkes med det, du gerne vil. Det får dig med andre ord til at undgå at gå ind i det felt, hvor der er risiko for at du vil opleve den fare, som din hjerne tror, du vil møde.

Enten ender hjernens automattanker med at holde dig fra at tage det skridt, du gerne vil – fordi den vurderer at der er fare for dit liv, dit velbefindende, osv (Selvom der egentligt ikke er det).

Eller også vælger du at overvinde frygten og gør det alligevel. I så fald vil det ofte ende med, at du oplever en udledning af de kemiske glædes-stoffer i kroppen, så du får det godt og bliver glad. Det er en form for kortvarig rus over at være overkommet noget farligt. 

Men så snart det er sket, finder hjernen den næste udfordring. For det er det, hjernen gør. Den beskæftiger sig mere med at sikre, at du ikke går ud i noget, der er farligt for dig. Og det får de mange mennesker til at sidde fast i deres komfortzone og slå sig selv i hovedet over, at de ikke gør det, de gerne vil.

Resultatet er ofte, at du så også oplever mange negative tanker som følge af dit (fra)valg.

Men sådan behøver det ikke være.

Hunde-hømhøm-paradokset

Lad os tage eksemplet med Hunde-høm-høm-paradokset.

For nogle årtier siden (da jeg var teenager med lilla mascara og oversize Ball-trøjer i 80’erne), var det ikke unormalt at der lå hundeefterladenskaber på græsplæner, i parken og på villavejene.

Dengang var det ikke normen at samle op efter lille Fido, når han havde forrettet sig på naturens vegne. Først nogle år senere blev vi i bredere forstand fokuserede på, at hundenes efterladenskaber skulle fjernes, hver gang man luftede dem.

(Og ja, det pyntede da på vores hyggelige villaveje, når man ikke hver 10. meter risikerede at træde i … sådan en.)

Problemet var løst.

Men blev folk gladere af det?

Nej.

Folk bemærker det nærmest ikke. Men mange bemærker ofte, hvis der en sjælden gang skulle være sket et uheld, og lille Fido’s signatur er blevet efterladt – midt på fortovet. Nogle bliver endda rigtigt irriterede eller vrede over det.

Så det negative signalsystem fungerer i bedste velgående og rangerer på en eller anden måde højere end det positive, der gør os glade. Vi fokuserer bare automatisk på det negative: ‘Det, der kunne ske, hvis…”

Her er den gode nyhed:

Heldigvis er der en enkel måde til, at du kan omkode den naturlige negativitet

Det handler ganske enkelt om at omprogrammer og opbygge et positivt kredsløb i hjernen i stedet.

Og ja, det er ligesom at lære at køre på cykel eller træne til et 5 km løb: ved at træne på den rigtige måde.

Men det tager ikke timer og timer i et fitness center.

Faktisk kan du gøre det på 3 x 1 minut om dagen.

Øvelsen går ud på, at du skal bruge 1 minut på at lede efter positive ting 3 gange om dagen i 28 dage. For det tager 21-28 dage at skabe en ny vane. Til gengæld tager det flere måneder at lagre ting på rygraden, så vi gør det automatisk – så hav tålmodighed med dig selv.

Den enkle lillebitte øvelse træner din hjerne til at finde de positive, opmuntrende ting ligesom den allerede er naturligt trænet til at finde de negative.

3 x 1 minut om dagen. Det er da til at overskue, ik?

Rigtig god fornøjelse.

Gør som hundredevis af andre selvstændige.

Tilmeld dig og få onlinekurset "Fra Fastlåst til flow med dine drømme som selvstændig i 6 enkle trin" for 0,- kr. og nyhedsbrevet med tips og råd til at skabe det gode liv som selvstændig.

Tak for din tilmelding. Onlinekurset er nu på vej til din indbakke.

%d bloggers like this: