Sådan kom jeg videre efter stress

Det føltes som om det kom ud af det blå.

Fra den ene dag til den anden stoppede min hjerne og krop med at virke, som den plejede. Alligevel gik der dage, en masse samtaler med veninder, kæreste og en læge, før det gik op for mig, at jeg var syg. 

Jeg blev langtidssygemeldt med stress

Hele efteråret lå jeg i en hængekøjen og kiggede op i æbletræernes blade. Svøbt ind i tæpper.

Jeg prøvede bare at ligge uden at bevæge mig – i timevis – mens mit hjerte alligevel bankede hårdt i brystet af mig, som om jeg havde løbet en marathon.

Og jeg kunne bare ikke få det til at slappe af.

Det sitrede hele tiden indeni min krop.

Den var i konstant alarmberedskab i mange måneder.

Det var dage med et potpourri af tudeture, angst og store humørudsving. Og jeg kunne ikke finde min indre ro, hverken om dagen eller natten.

Så de fleste dage gik med at være og sidde stille – enten liggende i hængekøjen eller i sofaen i haven. Jeg mediterede og prøvede på at tænke på ingenting, tage dybe indåndinger og puste langsomt ud. Dag efter dag.

Og håbede bare på, det ville gå over igen.

Snart.

Mit sociale liv blev sat på pause, mens verden drønede afsted ude på den anden side af ligusterhækken.

For selvom jeg elsker at være sammen med venner og familie, blev jeg nødt til at skære voldsomt ned på alt fra hyggelige sammenkomster, caféture, koncerter, biografture og min træning. For stress-symptomerne væltede frem, hvis jeg fik pulsen op, grinede eller talte meget, og når jeg var sammen med mennesker i et par timer, så en actionfilm eller hørte (almindelig) musik.

Sygemeldt med stress – og hvad så?

Jeg troede aldrig, jeg ville blive rask igen. 

August blev til september og oktober og jeg var stadig syg. Jeg blev mere og mere utålmodig efter at slippe af med stressymptomerne.

Jeg savnede at have min hukommelse og min indre ro, at kunne være sammen med venner og familie, at kunne holde til at arbejde. Jeg savnede at lave noget og ikke blive taget hensyn til hele tiden.

Jeg var så bange for, at jeg aldrig ville blive rask nok til, at jeg igen kunne arbejde med noget værdifuldt og meningsfuldt. Være et bidrag i verden. Kunne være sammen med mennesker og have det sjovt.

Er det kun negativt at få stress?

Nej, for den lange pause i mit liv gav mig god tid til at reflektere over, hvordan jeg levede mit liv og de valg, jeg tog. I mange år havde jeg drømt om at springe ud som selvstændig og starte min egen virksomhed med coaching. 

Men lad mig være helt ærlig.

Min frygt for en masse ting forhindrede mig i at gøre noget ved det.

Blandt andet frygten for, at jeg ikke:

• ville lykkes
• ville være god nok
• kunne sælge
• kunne finde ud af drive egen virksomhed
• og mange andre tanker.

Det var nogle af grundene til, at jeg var blevet i et job, der var så presset, at det gjorde mig syg med angst og stress.

Så jeg kan tydeligt huske den eftermiddag, jeg lå der i hængekøjen.

Jeg tænkte på, om jeg ville have det så dårligt resten af livet…

Det havde jeg nu bekymret mig over i 2 måneder, for min tilstand havde ikke forandret sig synderligt. Stress-symptomerne forfulgte mig dag og nat. 

Men så en onsdag eftermiddag i oktober indså jeg, at det sandsynligvis ikke ville ske, før jeg forandrede noget grundlæggende i mit liv (eller i mig selv) og begyndte at handle på mine længsler og drømme i stedet for at udskyde eller tænke og overveje alt til døde.

Jeg skulle stoppe med at ville ALT, og presse mig selv til det yderste.

Ellers ville jeg bare ende tilbage i et lige så presset arbejdsliv, hvor det var andres menneskers mål og agendaer, jeg kæmpede for – og andres beslutninger, der styrede showet. 

De store beslutninger skal tages med hjertet

Så jeg tog en stor beslutning den eftermiddag og gav mig selv et meget stort løfte.

(Det kan du også gøre lige nu, hvis du vil.)

Jeg satte et punktum og besluttede mig for at begynde et nyt kapitel i mit liv.

Et kapitel hvor jeg ville være anderledes og passe på mig selv i stedet for at sætte alle andres behov før mine egne. Det er ligesom med luftmasken i flyet, som man skal tage på selv, før man hjælper andre med deres. Den historie kender du sikkert også godt.

Jeg lovede mig selv, at når jeg blev rask igen, ville jeg sige ”f*ck it” til min evige jagt på at gøre det ”rigtige” – og i stedet gå målrettet efter at arbejde med det, jeg havde drømt om i flere år og starte min egen virksomhed.

For jeg ville have mit hjerte med på arbejde hver dag og finde min rette hylde

Det var slut med at spilde mere af mit liv (og mit helbred) på at arbejde med noget, der kørte mig ned, og som ikke føltes meningsfuldt og sjovt for mig.

Jeg var træt af, at mit hjerte og min passion blev efterladt derhjemme, hver dag jeg tog på job.

Så jeg lovede mig selv, at:

• skabe et sjovt og meningsfuldt liv og arbejdsliv
• tillade mig selv at udforske, eksperimentere og fejle i søgen efter det gode arbejdsliv
• ikke at nøjes med at lave noget, jeg er god til – men finde noget, jeg også brænder for
• leve livet, så jeg kan være stolt og glad, når jeg sidder i en gyngestol som 80-årig og fortæller om alle de ting, jeg har prøvet, gjort, forsøgt, fejlet med, turdet, osv.
• være modig og handlekraftig på den gode måde – og ikke længere være slave af min ubeslutsomhed og frygt for at fejle.

Og den største fejl, jeg kunne lave i resten af mit liv var at lade være med at gøre noget.

Så ville jeg da meget hellere bruge mit liv på at prøve en masse skæve ting af, udleve drømmen, lave fejl (og lære af dem) og komme ud af komfortzonen og leve livet. 

Fra stress til selvstændig

Den beslutning i hængekøjen blev grundlaget for min virksomhed, hvor jeg hjælper andre med at skabe et godt arbejdsliv.

Og ligesom en personlig træner hjælper mennesker med at få den velformede, stærke krop eller løbe en marathon, guider jeg mine kunder til at lykkes med deres drømme – uden at knække halsen.

For mig er det, at være glad indeni, den ultimative form for succes.

Og det kræver, at vi også:

• trives på arbejde 
• arbejder med noget, der passer til os som mennesker (for vi er ikke alle ens)
• føler os i stand til at løse udfordringerne, som opstår 
• bliver anerkendt for det, vi gør
• har tillid til dem, vi arbejder med eller for. 

“Det er ok at sige nej tak”

I 2015 blev jeg interviewet til Femina omkring, hvordan jeg kom videre efter stress. Der fortalte jeg blandt andet, hvordan jeg håndterede den første lange periode, hvor stressen ikke helt ville slippe sit tag i mig, og hvad jeg helt konkret gjorde for at komme ovenpå igen.

Det er fyldt med hudløs ærlighed, mine bedste tips og 10 gode råd til at tage kampen op mod stress. En af de ting, jeg især gjorde for at blive rask igen, var at lære at sige nej tak til ting. Det kan du læser mere om i artiklen.

Og hvad med dig? Vil du også arbejde mindre, nå mere af det vigtige og have mere overskud i hverdagen som selvstændig? Så lad os tage en afklarende snak og finde ud af, hvad der skal til: