Planlægning af drømmene er ofte lidt af en udfordring. Når jeg taler med selvstændige omkring deres mål og retning for virksomheden, oplever jeg, at de deler sig i to grupper:

  1. Enten har de så mange mål, at de har svært ved at finde ud af, hvad de skal fokusere på
  2. Eller de har svært ved at finde ud af, hvad deres mål overhovedet er. Og når jeg spørger dem, hvad de gerne vil, kommer der ikke noget. De bliver bare helt stille.

Heldigvis er løsningen til begge udfordringer den samme:

Du skal lave en soleklar plan for, hvor du er på vej hen for at kunne afgøre hvilke(t) mål, du skal fokusere på de næste måneder.

Det gør jeg også selv hvert halve år for at holde mig selv og min virksomhed på sporet.

 

Derfor er det ikke nok kun at gøre det en gang om året

Rigtigt mange selvstændige bruger tid på at lægge planer for deres drømme i december eller januar.

Men ofte ender drømmene bare med at samle støv i en skuffe, indtil det nye år igen banker på døren.

Det er brandærgerligt for intentionerne om at få flere kunder, skabe et nyt produkt, få din freebie på plads eller arbejde mindre og nyde livet mere, kommer jo fra et stærkt ønske om forandring.

Det er også en af grundene til, at jeg selv laver et tjek-ind hvert halve år.

Jeg kalder det for en sommer- og nytårskur og den holder jeg også for selvstændige her >

Når jeg holder min sommer- og nytårskur, tager jeg en pause fra den hektiske hverdag og bruger en dag på at se min virksomhed og mit liv som selvstændig ovenfra.

På den måde undgår jeg at tiden bare ræser afsted, mens jeg halser bagefter for at prøve at følge med – uden at få gjort særligt meget ved det, jeg virkeligt brænder for at ændre og realisere i mit liv som selvstændig.

Det vil jeg også anbefale dig at gøre.

For når du investerer tid på visioner og planlægning bliver det nemlig dig, der styrer din virksomheds udvikling – og ikke virksomheden og dine kunder, der styrer dig og dit arbejdsliv.

Det er en af de helt centrale elementer til at få det gode liv som selvstændig. Og det starter som sagt med at sætte tid af til at sætte mål og finde ud af, hvor du egentlig er på vej hen, og hvad du vil prioritere det næste år.

_______

“Drømme der får en deadline bliver til mål.
Mål der bliver brudt op i trin bliver til planer.
Planer der understøttes af handling
får dine drømme til at lykkes.”

_______

Start med at visualisere dit bedste år

For at hjælpe dig har jeg lavet en guidet visualisering “Mit Bedste År” (16 min. lydfil), som er den bedste måde at skabe overblik over, hvad der er den rigtige vej og retning for dig og din virksomhed de næste år.

Du får adgang til gaven for 0,- kr. lige her:

 

Men hvordan gør du så?

Lad mig fortælle dig, hvordan jeg selv holder mit halvårs-tjek-ind, som jeg kalder for en nytårskur og en sommerkur for min virksomhed.

Jeg plejer at sige, at det er den eneste kur, min virksomhed (og mit liv som selvstændig) bliver rigtig fed af.

Jeg gør det til en dag fyldt med selvforkælelse og sætter en hel dag af i arbejdstiden til at reflektere over det sidste halvår, der er gået. Det er derfor, jeg altid ser frem til den dag med glæde.

Jeg sørger for at det bliver hyggeligt med alt fra lækker kaffe og kage til en god frokost.

  • Mobilen er sat på lydløs.
  • Computeren er slukket.
  • Jeg bruger KUN papir og en kuglepen.

For der sker noget fedt, når vi skriver i hånden og har kontakt med de ord og drømme, der flyder ud af pennen og ned på papiret.

Og så sørger jeg for altid, altid, altid at være i hyggelige omgivelser, der inspirerer mig til at fokusere på det, der gør mig glad og giver mening for mit liv som selvstændig.

Sådan så det ud i sommer, da jeg sad på vores terrasse i Aarhus og lagde planer for resten af året: 

Når jeg laver mit halv-års-tjekind, undersøger jeg alle hjørner af mit arbejdsliv for at sikre mig, at jeg er på rette spor og bruger tid på det, der gør mig glad og giver mening for mig.

Jeg evaluerer de planer, jeg lagde i starten af året, for at skabe mit bedste år nogensinde. Jeg tjekker ind med min passion og min vision af det gode liv som selvstændig.

Og så svarer jeg på en lang række spørgsmål, der skaber hele fundamentet for mine planer fremad og for, at mit liv som selvstændig er i tråd med mine drømme.

Det er den proces, jeg guider selvstændige igennem på workshoppen: Skab dit bedste år nogensinde som selvstændig. 

* * * * *

 

Sæt kun mål, der føles rigtige for DIG

Husk på, at det er din virksomhed, så du skal hellere finde ind til, hvad DU vil i stedet for hovedkulds at springe ud i at gøre det, andre gør.

Lad være med at lytte (for meget) til andres råd om, hvad du burde og skulle. Især hvis de ikke har erfaring med din type virksomhed, din kundetype og kan give råd i forhold til, hvordan DU vil drive din virksomhed.

Det, der virker for andre, er ikke nødvendigvis det rigtige for dig.

Derfor inviterer jeg dig til at slukke for tanken om, hvad andre vil tænke om dig og dine valg, og skabe en vision for din virksomhed og dit arbejdsliv, der føles rigtig for DIG. Sæt både store og små mål der er i overensstemmelse med DIN drøm om livet som selvstændig.

 

Sådan kickstarter du dit bedste år 

Hent gaven med den guidede visualisering, som hedder “mit bedste år”. Den hjælper dig, der er selvstændig, med at finde ud af, hvordan du skaber dit bedste år, og får taget de rigtige beslutninger for dit arbejdsliv og din virksomhed.


Vil du forkæle dig selv og blive guidet til at skabe dit bedste år nogensinde sammen med andre selvstændige?

  • Savner du tid til at dykke ned i dine planer og drømme for din virksomhed?
  • Vil du ha’ adgang til personlig, professionel sparring på dine planer og ideer, så du lettere lykkes med det hele?

Så kan du også tilmelde dig forspringslisten (helt uforpligtende), så du bliver blandt de første, der får besked, når jeg åbner for de få pladser på næste udgave af workshoppen: “Skab dit bedste nogensinde som selvstændig” her:

Jeg hepper på, at du får ført dine drømme ud i livet som selvstændig og gør det, der skal til, for at du får dit bedste år nogensinde. 

Det fortjener du.

Kærlig hilsen
Anne Pernille