Jeg ville ønske, det ikke var nødvendigt at tale om.

Men stress er den største udfordring på det danske arbejdsmarked i 2017, læste jeg i en artikel fra Ugebrevet A4. Hvad gør vi ved det for at vende udviklingen?

Et elementært skridt på vejen er at forstå, hvad der gør os stressede. For det er den forebyggende indsats, der kan bane vejen for at færre bliver syge. I interviewet fremhæver psykologen, Eva Hertz, at de to hovedårsager til stress er (for) høj arbejdsmoral og dårlig ledelse.

Vi har efterhånden hørt mange gange. Den mentale nedslidning af danskerne på arbejdsmarkedet på grund af stress og stress-relaterede lidelser (angst, depression, m.m.) koster statskassen millarder hvert år.

Vidste du også at…

  • stresstilfælde og stressrelaterede lidelser i Danmark er steget med 50 % på kun 10 år.
    (Jeg tænker bekymret: bliver det værre i de kommende år? Og hvad skal der til for at vende udviklingen?)
  • flere og flere virksomheder bruger ‘robusthed’ i jobannoncer som en efterspurgt kvalitet. (MEN … Robust arbejdskraft betyder ikke, at de kan holde til hvad som helst. Selv ”de robuste” få stress, angst og depression, siger Eva Hertz.)
  • En undersøgelse peger på, at man har 25% øget risiko for hjertetilfælde, hvis man har været udsat for dårlig ledelse.
  • Hver 6. dødsfald herhjemme er relateret til stress

(Kilde: ugebrevet A4)

I Eva Hertz fremhæver, at det er “besparelser, målstyring og konstante forandringer og omorganiseringer, som, hvis de kombineres med dårlig ledelse, har tvunget danske lønmodtagere mentalt i knæ, så vi i dag står med et enormt og livstruende stressproblem.”

Derfor er det nødvendigt, at det kommer endnu højere på dagsordenen.

Det gør mig glad hver gang, jeg hører om endnu en virksomhed, der arrangerer stresshåndteringskurser for medarbejderstaben. Eller tilbyder et personligt forløb hos en coach til de ansatte, der aktivt vil gøre noget for at undgå stress.

For det giver de ansatte redskaber på hånden til at håndtere det, der forårsager stress. Og det har de brug for som arbejdslivet ser ud i dag.

Det er et stort skridt fremad, at mange virksomheder tager aktive valg for at undgå flere stress-sygemeldinger.

Men der skal mere til for at undgå stress i arbejdslivet

I mange virksomheder er stresshåndteringsredskaber til de ansatte desværre kun symptombehandling. Men hvis indsatsen kun fokuseres på at give medarbejderne redskaber til at håndtere stress uden at ændre på øvrige stress-faktorer, så ændrer man ikke på udfaldet.

De vil stadigt blive stressede.

Og syge.

Det simple eksempel

Hvis man har hovedpine på grund af dehydrering (mangel på vand), og giver hovedpinepiller for at få symptomet til at gå væk – uden at drikke mere vand – så forsvinder hovedpinen.

Men kun midlertidigt. 

Hovedpinen vil ret sandsynligt vende tilbage, når virkningen af pillen aftager, fordi det kun er symptombehandling af smerten. Hvis man ikke samtidigt behandler årsagen – og giver vand – vil problemet og symptomet blive ved med at vende tilbage (og sandsynligvis forværres).

Og det er det samme med stresskurser til medarbejderne. Det er ofte kun symptombehandling.

Der er brug for mere end bare ‘hovedpinepiller’ i virksomhederne for at slippe af med stress

Der er også brug for årsagsbehandling i virksomhedens ledelse, kultur og politik sammen med stress-kurserne. Og det hører jeg desværre sjældent om, når mine klienter og mentees fortæller om stresskurserne.

Stress opstår sjældent kun på grund af medarbejderne selv (jo, der er oftest en anden udslagsgivende grund til stress!).

Sagt med andre ord:

Vi må sætte aktivt ind overfor det, der stresser.

Ikke kun at de ansatte kan håndtere det.

Ellers tror jeg ikke på, vi får vendt udviklingen i antal stress-tilfælde i Danmark i de kommende år.

(Og det vil være brandærgerligt for Danmark, for virksomhederne og for danskerne. Det er en alt for dyr pris at betale.)

De 9 typiske årsager til at man får stress

Her er de årsager, jeg typisk hører fra mine klienter, omkring hvad deres stress-symptomer kommer af (tilfældig rækkefølge):

  1. ikke-anerkendende kommunikation 
  2. mobning på arbejdspladsen
  3. utilregnelig adfærd fra ledelsen
  4. dårlig ledelsesstil
  5. mangelfulde opgavebeskrivelse 
  6. manglende succeskriterier eller kendskab til krav til jobbet eller opgaveløsning
  7. stort ansvar og – næsten – nul indflydelse på deadlines, arbejdsmængde, osv.
  8. uhensigtsmæssig mødepolitik (eller ingen mødepolitik overhovedet).

Men det er ikke kun hos virksomheden og ledelsen, vi skal kigge for at finde årsagen til stress.

I mange tilfælde hører jeg også ofte, at det er kombineret med medarbejderens høje arbejdsmoral, som Eva Hertz også peger på.

Så det bliver den 9. årsag på listen.

Det kan være høj grad af ansvarlighed og højt præstationsniveau, som mange medarbejdere lægger en ære i. Og det er til stor gavn for virksomhederne, selvfølgelig.

Men det er også den ubevidste eller usagte frygt for ikke at gøre det godt nok på arbejde. Eller at man har svært ved at sige nej til opgaver eller er bange for at blive fyret.

Tilsammen resulterer det i, at mange lægger sig ekstra meget i selen og strækker sig til det yderste hele tiden. De gør deres bedste og klør på for at nå alle opgaverne. Men for alt mange af dem er det bare ikke et spørgsmål om, at der er travle perioder og normale perioder.

Der er a-l-t-i-d travlt.

Det er NORMALT at have travlt de fleste steder.

Forestil dig hvad der ville ske, hvis en produktionsmaskine, aldrig stod stille. Den vil også brænde sammen en dag. Eller dele af den vil gå i stykker og skulle udskiftes eller repareres. Og læg så til det scenarie, at vi ikke kan sammenligne mennesker på arbejdspladsen med maskiner, som bare kan skiftes ud, når de er brugt op.

Derfor er kombinationen af dårlig ledelse, arbejdskulturen og uhensigtsmæssig mødepolitik sammen med den høje ansvarlighed og præstationskultur (som vi jo gerne vil beholde) en giftig cocktail. Der er brug for at arbejde med begge sider af problematikken med lige meget fokus på symptombehandling såvel som årsagsbehandling.

Hvordan kan vi undgå (eller minimere) stress i arbejdslivet?

Jeg har selv været langtidssygemeldt med stress. Du kan læse min personlige historie om, hvordan jeg kom videre efter stress, i artiklen der blev bragt i Femina her. Og alligevel bliver jeg ofte chokeret over at høre, hvad nogle af de ansatte – både ledere og medarbejdere – fortæller om deres arbejdsliv:

  • “Jeg har back-to-back møder hele dagen det meste af ugen, så jeg må ofte lave mine opgaver inden kl 8, efter 16 og i weekenden for at nå det.” (Medarbejder)
  • “Jeg har kun omkring 4 separate timer om ugen i arbejdstiden til at udføre mit arbejde, fordi der er så mange møder.” (Medarbejder)
  • “Jeg har arbejdet der i mindre end 3 måneder og har allerede brystsmerter, søvnproblemer, ondt i maven af frygt for, jeg ikke gør det godt nok. Jeg ved ikke, hvad min leder forventer af mig, eller hvad der skal til for at vise, jeg er god nok.” (Medarbejder)
  • “Jeg bliver afbrudt hele tiden, så jeg aldrig kan få færdiggjort mine opgaver i arbejdstiden. Og det gør mig desværre irritabel og kort for hovedet overfor mine medarbejdere. Jeg har ikke lyst til at være sådan, men jeg er presset hele tiden fra alle sider i organisationen. Og jeg kan ikke lide mig selv, når jeg er sådan.” (Leder)

Det er både ledere og medarbejdere, der bliver pressede og stressede. Især lederne på mellemniveauerne, kan føle sig som en lus mellem 2 negle, fordi de både skal sørge for at teamet leverer og samtidigt leve op til mål sat fra den øverste ledelse – ofte uden at have egentlig indflydelse på målene.

Så jeg er fuldt ud enig med Eva Hertz. 2 af de centrale årsager til mange stresstilfælde skyldes en blanding af høj arbejdsmoral og dårlig ledelse. Men der er også en faktor, der hedder uhensigtsmæssig arbejdskultur.

Det kan vi gøre for at undgå stress

Det starter med, at vi tør tro på, at der er andre måder at skabe gode resultater i virksomheden på, end ved at skulle have travlt hele tiden.

Arbejdslivet kan blive mindre stressende ved at skabe arbejdspladser og virksomheder, hvor ansatte ikke skal være under pres hele tiden. Vi skal dyrke hjernepauser og arbejdsformer med sunde arbejdsrutiner, hvor vi ikke multitasker altid. Vi kan arbejde aktivt med planlægning kombineret med sundere virksomhedskultur, bedre ledelse og virksomhedspolitik og mødekultur.

Jo mere medarbejderne og ledere får hjælp til at blive den bedste version af sig selv og arbejde på en god måde, hvor de kan have sig selv med i arbejdet hver dag uden at føle sig kørt i sænk – jo bedre står vi også på stress-fronten.

Coaching og samtaleterapi er et effektivt, præventivt værktøj til at løse denne opgave, har jeg set igen og igen med mine klienter fra både store og små virksomheder.

Har du et bud på, hvordan medarbejderne får det bedste ud af deres tid på arbejdspladsen – og ledelsen får det bedste ud af medarbejderne – uden at det skal gå på kompromis med den mentale sundhed? 

Kærlig hilsen

Anne Pernille